Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ikke ond tro. Udbetaling fra fælles budgetkonto. Udbetaling fra bankbog med frigørende virkning.

Sagsnummer: 641 /1992
Dato: 28-05-1993
Ankenævn: Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen
Klageemne: Bog - frigørende udbetaling
Budgetkonto - øvrige spørgsmål
Indlån - ægtefæller
Ledetekst: Ikke ond tro. Udbetaling fra fælles budgetkonto. Udbetaling fra bankbog med frigørende virkning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I foråret 1991 oprettede klageren og klagerens daværende samlever i indklagedes Store Heddinge afdeling hver en lønkonto og en fælles budgetkonto, ligesom de i fællesskab lejede en kundeboks. Klageren var endvidere indehaver af en aktionærkonto.

I perioden fra 31. marts til 22. august 1991 hævede samleveren i otte tilfælde à 3-4.000 kr. i alt 29.400 kr. på klagerens aktionærkonto, hvortil der var knyttet en bankbog. I perioden fra 30. marts til 1. september 1992 overførte samleveren 39.900 kr. fra budgetkontoen til egne konti.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre klageren de på budgetkontoen og aktionærkontoen hævede beløb.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han i den pågældende periode i 1992 ikke har modtaget meddelelse fra indklagede om de omhandlede hævninger på budgetkontoen. Som følge af at samleveren overførte beløb fra budgetkontoen til egne konti, undlod indklagede at betale kreditforeningsterminerne pr. 31. marts og 30. juni 1992, hvorfor klageren har måttet afhænde sin ejendom med tab på grund af en truende tvangsauktion. Klageren har i den pågældende periode ikke modtaget sin post fra indklagede, idet den blev fjernet af samleveren. Klageren finder, at indklagede i forbindelse med, at man undlod at betale de pågældende terminsydelser, burde have kontaktet ham personligt og gjort ham opmærksom herpå. Indklagede burde endvidere have været opmærksom på, at samleveren ikke var berettiget til at hæve på aktionærkontoen. Klageren bestrider, at han i forbindelse med oprettelsen af kundeforholdet skulle have meddelt, at samleveren drog omsorg for parternes økonomi.

Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med kundeforholdets etablering meddelte afdelingen, at samleveren drog omsorg for parternes økonomi, hvorfor budgetkontoen og kundeboksen skulle være fælles. Overførslerne fra budgetkontoen blev foretaget på foranledning af samleveren, som var berettiget til at disponere over kontoens indestående. I alle tilfælde, hvor der overførtes beløb fra budgetkontoen til samleverens konti, og i forbindelse med, at terminsydelserne pr. 31. marts og 30. juni 1992 ikke blev betalt, blev der sendt meddelelse til klageren. Den til aktionærkontoen hørende bog blev opbevaret i den fælles boks, og samleveren har ved hver udbetaling opgivet kontohaverens navn, ligesom bogen har været forevist. Der forelå ikke særlige omstændigheder, som opfordrede til at afkræve samleveren bevis for retten til at hæve på bogen, når der henses til, at bogen henlå i den fælles kundeboks, hvilket afdelingen var bekendt med, og at det overfor indklagede var oplyst, at samleveren varetog den fælles økonomi. Størrelsen af de hævede beløb hver for sig burde endvidere ikke have givet indklagede anledning til nærmere at undersøge, hvorvidt samleveren var berettiget til at hæve på bogen. Ved årsskiftet 1991/1992 er til klageren fremsendt årsopgørelse udvisende kontoens saldo.

Ankenævnets bemærkninger:

Klagerens daværende samlever var som medkontohaver legitimeret til at hæve på budgetkontoen. Det må endvidere lægges til grund, at indklagede har sendt meddelelse til klageren såvel om hver enkelt af de omhandlede overførsler som om den manglende betaling af terminsydelser, og det kan ikke komme indklagede til skade, at klageren ikke har modtaget disse meddelelser. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at erstatte klageren de af samleveren fra budgetkontoen hævede beløb.

Det må lægges til grund, at samleveren i forbindelse med udbetalingerne fra klagerens aktionærkonto har forevist sparekassebogen og oplyst kontohaverens navn. Der findes ikke at have foreligget sådanne særlige omstændigheder, at indklagedes medarbejdere burde have afkrævet samleveren bevis for hans ret til at hæve på kontoen. Indklagede er derfor frigjort ved de foretagne udbetalinger, jvf. gældsbrevslovens § 33.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.