Kode og kortopbevaret i aflåst bil, koder noteret udfor pengeinstituttets telefonnummer.
| Sagsnummer: | 245/1991 |
| Dato: | 15-06-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Lov om betalingskort af 6. juni 1984 - mistet ved grov uagtsomhed
|
| Ledetekst: | Kode og kortopbevaret i aflåst bil, koder noteret udfor pengeinstituttets telefonnummer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 16. september 1990 mellem kl. 17.00 og 18.00 blev klageren ved indbrud i sin bil frastjålet en håndledstaske fra bilens handskerum. Tasken indeholdt bl.a. 4 dankort, hvoraf 2 af dankortene var knyttet til hver sin konto i indklagedes Vordingborg og Hvidovre afdeling.
Klageren har vedrørende omstændighederne omkring tyveriet oplyst, at han under et ophold i Odense havde parkeret sin bil på en åben parkeringsplads i den indre by, hvor han var væk fra bilen i tidsrummet mellem kl. 15.00 og 18.00, men at han indtil kl. 17.00 kunne holde øje med bilen på parkeringspladsen fra det kontorlokale, hvor han opholdt sig. Fra kl. 17.00 opholdt klageren sig i et andet kontorlokale, hvorfra der ikke var udsigt til bilen. De til kortene hørende PIN-koder var sammen med PIN-koderne til de øvrige dankort noteret i en lille lommebog, kamufleret som lokalnumre i forbindelse med kortudstedernes respektive telefonnumre sammen med andre telefonnumre. Denne lommebog opbevaredes tillige i håndledstasken.
Den 17. september 1990 kl. 11.30 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagedes Vordingborg afdeling, der herefter spærrede begge dankort. Det viste sig efterfølgende, at der forinden spærringen fandt sted på de to konti var hævet ialt 32.268,50 kr.
Efter at indklagedes afdelinger begge har meddelt klageren, at han selv hæfter for 5.000 kr. af det på den pågældende konto hævede beløb, og har debiteret klagerens konto herfor, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for nogen del af de hævede beløb.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han ikke har handlet groft uagtsomt ved at opnotere de til kortene hørende PIN-koder i sin lommebog, idet PIN-koderne var kamufleret som lokalnumre i tilknytning til telefonnumre, der var anført blandt mange andre telefonnumre. Koderne var således ikke direkte tilgængelige for tredjemand. Bestemmelsen i betalingkortlovens § 21, stk. 1, nr. 1 må endvidere efter ordlyden forstås således, at den alene omfattede uagtsomhed udvist i forbindelse med selve bortkomsten af Dankortet. Klageren bestrider at have modtaget indklagedes regler for dankort. Klageren har således ikke modtaget instruktion om, at kort og PIN-kode skulle opbevares hver for sig, og om, at spærring af dankort kunne finde sted uden for bankernes almindelige åbningstider.
Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med udlevering af kortet fra Hvidovre afdeling den 16. maj 1989 har modtaget indklagedes regler for dankort, hvilket fremgår af en af indklagede fremlagt kvittering af 16. maj 1989. Betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1 må også omfatte en uagtsomhed, der består i, at kortindehaveren opbevarer koden sammen med kortet. Det forhold, at PIN-koderne var kamufleret som telefonnumre, kan ikke tillægges afgørende betydning, idet gerningsmanden umiddelbart har været i stand til at foretage transaktioner ved anvendelse af korrekt PIN-kode. Kun i et enkelt tilfælde er der indtastet forkert kode, og forinden dette har der været gennemført 6 transaktioner ved anvendelse af korrekt kode i første forsøg. Kamufleringen har således været åbenbart utilstrækkelig, og der foreligger derfor grov uagtsomhed.
Ankenævnets bemærkninger:
2 Medlemmer - Peter Blok samt Bjørn Bogason, der i medfør af Ankenævnets vedtægters § 13, stk. 1 er tillagt 2 stemmer - udtaler:
Efter betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1, således som denne bestemmelse var affattet på misbrugstidspunktet, er kortindehaveren med den beløbsgrænse på 5.000 kr., der følger af den i medfør af stk 2. udstedte bekendtgørelse, ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af kortet, hvis "kortindehaveren eller nogen som har overladt kortet til, har mistet dette ved grov uagtsomhed". Denne bestemmelse findes uanset ordlyden også måtte omfatte en uagtsomhed som består i, at kortindehaveren har opbevaret PIN-koden samme sted som dankortet. I det foreliggende tilfælde har klageren erkendt, at han i den stjålne taske tillige opbevarede en lommebog, hvori koderne var noteret. Selv om koderne var søgt kamufleret som lokalnumre til telefonnumre, findes klageren herved at have udvist grov uagtsomhed, og disse medlemmer stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
2 medlemmer - Peter Møgelvang-Hansen og Jørn Ravn - udtaler:
Vi lægger til grund, at klageren i den foreliggende sag har opbevaret kortene i en håndledstaske, der blev stjålet fra handskerummet i klagerens bil, og at de til kortene hørende koder var anført ud for de respektive kortudstedende pengeinstitutters telefonnumre i en lommebog, der også befandt sig i håndledstasken.
Ved domme af den 24. februar og den 23. april 1992 har Østre Landsret afgjort ankesager, hvis udfald - ligesom den foreliggende sags - i væsentligt omfang har været afhængig af fortolkningen af betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1, i bestemmelsens tidligere gældende affattelse. Vi forstår dommene således, at det ved afgørelsen af, om kortet er mistet ved grov uagtsomhed, efter landsrettens opfattelse er en relevant omstændighed, at PIN-koden blev opbevaret sammen med kortet, men at sådan samlet opbevaring ikke automatisk bør føre til, at der statueres "grov uagtsomhed". Dette spørgsmål må besvares på grundlag af en samlet vurdering af den måde, hvorpå kortet og koden blev opbevaret.
Ved en vurdering af den foreliggende sag i lyset af de nævnte landretsdomme finder vi, at klagerens opbevaring af kortene og koden må karakteriseres som groft uagtsom. Med denne begrundelse stemmer vi som flertallet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.