Afgørelse

Inkassorente. Oplysning om renter og restgæld.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod bankens krav om indfrielse af gæld opstået i 1998, herunder om kravet er bortfaldet som følge af passivitet.

Sagens omstændigheder.

Klageren havde i 1998 en anfordringskonto uden bevilget overtræk i Arbejdernes Landsbank.

I oktober 1998 og november 1998 opstod et overtræk på kontoen efter klagerens udstedelse af checks.

Den 13. oktober 1998 hævede banken et rykkergebyr på 140 kr. på kontoen.

Ved brev af 25. november 1998 anmodede banken klageren om at indbetale overtræk på 1.633,79 kr. Banken oplyste samtidig, at rykkergebyr på 140 kr. var fratrukket kontoen.

Den 1. december 1998 sendte banken en ny rykkerskrivelse med oplysning om rykkergebyr på 140 kr. og anmodning om indbetaling af overtræk på 2.073,79 kr.

Den 9. december 1998 opsagde banken kontoen til fuld indfrielse. Banken oplyste, at rykkergebyr på 140 kr. var hævet på kontoen, og at sagen ville blive overgivet til inkasso, såfremt restgælden på 2.213,79 kr. "samt påløbne renter og omkostninger" ikke blev indbetalt inden den 18. december 1998. Der bogføres både et rykkergebyr på 140 kr. og et gebyr på 140 kr.

Ved brev af 12. januar 1999 meddelte banken, at sagen ville overgå til retslig inkasso, medmindre klageren ønskede at indgå en afviklingsaftale. Bankens tilgodehavende var da opgjort til 2.353,79 kr., "hvortil kommer renter m.v. til indfrielsesdagen".

Efter det oplyste forsøgte banken de følgende 6 måneder forgæves at inddrive det skyldige beløb. Den 17. juni 1999 henlagde banken sagen som midlertidigt uerholdelig, og kontoen blev ophævet samme dag, jf. kontoudskrift sendt til klageren den 17. juni 1999.

Ved brev af 21. oktober 2008 meddelte banken, at sagen ville blive genoptaget. Banken opfordrede klageren til at henvende sig med henblik på indgåelse af frivilligt forlig og oplyste, at manglende henvendelse kunne medføre, at sagen ville blive oversendt til fogedretten med yderligere omkostninger til følge. Bankens tilgodehavende var anført til 2.353,79 kr. med tillæg af renter 18,35 % p.a. i 3 år, 1.678,25 kr., i alt 4.032,04 kr.

Den 28. oktober 2008 afviste klageren bankens krav.

Ved brev af 13. februar 2009 tilbød klageren at betale 2.353,79 kr. til fuld og endelig udligning af bankens krav.

Den 4. juni 2009 indleverede banken betalingspåkrav til fogedretten vedrørende hovedstol på 2.353,79 kr. og renter 17,75 % p.a. (bankens gældende inkassorente) fra den 13. februar 2006, 1.609,40 kr., i alt 3.963,19 kr.

Klageren rejste indsigelse over betalingspåkravet den 23. oktober 2009 og anmodede om, at sagen blev henvist til behandling i Pengeinstitutankenævnet.

Den 18. december 2009 blev sagen af retten i Sønderborg henvist til behandling i Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.

Banken har fremlagt almindelige betingelser for privatkunder (marts 2007) og fremhævet, at retten til renter af ubevilgede overtræk fremgår af bankens gebyrliste, som er en del af de almindelige forretningsbetingelser. Ifølge almindelige betingelser, punkt 4 oplyses rentesatser for ind- og udlånskonti ved skiltning, på bankens hjemmeside eller på forespørgsel, og ifølge punkt 5 fremgår de mest almindelige gebyrer af rente- og gebyroversigt, der kan ses i bankens afdelinger og på bankens hjemmeside, mens øvrige gebyrer oplyses på forespørgsel.

Parternes påstande.

Klageren har den 29. januar 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal frafalde, subsidiært nedsætte kravet.

Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at kravet må afvises, da banken ikke har gjort kravet gældende i 10 år. Kontoen var ophævet 10 år tidligere, og han hørte i den forløbne tid intet til banken, indtil han modtog kravet i oktober 2008.

Banken er ikke berettiget til at tilskrive renter til en gæld, han ikke var opmærksom på.

Det er kutyme, at banker som minimum udsender årsopgørelser for konti.

Arbejdernes Landsbank har bl.a. anført, at banken fik et krav mod klageren, da klagerens konto gik i overtræk. Banken henlagde sagen midlertidigt, indtil banken anså det for muligt at inddrive kravet.

Banken er berettiget til renter af ubevilget overtræk. Renten fremgår af bankens gebyrliste, som er en del af de almindelige forretningsbetingelser.

Det forhold, at klageren i en periode ikke erindrer at have overtrukket kontoen, fritager ikke klageren for at betale renter og omkostninger i henhold til bankens almindelige forretningsbetingelser.

Der er ikke grundlag for at frafalde renter og omkostninger som følge af, at banken i en periode valgte at henlægge sagen. Kravet er ikke bortfaldet som følge af passivitet fra bankens side.

Bankens krav er ikke forældet, hverken efter de nye eller de gamle forældelsesregler.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ingen del af kravet findes at være forældet.

Forud for ikrafttrædelsen af den nugældende forældelseslov (forældelsesloven) den 1. januar 2008 var hovedstolen og gebyrerne omfattet af den 20-årige forældelsesfrist efter Danske lovs 5-14-4. Hovedstolen og gebyrerne var derfor ikke forældede efter Danske Lovs 5-14-4 ved forældelseslovens ikrafttræden eller ved udløb af overgangsperioden frem til den 1. januar 2011, jf. overgangsreglen i forældelseslovens § 30, stk. 1 (overgangsreglen).

Efter forældelseslovens § 6 er hovedstolen omfattet af en 10-årig forældelsesfrist. Forældelse efter denne bestemmelse indtræder tidligst den 1. januar 2011, jf. overgangsreglen. Den 10-årige forældelsesfrist blev afbrudt ved bankens indlevering af betalingspåkrav til fogedretten den 4. juni 2009. Hovedstolen er derfor ikke forældet.

Forud for ikrafttrædelsen af forældelsesloven den 1. januar 2008 var renter omfattet af den 5-årige forældelse efter forældelsesloven af 1908. De renter, som banken har krævet, var derfor ikke forældede efter forældelsesloven af 1908 ved forældelseslovens ikrafttræden eller ved udløb af overgangsperioden frem til den 1. januar 2011, jf. overgangsreglen.

Ifølge forældelseslovens § 6 stk. 3 er renter og gebyrer omfattet af den 3-årige forældelsesfrist. Forældelse efter denne bestemmelse indtræder tidligst den 1. januar 2011, jf. overgangsreglen. Den 3-årige forældelsesfrist blev afbrudt ved bankens indlevering af betalingspåkrav til fogedretten den 4. juni 2009. Renterne og gebyrerne er derfor ikke forældede.

Den forløbne tid kan ikke i sig selv begrunde, at kravet skulle være fortabt ved passivitet. Ankenævnet finder endvidere ikke, at klageren er blevet bibragt en forventning om, at fordringen ikke ville blive gjort gældende.

Banken har opkrævet 4 rykkergebyrer og 1 gebyr a hver 140 kr. i perioden 13. oktober 1998 til 9. december 1998, hvor klageren til stadighed var i restance. Ankenævnet finder, at banken alene kunne kræve betaling for 3 rykkerskrivelser i denne periode, i overensstemmelse med Ankenævnets praksis og nu rentelovens § 9b. Banken var ikke berettiget til at opkræve rykkergebyr den 1. december 1998, 6 dage efter opkrævning af det forrige rykkergebyr eller både rykkergebyr og gebyr den 9. december 1998. Som følge heraf skal banken godskrive klageren 2 gebyr à 140 kr. Der er ikke grundlag for at fastslå, at de opkrævede rykkergebyrer har været af urimelig størrelse.

Klageren blev først i 2008 gjort bekendt med, at banken krævede en særlig misligholdelsesrente.

Ankenævnet finder, at banken var berettiget til at beregne sig renter som sket, hvorved bemærkes, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte de af banken anvendte rentesatser som urimelige. Ankenævnet har vedrørende den særlige misligholdelsesrente, der ikke er særskilt nævnt i bankens almindelige forretningsbetingelser, været opmærksom på Højesteretsdom af 2. februar 1981 (UfR 1981. 221 H).

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Arbejdernes Landsbank skal godskrive klageren 140 kr. med valør den 1. december 1998 og 140 kr. med valør den 9. december 1998. Arbejdernes Landsbank skal anerkende, at kravet vedrørende klagerens konto alene kan kræves forrentet med rentelovens rentesats.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.