Gebyr for meddelelse om overtræk på løbende konto. Spørgsmål vedrørende berettigelsen og størrelsen af gebyret. Interval mellem fremsendelse af gebyrbelagte rykkerskrivelser.
| Sagsnummer: | 400/1999 |
| Dato: | 07-02-2000 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Gebyr - rykkergebyr
|
| Ledetekst: | Gebyr for meddelelse om overtræk på løbende konto. Spørgsmål vedrørende berettigelsen og størrelsen af gebyret. Interval mellem fremsendelse af gebyrbelagte rykkerskrivelser. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører berettigelsen og størrelsen af rykkergebyr opkrævet af indklagede i forbindelse med overtræk på klagerens konto. Endvidere angår sagen længden af intervallet mellem fremsendelse af gebyrbelagt rykkerskrivelser.
Sagens omstændigheder.
Den 17. marts 1999 var klagerens konto hos indklagede i overtræk. Kontoen, hvortil der var knyttet en kredit på 30.000 kr. udviste en saldo på 31.731,03 kr. (negativ). Ved skrivelse af samme dato rykkede indklagede klageren for inddækning af overtrækket og beregnede sig herfor et gebyr på 200 kr., som blev debiteret kontoen. Ved udgangen af marts 1999 var overtrækket inddækket.
Den 12. april 1999, hvor kontoens saldo var 37.101,95 kr. (negativ), fremsendte indklagede rykkerskrivelse og debiterede kontoen 200 kr. i gebyr herfor. Overtrækket vedvarede, og den 3. maj 1999, hvor kontoens saldo var 50.541,79 kr. (negativ), fremsendte indklagede på ny rykkerskrivelse og debiterede sig gebyr på 200 kr. herfor. Den 17. s.m. inddækkede klageren overtrækket.
Den 2. juni 1999 fremsendte indklagede på ny rykkerskrivelse og debiterede kontoen gebyr på 200 kr. herfor. Indklagede har under sagens forberedelse erklæret, at gebyret vil blive tilbageført.
Den 17. juni 1999, hvor kontoens saldo var 35.135,69 kr. (negativ), fremsendte indklagede rykkerskrivelse og debiterede kontoen rykkergebyr på 200 kr. Overtrækket fortsatte, og indklagede fremsendte herefter på ny rykkerskrivelse 8. juli 1999, hvorefter kontoens saldo var 39.909,23 kr. (negativ). Den 20. s.m. hævede indklagede et kontogebyr på 40 kr. Den 21. s.m. fremsendte indklagede på ny rykkerskrivelse og debiterede et gebyr herfor på 200 kr., hvorefter kontoens saldo var 40.149,23 kr. (negativ).
Primo august ydede indklagede klageren et lån på 50.000 kr., hvis provenu indgik på kontoen, således at dennes saldo herefter var positiv. Samtidig bortfaldt den hidtidige kredit på 30.000 kr.
Den 15. september 1999 fremsendte indklagede rykkerskrivelse vedrørende et overtræk på indlånskontoen og debiterede rykkergebyr 200 kr. Kontoens saldo var forinden 4.357,10 kr. (negativ). Den 4. oktober 1999 fremsendte indklagede på ny rykkerskrivelse og hævede gebyr herfor 200 kr.
Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:
"Overtræksrente og rykkergebyr m.v.
Hvis en konto overtrækkes eller kommer i restance, kan [indklagede] kræve overtræksrente, restancerente eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.
Størrelsen af rykkergebyret fremgår af [indklagedes] rykkerbrev og af prislisten. Overtræksrente m.v. kan oplyses på forespørgsel fra kunden."
Af indklagedes prisliste fremgår under overskriften "øvrige priser", at der for "rykkerskrivelse ved overtræk/restance" beregnes et gebyr på 200 kr.
Parternes påstande.
Den 30. september 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre opkrævede gebyrer helt eller delvist.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes gebyr på 200 kr. er for meget.
Indklagede har bl.a. anført, at man i henhold til de almindelige forretningsbetingelser er berettiget til at fremsende rykkerskrivelser i forbindelse med overtræk og at beregne sig gebyr herfor. Rykkergebyret fremgår af prislisten.
Ud over direkte positive udgifter ved udsendelse af de kontoudskrifter, der er fremsendt uden opkrævning af gebyrer, har indklagede i hvert tilfælde med overtræk vurderet, om en egentlig rykkerskrivelse skulle afsendes. I denne forbindelse er det nødvendigt at fremskaffe en oversigt over kundens samlede engagement, hvilket sker via forskellige edb-systemer. Indklagede påser, om der er tale om samme restance, og om der tidligere er afsendt rykkerskrivelse for denne, jf. herved Ankenævnets praksis om maksimum for fortsatte gebyrbelagte rykkerskrivelser. Undersøgelserne, der foretages manuelt, indebærer bl.a. gennemgang af kundemappe og fremfinding af oplysninger. Medarbejderens skal endvidere vurdere, om der skal hensættes på engagementet og i givet fald foretage denne.
Af indklagedes årsregnskab for 1998 fremgår, at udgifter til personaleadministration (kontorhold, IT, lokaleudgifter, forsikringer m.v.) udgjorde ca. 4,5 mia. Den årlige udgift pr. medarbejder er på 902.141 kr. Beregnet på grundlag af et sædvanligt arbejdsår kræves det, at den enkelte medarbejder pr. time tjener 550,08 kr. eller 183,36 kr. for 20 minutters arbejde. Der er forskel på, hvor lang tid overtræksadministrationen kræver i hvert enkelt tilfælde, men man lægger til grund, at det gennemsnitlige effektive tidsforbrug er på ca. 20 minutter. På denne baggrund kan et gebyr for 20 minutters arbejde på 200 kr. ikke anses at overstige det rimelige.
Amtskommuner og kommuner kan i henhold til lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser bestemme, at der skal betales et gebyr på op til 250 kr. Indklagedes gebyr kan herefter ikke anses for at være i strid med aftalelovens § 38c sammenholdt med § 36.
Ved et tilladt overtræk opkræves et gebyr på 200 kr. Det er stødende, hvis en kunde, der uberettiget overtrækker sin konto, skal betale mindre end den kunde, der trækker over efter aftale.
For så vidt angår spørgsmålet om det interval, med hvilket rykkere er fremsendt, har indklagede anført, at Ankenævnets kendelse i sag 390/1998 ikke kan sammenlignes med den foreliggende.
Sag 390/1998 vedrørte restancer på et lån, mens den foreliggende sag vedrører overtræk på en kredit.
Ved kreditter bør der være mulighed for en hyppigere fremsendelse af gebyrbelagte rykkerskrivelser end ved restancer for lån, fordi kontohaveren ved kreditter fortsat har mulighed for at trække beløb på den allerede overtrukne konto ved eksempelvis dankorttransaktioner. Fastholdes princippet om et interval på 14 dage også ved kreditter kan det medføre langt mere indgribende konsekvenser for kontohaveren, idet pengeinstituttet eventuelt må foretage opsigelse af kreditten på et tidligere tidspunkt, ligesom det må antages, at check/hævekorttransaktioner oftere vil blive returneret i det omfang, dette er muligt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at indklagede i sine almindelige forretningsbetingelser har fornøden hjemmel til at opkræve rykkergebyrer. Indklagede har herefter som udgangspunkt været berettiget til at opkræve gebyr for rykkerskrivelser, som er fremsendt til klageren som følge af overtræk på kontoen.
Ved sin kendelse af 29. juni 1999 i sag 370/1998 fandt Ankenævnet, at der ikke kan kræves gebyr for en rykkerskrivelse, der inden for en sammenhængende restanceperiode afsendes mindre end 14 dage efter en forudgående rykkerskrivelse, for hvilken der er opkrævet gebyr. Denne sag angik restancer på et lån med fast lånebeløb, men Ankenævnet finder, at det samme bør gælde i det foreliggende tilfælde, hvor der er tale om overtræk på en indlånskonto uden tilknyttet kredit. Medlemmerne Niels Bolt Jørgensen og Ole Reinholdt lægger herved vægt på, at overtrækket fra den 8. til den 20. juli 1999 steg, alene fordi indklagede hævede et kontogebyr på 40 kr.
Som følge heraf skal indklagede tilbagebetale det gebyr, der blev opkrævet i forbindelse med rykkerskrivelsen af 21. juli 1999, idet denne var afsendt mindre end 14 dage efter den forudgående rykkerskrivelse.
Indtil afgørelserne af 29. juni 1999 i sagerne 370/1998 og 453/1998 havde Ankenævnet ikke grebet ind over for størrelsen af rykkergebyrer, og rykkergebyrer på 200 kr. var accepteret i nævnets praksis. Ved de nævnte afgørelser fandt Ankenævnets flertal, at et rykkergebyr ikke bør overstige 100 kr. Ankenævnet finder, at der er tale om en ny regel af en sådan karakter, at den ikke bør tillægges tilbagevirkende kraft i andre sager. Der er herefter ikke grundlag for at nedsætte de rykkergebyrer, der er debiteret klagerens konto den 17. marts, 12. april, 3. maj og 17. juni 1999. Medlemmerne Niels Bolt Jørgensen og Ole Reinholdt bemærker i denne forbindelse, at et rykkergebyr på 200 kr. efter deres opfattelse ikke overstiger det rimelige, jf. mindretallets udtalelse i den nævnte sag.
Tre medlemmer - Niels Waage, Mette Reissmann og Inge Frølich - finder i overensstemmelse med de ovennævnte afgørelser, at rykkergebyrerne i forbindelse med rykkerskrivelsen af 8. juli, 15. september og 4. oktober 1999 bør nedsættes til 100 kr. og stemmer i overensstemmelse hermed.
To medlemmer - Niels Bolt Jørgensen og Ole Reinholdt - finder som anført ikke, at et rykkergebyr på 200 kr. overstiger det rimelige og stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge for så vidt angår disse rykkergebyrer.
Afgørelsen træffes for så vidt angår disse rykkergebyrer efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Inden fire uger skal indklagede tilbageføre gebyret på 200 kr. debiteret den 21. juli 1999. Indklagede skal endvidere inden samme frist tilbageføre 100 kr. af de rykkergebyrer, der blev debiteret klagerens konto den 8. juli, 15. september og 4. oktober 1999 med valør de respektive debiteringstidspunkter. Klagegebyret tilbagebetales klageren.