Indfrielse af opsagt kassekredit ved overførsel af engagement til andet pengeinstitut. Ekspeditionstid. Renter.
| Sagsnummer: | 285/2004 |
| Dato: | 22-12-2004 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen, Hans Daugaard |
| Klageemne: |
Kassekredit - øvrige spørgsmål
Overførsel - øvrige spørgsmål Udlån - indfrielse |
| Ledetekst: | Indfrielse af opsagt kassekredit ved overførsel af engagement til andet pengeinstitut. Ekspeditionstid. Renter. |
| Indklagede: | Tønder Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører opgørelsen af gælden på en opsagt kassekredit, som blev indfriet ved overførsel til et andet pengeinstitut.
Sagens omstændigheder.
Til finansiering af klagerens køb og drift af en udlejningsejendom ydede indklagede i 2001 klageren en kassekredit. Klagerens ægtefælle, H, kautionerede for kreditten.
Den 23. august 2004 underskrev klageren og H, som nu var meddebitor, en ny kontrakt vedrørende kreditten med et maksimum på 141.600 kr. Af kreditkontrakten fremgår bl.a.:
"Debitorer forpligter sig ved deres underskrift på nærværende dokument til løbende at indlevere alt relevant regnskabsmateriale til banken, herunder budgetter, perioderegnskaber, -balancer m.v. samt årsregnskaber. Årsregnskabet indleveres hurtigst muligt, og senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.
Opsigelse/- Indfrielse | Debitorer såvel som banken har ret til, når som helst og uden varsel, at opsige kreditten mod debitorers betaling af det skyldige beløb, herunder påløbne renter og omkostninger." |
Generelle vilkår | For kreditten gælder endvidere "Almindelige betingelser for kredit og pantsætning i (indklagede]", samt bankens "Almindelige forretningsbetingelser". |
Af indklagedes Almindelige betingelser for kredit fremgår bl.a.:
"10. Misligholdelse og andre forfaldsgrunde
I følgende særlige situationer er banken berettiget til at opsige kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:
[…]
g. Hvis debitor ikke på bankens forlangende indleverer selvangivelse, årsopgørelse eller eventuelt regnskab."
Ved skrivelse af 30. august 2004 anmodede indklagede klageren og H om at fremsende regnskabet for et hotel, som klageren og H driver i fællesskab. Af skrivelsen fremgår, at indklagede for år 2003 alene havde modtaget regnskabet for udlejningsejendommen. Indklagede fremhævede, at klageren og H var forpligtet til at indlevere alt relevant regnskabsmateriale, og at manglende indlevering ville blive betragtet som misligholdelse og medføre opsigelse af kreditten.
Den 7. september 2004 fremsendte indklagede følgende opsigelse:
"Idet vi henviser til vort brev af 30.08.2004 må vi hermed konstatere, at vi imod forventning ikke har modtaget regnskab for [hotel] og Deres personlige regnskab for 2003.
I konsekvens heraf opsiges Deres engagement til hel og fuld indfrielse pr. 22.09.2004.
Engagementet kan pr. ovennævnte dato indfries med kr. 146.974,65.
Idet vi stadig hælder til den opfattelse, at der må foreligge en misforståelse fra Deres side tilbyder vi at se bort fra ovennævnte opsigelse, såfremt De indleverer det ønskede materiale senest 15.09.2004."
Den 17. september 2004 (fredag) modtog indklagede fra pengeinstituttet P en anmodning om overførsel af engagementet, som ifølge anmodningen bestod af den omhandlede erhvervskredit og en yderligere kredit med et positivt indestående på 17.187 kr. Det fremgår ved afkrydsning, at "De anmodes om at opgøre nedennævnte konti med renter til opgørelsesdagen".
Den 29. september 2004 rykkede klageren telefonisk og skriftligt for overførslen. Klageren fastholdt indfrielsesbeløbet på 146.974,65 kr. for kreditten.
Overførslen blev ekspederet den 5. oktober 2004, hvor kreditten blev indfriet med 147.811,39 kr.
Indklagede afviste et krav fra klageren om betaling af differencen på 836,74 kr. (147.811,39 kr. -
146.974,65 kr.) med tillæg af porto m.v. 50 kr., i alt 886,74 kr.
Parternes påstande.
Den 13. oktober 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 886,74 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at kreditten var opsagt af indklagede til indfrielse pr. den 22. september 2004 med 146.974,65 kr. Beløbet til indfrielsen blev stillet til indklagedes disposition i god tid før den 22. september 2004. Han kunne derfor berettiget forvente, at indfrielsen skete til det af indklagede opgivne beløb.
Indklagede er ikke berettiget til renter i den forlængede ekspeditionstid, der beror på indklagedes egne forhold.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen vedrører et erhvervsmæssigt engagement og derfor bør afvises af Ankenævnet.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren løbende havde indleveret det ønskede regnskabsmateriale, herunder personlige indkomstopgørelser og regnskabet for hotellet, der drives i sammenhæng med udlejningsejendommen.
I 2004 indleverede klageren kun regnskabet for udlejningsejendommen, idet han fandt det øvrige materiale irrelevant for kreditten. Dette var en misligholdelse af kontraktvilkårene, og kreditten blev derfor opsagt til indfrielse pr. den 22. september 2004. Til orientering for debitor indeholder opsigelsesbrevet oplysning om den sum, hvormed kreditten kan indfries pr. den nævnte dato. Såfremt den fysiske indfrielse sker pr. en anden dato, beregnes naturligvis renter indtil den dato, kreditten rent faktisk indfries.
På grund af et gennem længere tid meget højt aktivitetsniveau blev kreditten først opgjort og trukket i mellemregning med P den 5. oktober 2004.
Det er naturligt, at der ved overførsel medgår et antal ekspeditionsdage, idet der er adskillige forhold, der nøje skal undersøges og tages højde for, herunder f.eks. problematikken omkring pensionsopsparinger, forsikringer og lignende.
Det beklages, at der efter klagerens opfattelse er medgået uforholdsmæssig lang ekspeditionstid. Klageren har imidlertid ikke lidt noget rentetab eller lignende, da hans engagement med P først belastes i det øjeblik mellemregningsbilaget er nået frem til bogføring.
En overførselsanmodning er ikke lig med et betalingsmiddel a la kontant indfrielse. Hvis klageren havde et ønske om indfrielse af kreditten pr. 22. september 2004, skulle der have været fremsendt en check eller lignende.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at indklagedes afvisningspåstand ikke bør tages til følge. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at klagen vedrører finansiering af en mindre erhvervsvirksomhed, og at klagen ikke adskiller sig fra, hvad der kunne opstå i et privat kundeforhold.
Overførselsanmodningen fra klagerens nye pengeinstitut, der blev modtaget hos indklagede fredag den 17. september 2004, kan ikke sidestilles med en kontantindfrielse af kassekreditten.
Ankenævnet finder, at klageren med rette kunne forvente, at indklagede inden for 5 ekspeditionsdage ville effektuere anmodningen om overførsel af de to konti, således at overførslen ville være foretaget senest fredag den 24. september 2004.
Der er imidlertid ikke forelagt oplysninger, som giver grundlag for at fastslå, at klageren er blevet påført en merrenteudgift som følge af den forsinkede overførsel. Der er heller ikke grundlag for at pålægge indklagede at dække klagerens udgifter til porto m.v.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.