Personlig fordring. Forældelse.
| Sagsnummer: | 9904040 /2000 |
| Dato: | 16-05-2000 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Bent Olufsen, Mette Reissmann, Keld Christiansen og Mads Laursen |
| Klageemne: |
Personlig fordring - forældelse
|
| Ledetekst: | Personlig fordring. Forældelse. |
| Indklagede: | Realkredit Danmark A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | Download som pdf |
| Realkreditinstitutter |
Det indklagede realkreditinstitut havde et lån med 3. prioritet i klagerens daværende ejendom. I oktober 1990 blev der afholdt tvangsauktion over ejendommen med realkreditinstituttet som rekvirent. Instituttets fordring var i kolonne 1 opgjort til i alt 146.771 kr., som fordeltes med 121.260 kr. i kolonne 2 og 25.511 kr. i kolonne 3. Ejendommen blev overtaget af en foranstående panthaver for en budsum på 626.000 kr. Budet gav alene dækning for de foranstående lån, og instituttets fordring forblev således i sin helhed udækket. I december 1996 gjorde instituttet en personlig fordring på 146.771 kr. gældende over for klageren. Beløbet blev krævet forrentet med 9 pct. p.a. fra tvangsauktionsdagen og frem til betalingen af gælden eller indgåelsen af en afviklingsaftale.
Klageren nedlagde ved Nævnet principal påstand om, at instituttet ikke kunne gøre en personlig fordring gældende mod hende, subsidiært at instituttet ikke kunne gøre et krav af den aktuelle størrelse gældende. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet bemærkede, at instituttets fordring på tvangsauktionen bestod dels af restgæld med tillæg af uforfaldne renter i kolonne 2, dels af restancer i kolonne 3, herunder afdrag og renter. Nævnet fastslog, at der for restgæld og afdrag gælder en 20-årig forældelsesfrist, medens der for krav på rente og bidrag m.v. gælder en forældelsesfrist på 5 år. Da der var forløbet mere end 5 år efter tvangsauktionen, var instituttets krav på rente og bidrag m.v. ifølge Nævnet forældet. Instituttet blev derfor tilpligtet at anerkende, at instituttet alene kunne gøre et krav gældende mod klageren i det omfang, instituttet kunne godtgøre, at kravet vedrørende det udækkede lån bestod af restgæld i kolonne 2 og afdrag i kolonne 3. Det således opgjort krav skulle forrentes med 9 pct. p.a. fra 5 år fra klagens indbringelse for Nævnet og indtil betaling sker.
Instituttet meddelte den 24. maj 2000 Nævnet, at instituttet ikke ønsker at være bundet af kendelsen.
Efterfølgende forligt.