Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Størrelsen af stiftelsesomkostninger på købekontrkat.

Sagsnummer: 178/2005
Dato: 08-11-2006
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Erik Sevaldsen, Poul Erik Tobiasen
Klageemne: Kreditaftaleloven - gebyr, stiftelsesomkostninger
Ledetekst: Størrelsen af stiftelsesomkostninger på købekontrkat.
Indklagede: Nordea Finans v/ Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod størrelsen af stiftelsesomkostningerne på en købekontrakt.

Sagens omstændigheder.

I 2004 købte klageren af bilforhandleren F en Mitsubishi Carisma for 173.180 kr. inkl. leveringsomkostninger. Udbetalingen var på 34.636 kr., og restkøbesummen var herefter 138.544 kr. med tillæg af kreditomkostninger.

Ifølge købekontrakten udgjorde restkøbesummen i alt 149.524 kr., hvoraf 10.980 kr. var stiftelsesomkostninger. Stiftelsesomkostningerne var specificeres således:

"…

Etableringsgebyr

kr.

4.485,00

Ekspeditionsgebyr

kr.

2.195,00

Afgift til Bilbogen

kr.

1.400,00

Afgift ejendomsforbehold

kr.

2.300,00

Gebyrmærke forsikringsselskab

kr.

600,00

…"

Restkøbesummen, der skulle forrentes med p.t. 4,25% p.a., skulle afvikles over 83 månedlige ydelser på hver 2.064 kr. De årlige omkostninger i procent var 6,74. Købekontrakten er efterfølgende tiltransporteret indklagede, der er et datterselskab af et pengeinstitut.

Efter en omtale i maj 2005 i TV-udsendelsen "Rabatten" af stiftelsesomkostninger på billån, herunder praksis ved Ankenævnet, rettede klageren henvendelse til indklagede med anmodning om tilbagebetaling af omkostningerne. Ved skrivelse af 3. juni 2005 afviste indklagede klagerens anmodning. Klageren indbragte herefter sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skulle nedsætte gebyr og stiftelsesomkostningerne.

Ankenævnets kendelse i sag 185/2004, der vedrørte et tilsvarende spørgsmål som det i denne sag foreliggende, var af den pågældende klager da indbragt for domstolene, idet indklagede i sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 11, stk. 2 havde meddelt, at man ikke ønskede at være bundet af kendelsen, der nedsatte de opkrævede stiftelsesomkostninger.

Ved kendelse af 15. september 2005 i nærværende sag bestemte Ankenævnet:

"Ankenævnet finder, at sagens behandling bør udsættes på baggrund af, at det spørgsmål, der er omtvistet i nærværende sag, i en anden sag er indbragt for Østre Landsret til afgørelse.

Som følge heraf

bestemmes:

Behandlingen af denne klage udsættes indtil, der foreligger en endelig afgørelse i sag 185/2004, der er indbragt for Østre Landsret."

Den 24. maj 2006 afsagde Østre Landsret dom vedrørende Ankenævnets sag 185/2004. Landsretten frifandt det sagsøgte finansieringsselskab for den nedlagte påstand. Af landsrettens dom fremgår:

"…

Der er hverken i kreditaftaleloven eller lovgivningen i øvrigt fastsat regler, der direkte regulerer størrelsen på de gebyrer, der kan opkræves hos låntagerne i forbindelse med stiftelsen af en låneaftale. På tilsvarende vis er det ikke i lovgivningen nærmere reguleret, hvilke poster der kan henføres under stiftelsesomkostningerne. En mellem parterne indgået aftale vedrørende stiftelsesomkostninger kan således alene ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, såfremt omkostningerne efter de foreliggende omstændigheder må anses for urimeligt høje, jf. herved aftalelovens § 36 og 38 C samt kreditaftalelovens § 22.

Det fremgår, at [sagsøgeren] ved aftalen påtog sig en forpligtelse til at betale et etableringsgebyr på 3.975 kr. og et ekspeditionsgebyr på 1.875 kr. Efter det oplyste må det endvidere lægges til grund, at [sagsøgte] i forbindelse med lånets stiftelse udførte en række forskellige ekspeditioner, ligesom man betalte 3.500 kr. i formidlingsprovision til bilforhandleren.

På denne baggrund og under hensyn til, at de samlede omkostninger ved kreditten som udtrykt i årlige omkostninger i procent ikke kan antages at afvige fra kreditomkostningerne i andre sammenlignelige låneaftaler, finder landsretten ikke tilstrækkeligt grund for at fastslå, at det opkrævede etableringsgebyr og det opkrævede ekspeditionsgebyr væsentligt overstiger det rimelige. Der er herved også lagt vægt på, at [sagsøgte] ikke kan anses for afskåret fra at søge sine omkostninger i relation til formidlingsprovisionen dækket hos [sagsøgeren] som låntager, ligesom [sagsøgeren] må antages i fornødent omfang at være gjort bekendt hermed.

Herefter og da det af [sagsøgeren] i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tages [sagsøgtes] frifindelsespåstand til følge.

…"

Landsrettens dom blev ikke indbragt for Højesteret.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte gebyr og stiftelsesomkostninger med mindst 5.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede har taget for meget i stiftelsesomkostninger.

Indklagede har anført, at nærværende sag er identisk med den sag, der blev indbragt for Østre Landsret, når bortses fra lånebeløbet og årlige omkostninger i procent.

Sagen ved Østre Landsret angik også indklagede, og indklagede henviser derfor til de argumenter, der blev fremført for landsretten og landsrettens resultat.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig og Erik Sevaldsen - udtaler:

Ankenævnets afgørelse af 9. december 2004 i sag nr. 185/2004 om nedsættelse af etableringsgebyr og ekspeditionsgebyr i en købekontrakt er tilsidesat ved Østre Landsrets endelige dom af 24. maj 2006. Det må herefter lægges til grund, at der heller ikke i den foreliggende sag er grundlag for at nedsætte de opkrævede stiftelsesomkostninger. Det bemærkes herved, at de samlede kreditomkostninger udtrykt som de årlige omkostninger i procent - 6,74 % - ikke kan anses for urimelige. Vi stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.

Et medlem - Poul Erik Tobiasen, der i medfør af Ankenævnets vedtægters § 13, stk. 1 har to stemmer - udtaler:

Uanset at jeg ikke finder, at de samlede omkostninger udtrykt i årlige omkostninger i procent er urimelige, finder jeg i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36, at aftalevilkåret vedrørende stiftelsesomkostningernes størrelse er urimeligt.

Jeg lægger til grund, at et etableringsgebyr eller stiftelsesprovision i første række skal give dækning for arbejdet med kreditvurdering m.v., og at et ekspeditionsgebyr eller dokumentgebyr i første række skal dække arbejdet med udfærdigelse af dokumenterne og eventuelt tillige det arbejde, der er forbundet med fremsendelse til tinglysning. På denne baggrund finder jeg, at de af indklagede opkrævede beløb på 4.485 kr. i etableringsgebyr og 2.195 kr. i ekspeditionsgebyr væsentligt overstiger det rimelige.

Jeg lægger vægt på, at den af indklagede anvendte fremgangsmåde indebærer en vildledning af kunden, idet den nominelle rente kunstigt holdes nede, og idet det holdes skjult, at de store beløb i etableringsgebyr og ekspeditionsgebyr i realiteten er udtryk for, at det pålægges kunden at betale i hvert fald en væsentlig del af formidlingsprovisionen til autoforhandleren.

Jeg finder herefter, at etableringsgebyret i medfør aftalelovens § 38 c, jf. § 36, skønsmæssigt bør nedsættes til 1.500 kr. og at ekspeditionsbyret i medfør af de samme bestemmelser skønsmæssigt bør nedsættes til 1.000 kr. Jeg stemmer således for, at disse omkostninger i alt skal nedsættes med 4.180 kr.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.