Realisation af pant i åbent depot. Opkrævning af ydelse på pantebrev.
| Sagsnummer: | 34 /1992 |
| Dato: | 15-06-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Pant - realisation
Betalingsservice - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Realisation af pant i åbent depot. Opkrævning af ydelse på pantebrev. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 16. december 1988 foretog Morsø kommune udlæg for ca. 50.000 kr. i klagerens konti hos indklagede med et samlet indestående på 14.582 kr. Klageren havde i en længere årrække forud haft en aftale med indklagede om, at terminsydelserne på hans ejendom blev betalt automatisk via PBS fra en af klagerens konti. Uanset at der efter foretagelsen af udlægget ikke var dækning for betaling af terminsydelsen, betalte indklagede denne, der var forfalden den 11. december 1988, på den sidste rettidige betalingsdato den 31. december 1988.
I skrivelse af 9. januar 1989 til indklagede anmodede Morsø kommune under henvisning til udskrift af fogedbogen om, at udlægsbeløbet på 14.582 kr. overførtes til kommunes inkassokontor.
Ved skrivelse af 10. januar 1989 til klageren meddelte indklagede, at der efter betaling af termin til Nykredit, betaling af fagforeningskontigent og overførsel af 14.582 kr. til Morsø kommune var opstået et underskud på klagerens engagement på 8.203,89 kr. Under henvisning hertil havde indklagede solgt for 10.000 kr. statsobligationer, der var indlagt i åbent depot hos indklagede.
Ved skrivelse af 29. september 1989 rettede indklagede henvendelse til klageren vedrørende et gældsbrev på oprindelig 67.468,75 kr., ifølge hvilket klageren var kreditor. Gældsbrevet havde henligget hos indklagede uden ydelsesopkrævning i en årrække, og indklagede anmodede klageren om at bekræfte, at han var indforstået hermed, og at ydelseopkrævningen fortsat ville været stillet i bero i et år, indtil klageren påny rettede henvendelse herom. Dette bekræftede klageren den 9. oktober 1989. Den 7. maj 1990 meddelte indklagede efter aftale med klageren debitor, at klageren igen ønskede at påbegynde ydelsesopkrævningen på gældsbrevet fra 1. juni 1990. Efter at indklagede gentagne gange havde meddelt klageren, at ydelser var udeblevet, blev klageren ved skrivelse af 10. december 1991 anmodet om at rette henvendelse til indklagede inden 8 dage.
Ved skrivelse af 18. december 1991 til klageren meddelte indklagede, at man under henvisning til, at klageren endnu ikke havde reageret på indklagedes skrivelse af 10. december 1991, havde indstillet ydelsesopkrævningerne på gældsbrevet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at terminen pr. 11. december 1988 burde havde været betalt den 11. december 1988, således at beløbet ikke havde indestået på kontoen den 16. december 1988, da Morsø kommune foretog udlæg, og at man ikke har været berettiget til at realisere hans obligationer uden forinden at rette henvendelse til ham, og at man ikke har været berettiget til at standse ydelsesopkrævningen på hans gældsbrev. Klageren har endvidere anmodet oplyst, om pantefogden er berettiget til at foretage udlæg i hans betalingskonto og andre konti.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han i 1988 havde indsat et beløb på betalingsservicekonto til betaling af termin pr. 11. december 1988. Uanset dette var terminen ikke betalt den 16. december 1988, da der blev foretaget udlæg i kontoen. Klageren finder ikke, det kan være lovligt, at indklagede har realiseret hans obligationer uden forinden at rette henvendelse til ham.
Indklagede har anført, at klageren i en længere årrække forud for den omdiskuterede terminsbetaling har haft en aftale med indklagede om, at terminsydelserne på hans ejendom blev betalt via PBS, hvilket medførte, at alle betalinger blev betalt sidste rettidige betalingsdag for at minimere klagerens rentetab. Klageren har ikke på noget tidspunkt i denne periode gjort indsigelser imod, at terminsydelserne blev betalt på sidste rettidige betalingsdag og ikke ved forfald, hvorfor klageren har accepteret denne procedure. Efter at kommunen havde foretaget udlæg i klagerens konti, kunne indklagede have valgt at slette PBS aftalen, så den pågældende terminsydelse ikke blev betalt. Da indklagede ikke kunne komme i kontakt med klageren, der opholdt sig i udlandet, besluttede indklagede imidlertid for at afværge en eventuel tvangsauktion at lade terminsydelsen betale. Havde indklagede undladt at betale ydelsen, kunne dette efter indklagedes opfattelse have været kritisabelt. Som følge heraf opstod der et underskud på klagerens konto, og da klageren havde et åbent depot indeholdende statsobligationer, forekom det utilfredsstillende for klageren, at der skulle betales morarenter af et overtræk på kontoen. Salget af de pågældende obligationer blev således foretaget for at afværge et tab, som klageren ellers ville være blevet påført. Da klageren efter sin hjemkomst henvendte sig den 6. februar 1989 og udtrykte utilfredshed med dispositionen, blev der straks fremsendt tilbud om, at klageren kunne tilbagekøbe en tilsvarende obligationsbeholdning til den samme kurs, som de var solgt til, og uden handelsomkostninger. Klageren afslog imidlertid tilbudet, der har stået ved magt siden. For så vidt angår gældsbrevet, havde indklagede en aftale med klageren om at forestå administration af dette under den forudsætning, at ydelserne blev betalt ved forfald. Klageren er ikke blevet afkræv et betaling for opkrævning af de ydelser, der ikke er betalt. Der blev på intet tidspunkt taget skridt til at inddrive restancerne på trods af, at indklagede adskillige gange meddelte klageren, at forfaldne ydelser ikke var betalt. Da klageren ikke reagerede på indklagedes anmodning af 10. december 1991 om at rette henvendelse til indklagede, besluttede indklagede derfor at stille opkrævningerne i bero.
Ankenævnets bemærkninger:
Det kan af de grunde, der er anført af indklagede, ikke kritiseres, at indklagede endnu ikke havde betalt terminsydelsen pr. 11. december termin 1988, da udlæg blev foretaget af kommunen den 16. s.m.
Indklagede var ikke berettiget til uden klagerens samtykke at sælge de omhandlede statsobligationer, der lå i åbent depot, men da indklagede tilbød at tilbageføre salget og under sagens behandling for Ankenævnet har gentaget dette tilbud, foreligger der ikke nogen formueretlig tvist mellem parterne.
Ankenævnet finder ikke, at indklagede har begået nogen fejl ved under de oplyste omstændigheder at indstille ydelsesopkrævningen på gældsbrevet som sket.
Endelig bemærkes, at der generelt ikke er noget til hinder for foretagelse af udlæg i en debitors almindelige indeståender i et pengeinstitut, herunder et indestående på en budgetkonto eller lignende.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.