Rådgivning vedrørende placering.
| Sagsnummer: | 227/1998 |
| Dato: | 30-12-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Leif Nielsen, Ole Reinholdt, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning vedrørende placering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod indklagedes rådgivning vedrørende placering af midlerne i klagerens kapitalpension hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1935, oprettede i december 1987 en kapitalpensionskonto hos indklagede. Det aftaltes samtidig, at indbetalingerne på ordningen skulle tilknyttes indklagedes puljeinvest, blandet værdipapirspulje.
I forbindelse med indklagedes omdannelse til aktieselskab i 1989 købte klageren 30 aktier for midler fra kapitalpensionsordningen, således at der til denne blev tilknyttet et individuelt depot.
Medio 1990 blev indklagedes aktiekapital udvidet, og klageren købte 20 aktier til kurs 250. Indklagede har oplyst, at på købstidspunktet var kontantkontoens og puljekontoens saldo i alt 14.920,80 kr., medens aktiebeholdningens kursværdi var 13.730 kr.
Den 28. februar 1996 underskrev klageren aftale om ændring af pulje, således at den del af ordningen, der hidtil havde været tilknyttet blandet værdipapirspulje, blev overført til garantipulje.
Ved nota af 30. januar 1997 afregnede indklagede klagerens salg af de i det individuelle depot beroende 60 aktier i indklagede til kurs 283. Provenuet på 16.721 kr. blev indsat på kontantkontoen, der var afkastkonto for depotet.
Ved et møde i indklagedes afdeling i februar 1997 drøftede klageren med indklagede en mulig ophævelse af sine kapitalpensioner med henblik på at indfri nogle kreditforeningslån i sin ejendom. Drøftelserne førte til, at klageren afstod fra en omlægning af lånene, ligesom kapitalpensionen ikke blev ophævet. Ved samme lejlighed blev klagerens eventuelle salg af nominelt 100.000 kr. statsobligationer 7% 2004 drøftet. På baggrund heraf solgte klageren obligationerne til kurs 106,5.
Ultimo 1997 rettede klageren på ny henvendelse til indklagede og oplyste, at hun gennem en bankmægler havde opsagt sine kreditforeningslån til indfrielse pr. 1. januar 1998. Det samlede indfrielsesbeløb udgjorde i alt 248.192 kr.
Indklagede har oplyst, at klageren havde forberedt opgørelse af sine øvrige pensionsordninger, ligesom hun ønskede ordningen hos indklagede opgjort. Indklagede anbefalede at udskyde opgørelsen af pensionsordningerne til primo 1998 med henblik på at foretage indskud på pensionsordningerne i 1998 og opnå fradrag herfor. Samtidig tilbød indklagede et overtræk til indfrielse af kreditforeningslånene, således at overtrækket blev inddækket, når pensionsordningerne blev udbetalt, hvilket skete i januar 1998. Den 29. december 1997 bevilgede indklagede klageren et overtræk på 125.000 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 1. juli 1998 indbragt sagen for Ankenævnet. Ifølge klageskemaet udgør klagerens påstand:
"1. En forklaring på, hvordan garantipuljen kunne tabe 40.739.000 på obligationer og bruge 260.250 på instrumenter.
2. En erstatning, fordi man har forvaltet opsparingen dårligt."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes råd om at placere en så betydelig andel af ordningen i aktier udstedt af indklagede ikke var forsvarligt. Hertil kommer, at aktiernes afkast var beskedent, ligesom kursen faldt. I februar 1996 blev hun anbefalet at skifte fra den blandede pulje til garantipuljen. Efterfølgende viste det sig, at afkastet i den blandede pulje var betydelig større end i garantipuljen. I stedet for at anbefale garantipuljen kunne indklagede have gjort opmærksom på muligheden for et individuelt depot. Hun havde i en del år haft 200.000 kr. i obligationer, så hun kunne også have forvaltet kapitalpensionen bedre, end indklagede gjorde. I februar 1997 drøftede hun en eventuel ophævelse af kapitalpensionerne med henblik på indfrielse af kreditforeningslånene. En medarbejder oplyste imidlertid, at hun hellere skulle lade pensionen stå. Denne oplysning måtte være udtryk for en formodning om, at forrentningen var udmærket. Hun blev samtidig tilrådet at sælge sine statsobligationer, der var over pari, med den begrundelse, at kursen ville falde, jo nærmere udbetalingstidspunktet kom. Senere er kursen steget endnu mere. Det er ulogisk, at indklagede, da man anbefalede at skifte til garantipulje for at undgå tab på denne puljes aktier, undlod samtidig at foreslå salg af hendes aktier i depotet. Det var ikke indklagede, der ultimo 1997 anbefalede hende at udskyde opgørelsen af pensionerne til primo 1998. På dette tidspunkt havde hun for længst opgivet indklagedes rådgivning, da hun følte, at man mere varetog egne interesser frem for kundens.
Indklagede har anført, at på tidspunktet for klagerens beslutning om investering i indklagedes aktier, var den dagældende regel, at der kunne placeres maksimalt 50% af ordningens værdi i aktier. Indklagede har ikke pådraget sig ansvar som følge af, at kursen på indklagedes aktier faldt. Skiftet fra blandet pulje til garantipulje skete i overensstemmelse med indklagedes generelle anbefalinger, hvorefter risikoen bør reduceres, når pensionstidspunktet nærmer sig, idet store pludselige kursudsving undgås. Indklagede anbefalede i februar 1997 klageren at sælge statsobligationerne, da kursen var over pari. Klageren var medbestemmende ved salget, og indklagede kan ikke gøres ansvarlig for senere kursudsving. Den 28. februar 1996, på hvilket tidspunkt skiftet til garantipulje blev aftalt, var kursen på indklagedes aktie 208. Klageren solgte aktierne til kurs 283 primo februar 1997. Klageren led således ikke et tab som følge af, at aktierne ikke blev solgt på det tidspunkt, hvor pensionsmidlerne i øvrigt blev flyttet til garantipulje. Indklagede erindrer ikke, om der blev rådgivet om salget af aktierne samtidig med anbefalingen om flytningen af pensionsmidlerne fra blandet pulje til garantipulje. Det er næppe sandsynligt, at der blev rådgivet til salg af aktierne, da et salg ville realisere et kurstab.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Første led i klagerens påstand angår ikke en formueretlig tvist, hvorfor det ligger uden for Ankenævnets kompetence at tage stilling hertil.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de af klageren fremførte forhold vedrørende indklagedes rådgivning i forbindelse med placeringen af klagerens pensionsmidler.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår første led i klagerens påstand. Klagen tages i øvrigt ikke til følge.