Afgørelse

Investering af kapitalpensionsmidler.

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med investering af dennes kapitalpensionsmidler.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1931, rettede ved skrivelse af 13. december 1999 henvendelse til indklagede om placeringen af midlerne på sin kapitalpensionsordning. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

Pr. 1. januar 2000 udgjorde værdien af klagerens kapitalpensionsordning 1.033.052 kr. Heraf var 945.661 kr. placeret i 4% Dansk Statsgældsbevis I.

På baggrund af drøftelser med en investeringsrådgiver hos indklagede solgte klageren med valør den 21. januar 2000 obligationer for 371.814 kr. Samtidig købte klageren for ca. 100.000 kr. aktier i henholdsvis Nokia, Sun Microsystems og Amazon og for ca. 50.000 kr. investeringsforeningsbeviser i Danske Invest Teknologi.

Henholdsvis den 10. og 11. februar 2000 købte klageren for ca. 50.000 kr. investeringsforeningsbeviser i Danske Invest Internet og for ca. 100.000 kr. aktier i Softbank.

I slutningen af februar 2000 var værdien af klagerens kapitalpensionsdepot steget ca. 80.000 kr. Som følge af kursfald på aktiemarkedet i marts 2000 forsvandt de opnåede kursgevinster, og der opstod i stedet et samlet kurstab.

Med valør den 11. april 2000 gennemførte indklagede klagerens salg af Amazon og Softbank aktier for i alt ca. 156.000 kr., og klagerens køb af investeringsforeningsbeviser i Danske Invest International, som er en obligationsafdeling, for ca. 152.000 kr.

Ved e-mail af 12. april 2000 rettede klageren henvendelse til indklagede om udviklingen i investeringerne. Klageren anførte bl.a., at den investeringsrådgiver, som hidtil havde betjent ham, var flyttet, og at den nye investeringsrådgiver, som han var blevet henvist til, var svær at få fat i. Klageren fremhævede endvidere, at "i forbindelse med Microsoft-problemet, sendte jeg en mail for at minde ham om den aftale vi havde, at hvis vi nærmede os den oprindelige depotværdi, så skulle vi konvertere til obligationer igen."

I perioden 18. april - 24. juli 2000 blev der 7 gange handlet med aktier eller investeringsforeningsbeviser i aktieafdelinger vedrørende klagerens depot.

Pr. 29. september 2000 var værdien af kapitalpensionsordningen 1.064.926 kr. fordelt med 485.529 kr. i kontanter, 159.537 kr. i obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser og 419.860 kr. i aktier eller aktiebaserede investeringsforeningsbeviser.

Med valør den 18. oktober 2000 gennemførte indklagede klagerens salg af 83 stk. aktier i Sun Microsystems til en værdi af 69.343 kr. og klagerens køb af 180 stk. aktier i Maxim Pharmaceuticals til en værdi af 69.717 kr.

På baggrund af en henvendelse fra klageren vedrørende handlerne anbefalede indklagede ved e-mail af 17 oktober 2000 klageren at beholde Maxim aktierne "i den kommende periode".

Pr. 31. oktober 2000 var værdien af kapitalpensionsordningen 1.029.601 kr. fordelt med 485.283 kr. i kontanter, 161.400 kr. i obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser og 382.918 kr. i aktier og aktiebaserede investeringsforeningsbeviser.

Med valør henholdsvis den 20. og 27. november 2000 gennemførte indklagede klagerens køb af yderligere aktier for i alt ca. 170.000 kr. til kapitalpensionsdepotet.

Pr. 30. november 2000 var værdien af kapitalpensionsordningen 964.552 kr. fordelt med 314.976 kr. i kontanter, 159.537 kr. i obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser og 490.039 kr. i aktier og aktiebaserede investeringsforeningsbeviser.

Pr. den 31. december 2000 var værdien af kapitalpensionsordningen faldet til 901.257 kr.

Klageren rettede henvendelse til indklagede vedrørende investeringerne ved e-mail af henholdsvis 3. og 5. januar 2001. Klageren anførte bl.a.:

"Jeg vil ikke længere ned end værdien pr. 01.01.01. Hvis du ser, at tendensen går i retning af fortsat nedgang, så skal alt afhændes nu."

Med valør den 9. januar 2001 gennemførte indklagede klagerens salg af 292 stk. aktier i Nokia til en værdi af 101.860 kr.

Med valør den 12. januar 2001 gennemførte indklagede klagerens salg af investeringsforeningsbeviser i Danske Invest i afdelingerne Teknologi, Stockpicking og Internet med en værdi på i alt 107.002 kr.

Der blev gennemført yderligere handler i januar og februar 2001, og i slutningen af februar 2001 solgte klageren samtlige værdipapirer med henblik på ophævelse af kapitalpensionsordningen, som fandt sted den 9. marts 2001.

Pr. 31. januar 2001 var værdien af kapitalpensionsordningen 934.987 kr. fordelt med 294.036 kr. i kontanter, 153.200 kr. i obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser og 487.751 kr. i aktier.

Pr. den 28. februar 2001 var værdien af kapitalpensionsordningen 812.023 kr.

Parternes påstande.

Den 7. november 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede som følge af mangelfuld rådgivning og tilsidesættelse af ordrer om salg har pådraget sig erstatningsansvar for tabet på investeringerne, som kan opgøres til 208.000 kr.

Indklagede var bekendt med, at han var uerfaren med hensyn til investering, og at han derfor var afhængig af en professionel rådgiver, som kunne tilføre hans depot et lidt større afkast end den statsobligation, som opsparingen var placeret i ved årsskiftet 1999/2000. Det blev drøftet, at risikoen på visse aktier var minimal, og indklagede påtog sig at overvåge investeringerne og at foreslå ham at sælge, når tiden var inde. Indklagede bekræftede dette mundtligt gentagne gange, ligesom han skriftligt bekræftede aftalen, jf. e-mailen af 12. april 2000.

I marts 2000 gav han ordre om salg af alle IT- og teknologiaktier. Indklagede undlod i forbindelse hermed at sælge investeringsforeningsbeviserne, der var baseret på IT- og teknologiaktier. Salget af disse skete først ni måneder senere, på hvilket tidspunkt han gik ud fra, at de for længst var afhændet.

Han deltog ikke i beslutningen om køb af Maxim aktierne, og da han på et tidspunkt stillede spørgsmål om det åbenbare useriøse i disse aktier, fik han at vide, at han burde beholde dem.

Han gav mundtlig besked om, at der skulle omlægges til kontanter, når depotværdien fra årsskiftet 1999/2000 var nået. Ordren fremgår også af e-mailen af 5. januar 2001. Indklagede undlod imidlertid at reagere, selv om værdien af kapitalpensionen faldt. I begyndelsen af 2001 faldt værdien med ca. 25.000 kr. om ugen.

Kun et af de papirer, som indklagede anbefalede, gav en fortjeneste i 2000.

Indklagede var bekendt med, at tidshorisonten var kort, idet han havde planlagt at gå på pension den 1. oktober 2000. Pensionstidspunktet blev senere udskudt til 1. april 2001.

I starten af forløbet fik han professionel rådgivning og en tilvækst på 80.000 kr. Efter at den pågældende medarbejder skiftede til en anden stilling, blev rådgivningen ikke varetaget på professionel vis, og de indgåede aftaler blev ikke overholdt.

Det fritager ikke indklagede for ansvar, at der blev fremsendt notaer vedrørende handlerne.

Såfremt opsparingen havde været investeret i virksomheder under KFX-indekset, ville han have haft en tilvækst på 20% i stedet for et tilsvarende tab.

Rådgivningen var uengageret, useriøs og tilfældig, idet han efterfølgende har måttet konstatere, at investeringsafdelingens aktiekøb ofte har været "prøveballoner" hentet fra indklagedes egenbeholdning.

Indklagede har anført, at klageren ønskede at forøge værdien af sin kapitalpension ved at købe aktier. Investeringsrådgiveren oplyste klageren om, at muligheden for aktiegevinster samtidig medfører, at man også har en risiko for tab især under hensyn til den korte tidshorisont på 1-1½ år. Klageren valgte at tage denne risiko, idet han håbede på, at han hurtigt kunne forøge værdien af sin kapitalpension, da han var bekendt med, at andre havde tjent godt på aktier, og derfor også selv ønskede at få del i disse gevinster. Klageren fik herefter oplyst, hvilke enkeltaktier indklagede på daværende tidspunkt havde købsanbefalinger på, og klageren valgte herefter sine aktieinvesteringer.

På baggrund af det urolige marked i foråret 2000 valgte klageren at afhænde den del af de købte aktier, som ansås for mest risikofyldte, men købte samtidig andre aktier og investeringsforeningsbeviser i stedet for.

Klageren var løbende i kontakt med indklagede, hvor han blev orienteret om indklagedes vurderinger af markedet generelt samt af enkeltaktier.

For hver handel blev der fremsendt en nota, og fra og med slutningen af september 2000 blev der fremsendt en månedlig oversigt over porteføljen.

Klageren har flere gange udtalt, at han ikke ønskede yderligere tab, samtidig med at han ønskede at opnå mindst værdien pr. 1. januar 2000. Indklagede har til dette gjort opmærksom på, at der ikke kan garanteres nogen bestemt udvikling, og at det var op til klageren selv at tage beslutning om de enkelte køb og salg. Klageren forsatte med at handle, selv om værdien faldt til under værdien pr. 1. januar 2000.

Indklagede påtog sig ikke at overvåge depotet.

Alle handler blev gennemført efter klagerens ønske, og man har ikke tilsidesat ordrer om salg. Klageren har via de tilsendte notaer haft mulighed for at følge med i, om alle ordrer blev gennemført som ønsket.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Investeringerne med klagerens kapitalpensionsmidler skete på baggrund af løbende drøftelser og indklagedes vurderinger og anbefalinger.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin rådgivning af klageren har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre erstatningsansvar. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at indklagedes anbefalinger beroede på et skøn, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at klageren selv måtte påtage sig risikoen herfor.

Ankenævnet finder, at klageren, der løbende fik tilsendt notaer vedrørende de gennemførte handler, må være afskåret fra nu at gøre gældende, at indklagede undlod at efterkomme en ordre om salg af investeringsforeningsbeviser baseret på IT- og teknologiaktier i foråret 2000, og at indklagede uden hans samtykke købte aktier i Maxim i oktober 2000. For så vidt angår Maximaktierne må det i øvrigt på baggrund af e-mailen af 17. oktober 2000 lægges til grund, at klageren var opmærksom på handlen, og at han fulgte indklagedes anbefaling om at beholde aktierne.

Det findes ikke godtgjort, at indklagede påtog sig at overvåge porteføljen.

For så vidt angår perioden efter den 29. september 2000, på hvilket tidspunkt porteføljen havde en tilvækst på 31.874 kr., havde klageren mulighed for at følge udviklingen via de fremsendte porteføljeoversigter.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.