Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kortrentelån. Profilskifte.

Sagsnummer: 21004049/2010
Dato: 22-12-2010
Ankenævn: Hugo Wendler Pedersen, Carsten Holdum, Bent Olufsen, Per Englyst, Lars K. Madsen
Klageemne: Omlægning - profilskifte
Låntype - kortrente
Ledetekst: Kortrentelån. Profilskifte.
Indklagede: Realkredit Danmark A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Realkreditinstitutter

Klageren havde et kortrentelån F3 til det indklagede institut. Ved etableringen af lånet havde klageren underskrevet ”Aftale om lånets rentetilpasning, løbetid og afdragsfrihed”, hvoraf det fremgik, at refinansieringen ved rentetilpasning kunne ske på anden måde end aftalt, men at det krævede, at der blev underskrevet en ny aftale, som var instituttet i hænde inden den 1. december før rentetilpasningen. Instituttet fremsendte i oktober 2008 meddelelse til klageren om rentetilpasning. pr. 1. januar 2009. I forlængelse heraf blev der afholdt møde mellem parterne i det med instituttet koncernforbundne pengeinstitut. Klagerens lån blev pr. 1. januar 2009 rentetilpasset som et F3 lån. Klageren rettede i januar 2009 henvendelse til instituttet, idet han var utilfreds med, at der ikke var foretaget profilskifte til et F1 lån. Klageren henviste til, at der var indgået aftale om profilskiftet på mødet i oktober 2008. Instituttet afviste, at en sådan aftale var indgået, idet klageren havde tilkendegivet, at han ville tænke nærmere over det. Klageren omlagde efterfølgende F3 lånet til et F1 lån efter tilbud fra instituttet om, at dette kunne ske uden omkostninger for ham. Klageren underskrev i forbindelse med låneomlægningen en tinglysningsaftale, i henhold til hvilken saldoen på omprioriteringskontoen skulle afregnes over instituttets konto. I maj meddelte pengeinstitut meddelelse til klageren om, at der var trukket 12.720 kr. på klagerens konto i forbindelse med regulering af underskud på omprioriteringskontoen. Der var herefter yderligere korrespondance mellem parterne, uden at der fandtes en løsning.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at instituttet havde indgået en bindende aftale med klageren om et profilskifte fra F3 til F1, og at han derfor skulle stilles, som om dette var sket pr. 1. januar 2009, subsidiært at instituttet på ansvarspådragende måde havde forsinket den senere omlægning til F1 lån. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt det ikke bevist, at der i forbindelse med mødet i oktober 2008 blev indgået en bindende aftale om ændring af refinansieringsprofilen på klagerens lån. Nævnet påpegede dog, at det havde været nærliggende, at instituttet havde udleveret ”Aftale om lånets rentetilpasning” til klageren, idet en ny aftale var en forudsætning for, at der kunne indgås en aftale om ændring af refinansieringsprofilen. Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at instituttet havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med låneomlægningen i april 2009. Det fremgik af tinglysningsaftalen, at instituttet var berettiget til at trække et eventuelt underskud ved låneomlægningen på klagerens konto. Med henvisning til det anførte Nævnet frifandt realkreditinstituttet.