Størrelsen af omkostninger ved genoptagelse af inkassosag, bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002

Medhold klager

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod omkostninger i forbindelse med genoptagelse af en inkassosag.

Sagens omstændigheder.

Ved låneaftale af 29. juni 1994 ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, klageren et lån på 2.000 kr., som skulle afvikles med 11 månedlige ydelser à 200 kr. og én ydelse på 22,40 kr. Af låneaftalen fremgår bl.a.:

"Hvis låntager ikke overholder låneaftalen, kan [indklagede] forlange betaling for evt. ekstraomkostninger i forbindelse med administration af lånet herunder eventuelle inkassoomkostninger.

Endvidere beregnes gebyr, hvis låntager ikke opgiver ny adresse til [indklagede]."

Klageren betalte seks månedlige ydelser på lånet, hvorefter afviklingen ophørte.

I sommeren 1995 overgik lånet til inkasso med en saldo på 1.646,77 kr.

Ved rekvisition af 18. juli 1995 blev sagen indbragt for fogedretten i Frederikshavn. Kravet blev opgjort til 2.752,99 kr. svarende til saldoen på 1.646,77 kr. med tillæg af renter og omkostninger.

Sagen blev foretaget i fogedretten henholdsvis den 19. september 1995 og den 10. oktober 1995, hvor klageren afgav insolvenserklæring. Kravet blev den 10. oktober 1995 opgjort til 4.090,49 kr.

I november 1996 afregnede advokaten sagen over for indklagede, som til dækning af salær og omkostninger afregnede 2.618,75 kr. til advokaten.

I begyndelsen af 2003 overgav indklagede på ny sagen til inddrivelse ved advokat. Advokaten fremsendte den 20. januar 2003 efter anmodning fra indklagede en opkrævning til klageren på 6.302,13 kr., idet der blev angivet en hovedstol på 1.646,77 kr., renter i fem år på 1.729,11 kr. og omkostninger på 2.926,25 kr. Opkrævningen er fremsendt til en anden adresse end den, der fremgår af fogedrekvisitionen fra 1995.

Indklagede har oplyst, at de 2.926,25 kr. omfatter takstmæssige inkassoomkostninger (778,75 kr.), fogedgebyr og fremstillingsgebyr (700 kr.), fogedrekvisition (250 kr.), og mødesalær (637,50 kr.), i alt 2.366,25 kr., vedrørende inkassosagen i 1995. De resterende 560 kr. vedrører advokatomkostninger i forbindelse med genoptagelsen af sagen (500 kr.) og omkostninger forbundet med adressesøgning (60 kr.).

Parternes påstande.

Den 31. januar 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde advokatomkostninger.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke var klar over, at han havde en gammel gæld til indklagede.

Indklagede havde ikke rettet henvendelse om gælden siden 1995 og burde derfor i forbindelse med genoptagelsen af sagen i begyndelsen af 2003 have henvendt sig direkte til ham om gælden. Det var unødvendigt, at han blev pålagt at betale yderligere 3.000 kr. i omkostninger.

Indklagede har anført, at 2.366,25 kr. af omkostningsbeløbet på 2.926,25 kr. vedrører inkassosagen i 1995. Kravet på omkostningerne er hverken forældet eller bortfaldet som følge af passivitet.

De resterende 560 kr. vedrører genoptagelsen af inkassosagen i begyndelsen af 2003. Det er således ikke korrekt, når klageren anfører, at omkostningerne blev forøget med 3.000 kr., fordi sagen blev overdraget til advokat.

Indklagede er berettiget til at overlade administrationen af helt eller delvist uerholdelige fordringer til en tredjemand.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet har forstået klagen således, at den alene vedrører de omkostninger, der blev pålagt gælden i forbindelse med genoptagelsen af sagen i begyndelsen af 2003. Disse omkostninger beløber sig ikke som først antaget af klageren til 2.926,25 kr., men alene til 560 kr., hvoraf 500 kr. er salær til advokaten og 60 kr. er omkostninger forbundet med adressesøgning.

Fordringen mod klageren overgik til inkasso ved advokat i 1995, og sagen blev på baggrund af klagerens insolvenserklæring afsluttet samme år. Indklagede rettede herefter ikke henvendelse til klageren om gælden før i begyndelsen af 2003, hvor indklagede uden varsel på ny overgav sagen til inkasso ved advokat.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren siden 1995 havde skiftet adresse uden at oplyse indklagede herom, og finder herefter, at gældsbrevet indeholder fornøden hjemmel for gebyret på 60 kr. for adressesøgning.

Derimod finder Ankenævnet, at indklagede ikke på det foreliggende grundlag kan forlange godtgørelse af advokatudgiften på 500 kr. i forbindelse med, at sagen på ny blev overgivet til advokat i 2003, idet det må følge af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling, at et sådant krav er betinget af, at der forinden er sendt en rykkerskrivelse til klageren med en betalingsfrist på mindst 10 dage og med angivelse af, at manglende betaling inden for denne frist kan medføre yderligere omkostninger.

Skrivelsen af 20. januar 2003 fra indklagedes advokat må herefter betragtes som en rykkerskrivelse, for hvilken indklagede højst kan kræve et gebyr på 100 kr. Det i skrivelsen opgjorte krav skal derfor nedsættes med 400 kr.

Som følge heraf

Indklagede skal anerkende, at kravet mod klageren opgjort i skrivelsen af 20. januar 2003 fra indklagedes advokat skal nedsættes med 400 kr.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.