Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Salg af pantebrev.

Sagsnummer: 551/1991
Dato: 22-05-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen
Klageemne: Gebyr - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Salg af pantebrev.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 1. juni 1991 rettede klageren henvendelse til indklagedes Sønderborg afdeling, idet han ønskede at sælge et pantebrev. Ved skrivelse af 3. juni 1991 til klageren meddelte afdelingen, at man ikke var interesseret i at købe pantebrevet, men at man, såfremt klageren ønskede det, kunne indhente købstilbud fra andre pantebrevshandlere.

Den 19. juni 1991 meddelte indklagede, at man fra en af sine kontakter i Silkeborg var blevet bedt om - forinden indhentelse af kurstilbud på pantebrevet - at fremskaffe oplysning om debitors bankforbindelse, debitors tilladelse til indhentelse af soliditetsoplysning, samt en kopi af salgsopstillingen fra ejendomsmægleren.

Den 13. august 1991 rettede afdelingen henvendelse til Sydbank Sønderjylland, som ved skrivelse af 15. august 1991 til afdelingen meddelte, at man ikke var interesseret i at afgive kurstilbud på pantebrevet, da der var lyst skadesløsbrev på oprindelig kr. 100.000 kr. til Augustenborg kommune. Den 16. august 1991 meddelte afdelingen klageren, at det ikke havde været muligt for indklagede at sælge pantebrevet gennem sine kontakter, og at man for indhentelse af kurstilbudet havde hævet 350 kr. på klagerens konto. Ved skrivelse af 17. august 1991 til afdelingen anmodede klageren om, at gebyret krediteredes hans konto, idet han fandt, at indklagede havde behandlet sagen så ringe, at indklagede ikke var berettiget til gebyr, bl.a. under hensyn til, at indklagedes kontakt i Silkeborg overhovedet ikke havde svaret på henvendelsen.

Ved skrivelse af 22. august 1991 til klageren meddelte afdelingen, at man havde forespurgt 3 kontakter, der alle havde afslået at købe pantebrevet. Indklagede beklagede, at svaret fra den ene af indklagedes kontakter pga. sommerferie havde trukket ud, men klageren havde dog fået svar på forespørgslen, hvorfor det beregnede gebyr ikke kunne refunderes.

Efter yderligere brevveksling har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere ham gebyret på 350 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede ikke har ydet den påståede indsats i forsøget på at sælge pantebrevet. Den ene af indklagedes 3 kontakter har været indklagedes egen pantebrevsafdeling, og pantebrevet blev først sat til salg, efter at indklagedes egen pantebrevsafdeling havde afvist at købe pantebrevet. De to påståede henvendelser, der er betalt gebyr for, er dels til Sydbank Sønderjylland, som klageren selv gebyrfrit kunne have rettet henvendelse til, og dels til en kontakt i Silkeborg, som aldrig svarede.

Indklagede har anført, at pantebrevet på normal og fuldt forsvarlig vis er vurderet og forsøgt kursfastsat, og at indklagede på intet tidspunkt har givet urigtige oplysninger. Gebyret på 350 kr. må under hensyntagen til det medgåede tidsforbrug anses for yderst rimeligt. Såfremt det påvises, at klageren uden væsentlige vanskeligheder har kunnet afhænde sit pantebrev til et andet pengeinstitut, er indklagede dog indstillet på at revurdere sagen.

Ankenævnets bemærkninger:

Afdelingen har foruden at rette henvendelse til sin egen pantebrevsafdeling rettet henvendelse til et andet pengeinstitut og en privat kontakt. Ankenævnet finder det på denne baggrund berettiget, at indklagede har opkrævet gebyr, hvis størrelse ikke kan anses for urimelig.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.