Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Fraskilt ægtefælle.

Sagsnummer: 322/1989
Dato: 26-03-1990
Ankenævn: Peter Blok, Mogens Hvelplund, Niels Bolt Jørgensen, Niels Busk, Jørn Ravn
Klageemne: Bog - frigørende udbetaling
Ledetekst: Fraskilt ægtefælle.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Den 6. februar 1987 fik klagerens tidligere ægtefælle i indklagedes Fakse afdeling udbetalt indeståendet på en anfordringskonto lydende på klagerens navn. Klagerens tidligere ægtefælle medbragte ved hævningen bankbogen og oplyste, forud for beløbets udbetaling, klagerens navn som kontohaver og opgav det korrekte mærke for kontoen. Ægtefællen fik ved samme lejlighed kontoen annulleret.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale hende indeståendet på kontoen ved ophævelsen, 2.208,89 kr., samt at anerkende at have været uberettiget til at annullere kontoen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for den nedlagte påstand anført, at afdelingen var bekendt med, at hun var fraflyttet den fælles adresse i august 1986. Hun havde således omkring den 1. september 1986 oprettet egen lønkonto i et andet pengeinstitut og havde i forbindelse hermed fået overført et beløb fra den tidligere fælles checkkonto hos indklagede. Indtil hendes fraflytning var det ikke almindeligt forekommende, at den tidligere ægtefælle hævede beløb fra kontoen. I perioden fra 22. august 1986 til 6. februar 1987 har den tidligere ægtefælle uden hendes vidende hævet i alt 5.308,89 kr. Af dette beløb modtog hun den 6. februar 1987 760,90 kr. fra sin tidligere ægtefælle.

Det forhold, at hendes fraskilte ægtefælle var i besiddelse af bogen og havde kendskab til det til kontoen hørende mærke, kan i hvert fald ikke medføre, at indklagede på grundlag af hans henvendelse derom har været berettiget til at lade hendes konto udgå.

Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at afdelingen på tidspunktet for kontoens ophævelse vel var bekendt med, at klageren og dennes tidligere ægtefælle ikke længere havde fælles adresse. I kontoforholdet var det imidlertid almindeligt, at ægtefællen hævede beløb fra kontoen. Klagerens fraskilte ægtefælle medbragte ved henvendelsen i afdelingen den 6. februar 1987 den til kontoen hørende bog og opgav det korrekte mærke. Afdelingen havde ikke fra klageren modtaget meddelelse om, at der ikke længere måtte udbetales beløb til ægtefællen, og klageren havde heller ikke spærret kontoen eller ændret mærket på denne. Afdelingen havde således ingen anledning til at betvivle, at mødende havde fuldmagt til dels at hæve kontoens indestående, dels at lade denne udgå.

Ankenævnets bemærkninger:

Det må lægges til grund, at indklagedes medarbejder den 6. februar 1987, da klagerens tidligere ægtefælle anmodede om udbetaling af indeståendet på klagerens konto og om annullering af denne, var bekendt med, at samlivet mellem klageren og dennes tidligere ægtefælle var ophævet. Uanset at klagerens tidligere ægtefælle medbragte bogen og oplyste kontoens navn og mærke, burde indklagedes medarbejder under disse omstændigheder have afkrævet den pågældende bevis for hans ret til at hæve på kontoen og annullere denne, jf. gældsbrevslovens § 33, stk. 2. Da medarbejderen forsømte dette, findes indklagede ikke at være frigjort ved udbetalingen af indeståendet, ligesom annulleringen af kontoen var uberettiget. Da det imidlertid må lægges til grund, at klageren af det udbetalte beløb har modtaget 760,90 kr., tages klagerens betalingskrav alene til følge med 1.447,99 kr.

Som følge heraf

Indklagede bør inden 4 uger betale 1.447,99 kr. til klageren og bør anerkende, at annulleringen af klagerens anfordringskonto den 6. februar 1987 var uberettiget. Klagegebyret tilbagebetales klageren.