Afgørelse

Alskyldserklæring, frigivelse af håndpantsat ejerpantebrev. Pants stilling ved pengeinstitutskifte.

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav om udlevering af et ejerpantebrev i forbindelse med pengeinstitutskifte. Indklagede nægter at udlevere pantebrevet med henvisning til, at det i henhold til en alskyldserklæring også hæfter for klagerens ægtefælles kautionsforpligtelse for et af ægtefællen ejet selskab.

Sagens omstændigheder.

Ved håndpantsætningserklæring af 10. juni 2004 håndpantsatte klageren og dennes ægtefælle, M, et tidligere oprettet ejerpantebrev på 150.000 kr. med pant i klagerens faste ejendom; pantsætningen omfattede tillige et ejerpantebrev med pant i to motorcykler. Sikkerhedsstillelsen skete for enhver forpligtelse, som "ovennævnte debitor(er)", dvs. klageren og M, havde eller måtte få over for indklagede. Det fremgik, at såfremt pantet var stillet af debitorerne, hæftede pantet sekundært for, hvad debitorerne i øvrigt var eller måtte blive indklagede skyldig.

M var indehaver af et anpartsselskab og havde den 27. maj 2004 kautioneret for en kassekredit på 800.000 kr. ydet af indklagede til selskabet.

Den 20. maj 2005 underskrev klageren og M påtegning om forhøjelse af ejerpantebrevet i klagerens ejendom med 150.000 kr. til 300.000 kr. Klageren og M underskrev samtidig ny håndpantsætningserklæring til erstatning for erklæringen af 10. juni 2004. Erklæringen havde samme indhold som den tidligere erklæring, bortset fra størrelsen af ejerpantebrevet i klagerens ejendom. Klageren og M underskrev samme dag et nyt gældsbrev om en forhøjelse af deres boliglån hos indklagede, som blev forhøjet med 50.000 kr. til 122.826,28 kr. Boliglånet var oprindeligt etableret den 20. august 2004.

Klageren har anført, at baggrunden for forhøjelsen af boliglånet var, at der i forbindelse med forbedringer af ejendommen havde været bevilget et overtræk på lønkonti, som skulle inddækkes ved en forhøjelse af boliglånet, som derfor blev forhøjet med 50.000 kr. svarende til inddækning af overtræk på ca. 45.000 kr. med tillæg af omkostninger. Hun var uforstående over for indklagedes krav om forhøjelsen af ejerpantebrevet. Indklagede har anført, at forhøjelsen af ejerpantebrevet ud over boliglånsforhøjelsen havde baggrund i etablering af et billån, som havde medført en samlet forøgelse af engagementet på ca. 100.000 kr.

Af kontoudtog for klagerens billån fremgår, at lånet er etableret den 19. april 2005 og var på 41.359,35 kr.

Den 22. november 2005 blev M's anpartsselskab erklæret konkurs. I denne forbindelse blev der indledt gældssaneringssag for M.

Den 28. april 2006 underskrev klageren og M blanket fra pengeinstituttet P med anmodning om overførsel af kundeforholdet fra indklagede til P. Af overførselsanmodningen fremgår, at klageren ønskede sit engagement, herunder boliglån og billån, overført til P. Ved afkrydsning var der i forbindelse med angivelsen af, hvilke konti der ønskedes overført, anført "Deponerede sikkerheder for ovennævnte lån / kredit(ter), der samtidig hermed pantsættes til [P]."

Indklagede ekspederede overførslen. Netto medførte overførslen, at indklagede trak 166.207,70 kr. i mellemregning over for P.

Ved skrivelse af 4. maj 2006 protesterede P over for indklagede mod, at indklagede havde undladt at fremsende ejerpantebrevet på 300.000 kr. Ved skrivelse af 5. s.m. bestred indklagede, at overførslen af engagementet var betinget af, at ejerpantebrevet blev overgivet til P.

Parternes påstande.

Klageren har den 22. juni 2006 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at udlevere ejerpantebrevet på 300.000 kr. med pant i hendes ejendom til P, subsidiært at overføre 166.207,70 kr. til pengeinstituttet P.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun flere gange erklærede over for indklagede, at hun ikke ville hæfte for M's forretningsgæld. Indklagedes medarbejdere oplyste, at det gjorde hun heller ikke, hvilket blev bekræftet, da hun underskrev håndpantsætningserklæringen den 20. maj 2005.

Det var hendes opfattelse, at ejerpantebrevet alene lå til sikkerhed for boliglånet. Ejerpantebrevet blev udelukkende forhøjet, fordi der var sket en forhøjelse af boliglånet med 50.000 kr. Billånet blev ikke omtalt på dette tidspunkt.

I forbindelse med underskriften af dokumenterne blev hun ikke præsenteret for andre dokumenter eller kontoudtog vedrørende M.

Indklagede forsøger at opnå en sikkerhed, som hun aldrig har stillet. Henset til udviklingen i M's virksomhed burde indklagede udtrykkeligt have præciseret og direkte anført i pantsætningsdokumentet, at ejerpantebrevet efter indklagedes opfattelse ikke alene tjente som sikkerhed for hendes forpligtelser, men ligeledes tjente som sikkerhed for hendes ægtefælles erhvervsgæld.

Ved overførslen af engagementet fra indklagede til P er det en betingelse fra P's side for overtagelsen af boliglånet, at ejerpantebrevet overgives P. Dette måtte også være klart for indklagede, jf. herved formuleringen i overførselsanmodningen.

Indklagede burde inden effektueringen af overførslen have gjort P opmærksom på, at ejerpantebrevet ikke kunne frigives, fordi det efter indklagedes opfattelse lå til sikkerhed for anden gæld.

P vil opsige deres engagement, såfremt P ikke modtager sikkerhed i form af ejerpantebrevet.

Ankenævnet har kompetence til at behandle klagen, idet hun ikke er erhvervsdrivende. Hendes beskæftigelse svarede tidsmæssigt ca. til halvtidsjob.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren siden starten af M's virksomhed har været fuldtidsbeskæftiget administrativ medarbejder i virksomheden. Hun forestod al kontakt til indklagede. Som følge heraf samt efter ordlyden af underskrevne dokumenter og den rådgivning, der er givet i forbindelse med underskrift af dokumenter, er klageren blevet gjort opmærksom på, at ejerpantebrevet lå til sikkerhed for hendes eget engagement dels M's engagement, herunder dennes forpligtelser som kautionist i forhold til anpartsselskabet. Der er derfor tale om hæftelse for et erhvervsmæssigt engagement, hvorfor klagen ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence og derfor bør afvises.

Klagen bør endvidere afvises, da der ikke er tale om et anliggende mellem klageren og indklagede, men mellem indklagede og klagerens nye pengeinstitut P. Herfor taler formuleringen af klagerens påstand.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at boliglånet oprindeligt blev etableret i forbindelse med indklagedes overtagelse af engagementet fra et andet pengeinstitut.

Forhøjelsen af ejerpantebrevet i maj 2005 skete på baggrund af klagerens ønske om at få forhøjet boliglånet til inddækning af overtræk på lønkontoen, hvorpå udgifter til forbedringer af ejendommen var trukket. Forhøjelsen skete umiddelbart efter etableringen af billånet. Forhøjelsen af ejerpantebrevet med 150.000 kr. beroede særligt på, at det lå til sikkerhed for det samlede engagement med ægteparret, herunder klagerens ægtefælles kautionsforpligtelser. Det var samtidig væsentligt, at der skete en forøgelse af engagementet dels vedrørende boliglån og dels vedrørende indkøb af bil.

Det bestrides, at indklagede skulle have bibragt klageren den opfattelse, at hun ikke via pantsætningen af ejerpantebrevet skulle kunne komme til at betale nogen del af M's eller anpartsselskabets gæld til indklagede.

Kort forinden forhøjelsen af ejerpantebrevet havde der været møde med deltagelse af anpartsselskabets revisor og advokat, hvor det var blevet præciseret over for indklagede, at selskabets engagement ikke indebar nogen risiko for indklagede. Der blev fremlagt planer, hvorefter der skulle etableres et nyt selskab, og det ville blive sikret, at indklagede ikke ville lide tab.

Håndpantsætningserklæringen fra maj 2005 er i det væsentlige i overensstemmelse med håndpantsætningserklæringen fra juni 2004. Det sikrede mellemværende er uændret.

Klageren har alene stillet sikkerhed i form af tredjemandspant og hæfter således ikke for selskabets gæld eller for M's gæld.

Med hensyn til overførslen af engagementet til pengeinstituttet P bestrides det, at det måtte have stået indklagede klart, at P's overtagelse af boliglånet var betinget af, at ejerpantebrevet ville blive frigivet til P. Overførselsanmodningen anfører ikke, at det er en betingelse for overførsel af engagementet, at ejerpantebrevet frigives. Man rettede henvendelse til sin advokat, idet indklagede ønskede sikkerhed for, at overførselsanmodningen blev korrekt forstået med hensyn til, at der ikke blev stillet særlige betingelser. Herved blev det sikret, at overførslen skete i overensstemmelse med anmodningen fra P.

P måtte være bekendt med, at ejerpantebrevet lå til sikkerhed for andet end boliglånet, hvilket fremgår umiddelbart af håndpantsætningserklæringen. Det måtte forudsættes, at P havde sikret sig oplysninger om håndpantsætningsforholdene i forbindelse med drøftelser om overtagelse af engagementet.

P måtte også være bekendt med, at der er tale om et samlet nødlidende engagement hos indklagede, idet der var sket offentliggørelse af såvel anpartsselskabets konkurs som M's gældssaneringssag.

Klageren var eller måtte være bekendt med det samlede mellemværende med indklagede og stillede sikkerheder. Indklagede har således foretaget anmeldelse i gældssaneringssagen for M.

Der er i øvrigt intet til hinder for, at ejerpantebrevet pantsættes subsidiært til fordel for P.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren var ikke medejer af ægtefællens M's anpartsselskabet, og det forhold, at sagen bl.a. angår et spørgsmål om, hvorvidt klageren indirekte har stillet sikkerhed for anpartsselskabets gæld, indebærer ikke, at klagen kan anses for at angå et erhvervsmæssigt kundeforhold. Heller ikke det forhold, at klagerens påstand er formuleret således, at indklagede skal udlevere ejerpantebrevet på 300.000 kr. til klagerens nye pengeinstitut P, subsidiært skal tilbageføre det trukne beløb til P, kan føre til, at klagen ikke er omfattet af nævnets kompetence. Indklagedes afvisningspåstand tages således ikke til følge.

Tre medlemmer - Peter Blok, Hans Daugaard og Sonny Kristoffersen - udtaler herefter:

Det må lægges til grund, at klagerens håndpantsætning i 2004 af ejerpantebrevet med pant i hendes faste ejendom skete i forbindelse med, at klageren og M overførte deres engagement til indklagede, og denne ydede et fælles boliglån til dem. Det må endvidere lægges til grund, at forhøjelsen af ejerpantebrevet til 300.000 kr. og klagerens håndpantsætning af det forhøjede ejerpantebrev den 20. maj 2005 skete i forbindelse med en forhøjelse af boliglånet og indklagedes ydelse af et billån til klageren. Vi finder, at indklagede ikke alene på grundlag af den standardmæssige al-skyldserklæring i håndpantsætningserklæringen kan gøre gældende, at ejerpantebrevet tillige er stillet til sikkerhed for M's kautionsforpligtelse for hans anpartsselskabs gæld og dermed reelt tillige er stillet til sikkerhed for selskabets gæld. Allerede af denne grund stemmer vi for at tage klagerens principale påstand til følge.

To medlemmer - Karen Frøsig og Erik Sevaldsen - udtaler:

Klagerens håndpantsætning af ejerpantebrevet på 300.000 kr. omfatter enhver eksisterende og fremtidig forpligtelse, der påhviler klageren og dennes ægtefælle, og vi finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fortolke erklæringen indskrænkende, således at den ikke omfatter ægtefællens kautionsforpligtelse for hans selskabs gæld.

Overførselsanmodningen fra klagerens og dennes ægtefælles nye pengeinstitut P må forstås således, at overførslen var betinget af samtidig overgivelse af ejerpantebrevet på 300.000 kr. til P. Da indklagede har afvist at overgive ejerpantebrevet til P, stemmer vi i overensstemmelse med klagerens subsidiære påstand for at pålægge indklagede at tilbageføre det trukne beløb på 166.207,70 kr. til P.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger udlevere ejerpantebrevet på 300.000 kr. med pant i klagerens faste ejendom til klagerens nuværende pengeinstitut. Klagegebyret tilbagebetales klageren.