Afgørelse

Indsigelse mod begrænsning i adgang til at indlægge ordrer samt spørgsmål vedrørende gennemførelse af ordrer

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod begrænsninger i adgangen til at indlægge limiterede ordrer i Saxo Banks handelssystem samt bankens gennemførelse af to limiterede ordrer.

Sagens omstændigheder

I slutningen af 2009 åbnede klageren en konto i Saxo Bank med henblik på at indgå spekulationsforretninger via bankens handelsplatform. Klageren handlede herefter valuta, futures og aktier.

Af bankens Business Terms for Securities Trading fremgår blandt andet:

"…

Af Saxo Bank’s Best Execution Policy fremgår blandt andet:

"…

Den 4. oktober 2010 indlagde klageren en ordre om køb af 1.453 stk. aktier i Identive-Group Inc. til en limiteret kurs på 1,291 EUR pr. stk. Banken har oplyst, at ordren på grund af forsinkelse af data ikke straks blev gennemført, da limitkursen blev nået. Efterfølgende lykkedes det imidlertid at gennemføre handlen til kurs 1,283, ligesom banken godtgjorde klageren handelsomkostninger.

Den 30. december 2010 afviste banken en limiteret ordre fra klageren med henvisning til, at limitkursen, som var 16,78, afveg med mere end 25 % fra den aktuelle markedskurs, som var 1,77. Efterfølgende afviste banken yderligere ordrer med samme begrundelse.

Den 3. juni 2011 indlagde klageren en såkaldt Stop Order om salg af USD/JPY til kurs 80,495. Ordren blev gennemført samme dag til kurs 80,291.

Saxo Bank har oplyst, at kursen på baggrund af offentliggørelse af amerikanske nøgletal faldt fra 80,592 til 80,112. Faldet fra 80,592 til 80,292 skete i et tidsrum på 2½ sekund, hvor det ikke var muligt at handle. Banken har understøttet oplysningerne ved fremlæggelse af en graf.

Parternes påstande

Den 7. juni 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Saxo Bank skal ophæve begrænsningerne for at indlægge limiterede ordrer, forklare baggrunden for den manglende gennemførelse af handlen den 4. oktober 2010 og for så vidt angår handlen den 3. juni 2011 stille ham som om ordren var blevet gennemført til kurs 80,495.

Saxo Bank har for så vidt angår påstanden om ordrebegrænsningerne nedlagt påstand om frifindelse. Banken har i øvrigt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken uberettiget har afvist hans limiterede ordrer. Herved er han blevet afskåret fra muligheden for straks at udnytte en fordelagtig kursudvikling. Begrænsningen fremgår ikke af bankens almindelige bestemmelser. Han blev først oplyst om begrænsningerne, da han klagede over, at hans ordrer blev afvist.

Af uforklarlige grunde blev hans limitordre den 4. oktober 2010 slettet nøjagtig på det tidspunkt, hvor handelskursen faldt og passerede hans limit.

Handlen den 3. juni 2011 blev ikke gennemført i overensstemmelse med stopordren. Da kursniveauet faldt, burde ordren have været gennemført til kurs 80,495. Afregningen skete imidlertid først, da kursen var faldet til 80,291.

Saxo Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at begrænsningen i muligheden for at afgive limitordrer, der afviger væsentligt fra markedspriserne, er almindelig standard og nødvendig for at opretholde samarbejdet med de øvrige aktører i markedet, jf. bankens almindelige bestemmelser pkt. 10.

Limitordrer, der afviger væsentligt fra markedspriserne, udløses som regel kun i tilfælde af fejl ved prissætningen. Hvis ordrerne ikke afvises af banken, vil de blive afvist af de udenlandske aktører, som banken samarbejder med.

Klageren blev i forbindelse med handlen den 30. december 2010 informeret om begrænsningen.

De to øvrige klagepunkter bør afvises, idet klageren ikke før indgivelsen af klagen til Ankenævnet har henvendt sig til banken med henblik på at opnå en tilfredsstillende ordning, jf. Ankenævnets vedtægter § 3, stk. 2.

For så vidt angår handlen den 4. oktober 2010 har klageren ikke lidt noget tab.

Handlen den 3. juni 2011 blev gennemført til den bedst opnåelige pris i markedet og i overensstemmelse med reglerne om best execution. Det var ikke muligt at gennemføre handlen til kursen på 80,495, idet kursen på grund af offentliggørelsen af amerikanske nøgletal faldt brat.

Ved stopordren påtog banken sig alene at iværksætte et salg, når/hvis stopkursen på 80,495 blev nået.

Banken indestod ikke for, at klageren faktisk kunne opnå et salg til stopkursen.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises, hverken helt eller delvist.

Det må lægges til grund, at klageren i forbindelse med ordren den 30. december 2010 blev informeret om, at limiterede ordrer, der afveg fra markedskursen med mere end 25 % ikke kunne indlægges i bankens handelssystem. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte dette vilkår.

Klageren har ikke lidt noget tab i forbindelse med den fejl, der efter det oplyste opstod i forbindelse med klagerens ordre den 4. oktober 2010.

Ankenævnet finder, at banken på korrekt måde opfyldte klagerens stopordre ved at iværksætte klagerens salg, da kursen faldt til den aftalte kurs på 80,495. Det beror ikke på forhold i banken, at ordren blev gennemført til en lavere kurs på 80,291. Det kan ikke lægges til grund, at banken tilsikrede klageren, at ordren ville blive gennemført til mindst kurs 80,495.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.