Ankenævnets praksis for størrelsen af rykkegebyr ikke tillagt tilbagevirkende kraft.
| Sagsnummer: | 349/1999 |
| Dato: | 30-12-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Gebyr - øvrige spørgsmål
Gebyr - rykkergebyr |
| Ledetekst: | Ankenævnets praksis for størrelsen af rykkegebyr ikke tillagt tilbagevirkende kraft. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt og i hvilket omfang indklagede er forpligtet til at tilbageføre rykkergebyrer hævet på klagerens lønkassekredit i perioden 11. november 1994 - 18. december 1998.
Sagens omstændigheder.
I 1994 ydede indklagede klageren en lønkassekredit med et maksimum på 75.000 kr.
Indklagede har oplyst, at man i perioder har bevilget overtræk, ligesom kreditten har været nedsat. Det er ikke nu muligt at se de nøjagtige tidspunkter for ændringerne af kredittens maksimum.
Efter, at Ankenævnet ved to kendelser af 29. juni 1999 havde bestemt, at et rykkergebyr for overtræk af en indlånskonto samt ved restancer på et lån ikke kan overstige 100 kr., samt at der skal forløbe mindst 14 dage mellem afgivelse af første og anden rykkerskrivelse, rettede klageren henvendelse til indklagede. Klageren anførte, at indklagede siden november 1994 havde hævet for store gebyrer på hans konto i forbindelse med overtræk m.v. Klageren fremsatte krav om tilbageførsel af gebyrer for 5.650 kr. med tillæg af renter 982 kr. eller i alt 6.632 kr. Indklagede afviste klagerens krav og anførte bl.a., at man havde givet meddelelse til Ankenævnet om, at indklagede ikke ønskede at være bundet af Ankenævnets kendelse.
Under sagen er fremlagt kontoudskrift for klagerens konto for perioden fra 20. oktober 1994 til 8. september 1999. Indklagede har anført, at kontoen jævnligt har været i overtræk; kun i nogle tilfælde er der fremsendt rykkere og hævet gebyr herfor. Der er foretaget en gennemgang af kontoudskrifterne med henblik på at vurdere, om der ved første rykker er opkrævet det gældende gebyr. På grundlag heraf har man besluttet at godtgøre klageren 550 kr. som følge af, at det i nogle tilfælde kan se ud, som om der i stedet for gebyr for første rykker er opkrævet gebyr for anden rykker.
Om størrelsen af indklagedes rykkergebyrer er oplyst:
Periode: | 1. rykker | Efterfølgende rykkere |
Indtil 1. marts 1995 | 125 kr. | 175 kr. |
1. marts 1995 - 14. oktober 1998 | 150 kr. | 200 kr. |
Fra 14. oktober 1998 | 200 kr. | 200 kr. |
Indklagede har yderligere anført, at en lang række af de opkrævede gebyrer - i hvert fald 21 - vedrører returnering af checks. Ved returnering fremsendes meddelelse direkte til kontohaver med angivelse af gebyr herfor. Indklagede har om størrelsen af dette gebyr oplyst:
Returnering af checks/dankort/betalingsservice transanktioner | |
Indtil 1. marts 1995 | 200 kr. |
1. marts 1995 - 19. februar 1996 | 225 kr. |
Fra 19. februar 1996 | 200 kr. |
Parternes påstande.
Klageren har den 18. august 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 6.632 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han fra starten havde svært ved at acceptere indklagedes gebyrpolitik og ofte har beklaget sig over for høje og for mange gebyrer.
Han er klar over, at kontoen har været i overtræk, hvilket kan tilskrives hans periodevis dårlige økonomi.
Han bestrider, at et overtræk på en kredit ikke kan sidestilles med restance på et lån i relation til spørgsmålet om adgangen til at kræve gebyrer. Ved fortsat overtræk af en kredit har pengeinstituttet adgang til at vurdere, om kundens mulighed for at foretage transaktioner ved udstedelse af checks eller anvendelse af dankort skal opretholdes.
Dette kan selvsagt føre til, at pengeinstituttet på et tidligere tidspunkt må opsige en kredit.
Indklagede har anført, at størrelsen af indklagedes rykkergebyrer ikke kan anses for urimeligt store.
Fremsendelse af en rykkerskrivelse sker bl.a. på grundlag af en gennemgang af kundens samlede engagement, hvilket sker på grundlag af en gennemgang af kundemappen og ved at fremfinde oplysninger via forskellige edb-systemer. Da Ankenævnet har fastslået, at en kunde maksimalt må opkræves gebyr for tre rykkere, skal medarbejderen undersøge, hvorvidt kunden tidligere er blevet rykket vedrørende samme restance og således hvilken type rykkerbrev, der skal sendes, Hvis kunden har modtaget to tidligere rykkerbreve, skal medarbejderen beslutte, hvorvidt engagementet skal opsiges. Ankenævnet har endvidere fastslået, at hvis kundens hidtidige betalingsmønster viser, at kunden i de forudgående seks måneder har betalt for sent, og er blevet opkrævet gebyr herfor, skal den næste rykkerskrivelse, som sendes til kunden, udformes individuelt. Medarbejderen skal endvidere vurdere, om der skal hensættes på engagementet og i givet fald foretage denne.
Hvis medarbejderen efter disse undersøgelser og vurderinger beslutter, at der skal udsendes en rykker til kunden, skal gebyret bogføres på kundens konto. Kontoudskrift udskrives eventuelt til medsendelse. Herefter skal medarbejderen i et af ovenstående uafhængigt edb-billede bestille rykkerbrevet. Dette billede overføres til et andet edb-system, hvor det opbygges og opdateres med henblik på den endelige udskrivning i afdelingen. Forinden udskrivningen skal medarbejderen angive, hvilken form for rykker, der skal anvendes, hvorvidt brevet skal sendes anbefalet eller som almindelig forsendelse og kontonummer. Restancens størrelse skal også anføres. Herudover skal medarbejderen påføre, hvem der skal underskrive rykkerbrevet. Rykkerbrevet udskrives herefter, afhentes i printeren, underskrives eventuelt, kuverteres og lægges til afsendelse.
Det gennemsnitlige effektive tidsforbrug er på ca. 20 minutter. Beregnet på grundlag af sædvanligt arbejdsår kræves det, at den enkelte medarbejder pr. time tjener 550,08 kr. eller 183,36 kr. for 20 minutters arbejde. Hertil kommer de direkte positive udgifter ved udsendelsen af rykkerskrivelsen. På denne baggrund er et gebyr på 200 kr. ikke urimeligt.
Amtskommuner og kommuner kan i henhold til lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser bestemme, at der skal betales et rykkergebyr på op til 250 kr. Indklagedes gebyr kan herefter ikke anses for at være i strid med aftalelovens § 38C sammenholdt med § 36. Ankenævnet har i tidligere praksis accepteret rykkergebyrer i størrelsesordenen 200 kr.
I Ankenævnets kendelse 390/1998 bestemtes, at der skal forløbe 14 dage fra afsendelse af en gebyrbelagt rykkerskrivelse, indtil næste gebyrbelagte rykkerskrivelse fremsendes. Kendelsen vedrører restancen på et lån, mens nærværende sag vedrører overtræk på en kredit.
Ved kreditter bør der være adgang til en hyppigere mulighed for ved overtræk at fremsende rykkerskrivelser end ved restancer på lån. Baggrunden herfor er, at kontohaveren ved kreditter fortsat har mulighed for yderligere at debitere den allerede overtrukne kredit ved eksempelvis dankorttransaktioner.
Fastholdes princippet med 14 dage kan det føre til en for kontohaveren langt mere indgribende konsekvens, nemlig at pengeinstituttet foretager opsigelse af kreditten på et tidligere tidspunkt. Det må også antages, at checks/hævekorttransaktioner oftere vil blive returneret i det omfang, dette er muligt.
Ankenævnet har i sit hidtidige virke ikke følt sig bundet af den for civilprocessen gældende forhandlingsmaxime. Pengeinstitutterne har derfor hidtil i god tro kunnet indrette bl.a. størrelsen af rykkergebyr efter, at gebyr af den omhandlede størrelse ikke ville blive anset for urimeligt forudsat sædvanlig hjemmel.
Ankenævnets holdning som tilkendegivet i kendelse 453/1998 bør ikke få tilbagevirkende kraft, men først have virkning fra offentliggørelsen af kendelsen den 29. juni 1999.
Der er på tilsvarende vis domspraksis for, at en praksisændring ikke giver adgang for tilbagesøgning af krav forud for pågældende dom, jf. UfR. 1992 s. 763 Ø. Samme forhold må gøre sig gældende vedrørende de foreliggende spørgsmål.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indtil afgørelserne af 29. juni 1999 i sagerne 370/1998 og 453/1998 havde Ankenævnet ikke grebet ind over for størrelsen af rykkergebyrer, og rykkergebyrer på 200 kr. var accepteret i nævnets praksis. På tilsvarende måde havde Ankenævnet indtil den første af de nævnte afgørelser heller ikke fastsat nogen undergrænse for det tidsrum, der skal forløbe fra afsendelsen af én gebyrbelagt rykkerskrivelse indtil afsendelsen af den følgende gebyrbelagte rykkerskrivelse. Ved de nævnte afgørelser fandt Ankenævnets flertal, at et rykkergebyr ikke bør overstige 100 kr., ligesom nævnet fandt, at der inden for en sammenhængende restanceperiode mindst bør forløbe 14 dage mellem to gebyrbelagte rykkerskrivelser.
Ankenævnet finder, at der er tale om nye regler af en sådan karakter, at de ikke bør tillægges tilbagevirkende kraft i andre sager. Da klagen vedrører gebyrer opkrævet af indklagede før den 29. juni 1999, og da klagen først er indgivet efter denne dato, tages klagen over indklagedes rykkergebyrer herefter ikke til følge. Medlemmerne Karin Duerlund og Niels Bolt Jørgensen bemærker i denne forbindelse, at et rykkergebyr på 200 kr. efter deres opfattelse ikke overstiger det rimelige, jf. mindretallets udtalelser i de nævnte sager.
Det må efter det af indklagede oplyste lægges til grund, at en del af de gebyrer, der er omfattet af klagen, er gebyrer for returnering af checks eller dankorttransaktioner m.v. som følge af overtræk. Disse gebyrer, der har hjemmel i indklagedes prisliste, berøres ikke af Ankenævnets afgørelser af 29. juni 1999 og kan efter nævnets opfattelse ikke anses for urimeligt store.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.