Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Størrelsen af stiftelsesomkostninger på købekontrakt.

Sagsnummer: 23 /2006
Dato: 26-09-2006
Ankenævn: Peter Blok, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen, Jørn Ravn, Astrid Thomas
Klageemne: Kreditaftaleloven - gebyr, stiftelsesomkostninger
Ledetekst: Størrelsen af stiftelsesomkostninger på købekontrakt.
Indklagede: AL Finans
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod størrelsen af stiftelsesomkostningerne på en købekontrakt, som blev transporteret til indklagede.

Sagens omstændigheder.

Ved købekontrakt af 10. oktober 2003 købte klageren og dennes samlever hos en forhandler en bil til en kontantpris på 154.100 kr. med en udbetaling på 67.700 kr. Restbeløbet på 86.400 kr. med tillæg af etableringsomkostninger på 9.545 kr., eller i alt 95.945 kr., skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.385 kr., inklusiv et kontogebyr på 12 kr. Rentesatsen var fast 5,25 % pr. år, og de årlige omkostninger i procent var 9,015.

Etableringsomkostningerne var specificeret således:

"…

Ekspeditionsgebyr

kr.

1.975,00

Tinglysningsafgift

kr.

1.400,00

Panthaverdekl. + eksp.gebyr

kr.

675,00

Stempel ejendomsforbh.

kr.

1.500,00

Stiftelsesprovision

kr.

3.995,00

I alt etableringsomkostninger

kr.

9.545,00

…"

Den 26. januar 2006 indgav klageren en klage over indklagede til Ankenævnet med påstand om, at indklagede skulle nedsætte etableringsomkostningerne på 9.545 kr.

Ankenævnets kendelse i sag 185/2004, der vedrører et tilsvarende spørgsmål som det i denne sag foreliggende, var af pågældende klager da indbragt for domstolene, idet indklagede i sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 11, stk. 2 havde meddelt, at man ikke ønskede at være bundet af afgørelsen, der nedsatte de opkrævede stiftelsesomkostninger.

Vedrørende nærværende sag bestemte Ankenævnet ved kendelse af 4. maj 2006:

"Klagen angår stiftelsesomkostninger på et billån. Der verserer for tiden en retssag vedrørende Ankenævnets kendelse af 9. december 2004 i sag nr. 185/2004, som angik samme spørgsmål. På denne baggrund finder nævnet, at behandlingen af nærværende klage bør udsættes, indtil retssagen er endelig afgjort.

Som følge heraf

b e s t e m m e s:

Behandlingen af denne klage udsættes, indtil der foreligger en endelig afgørelse i retssagen vedrørende Ankenævnets kendelse i sag nr. 185/2004."

Den 24. maj 2006 afsagde Østre Landsret dom vedrørende Ankenævnets sag 185/2004. Landsretten frifandt det sagsøgte finansieringsselskab for den nedlagte påstand. Af landsrettens dom fremgår:

"…

Der er hverken i kreditaftaleloven eller lovgivningen i øvrigt fastsat regler, der direkte regulerer størrelsen på de gebyrer, der kan opkræves hos låntagerne i forbindelse med stiftelsen af en låneaftale. På tilsvarende vis er det ikke i lovgivningen nærmere reguleret, hvilke poster der kan henføres under stiftelsesomkostningerne. En mellem parterne indgået aftale vedrørende stiftelsesomkostninger kan således alene ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, såfremt omkostningerne efter de foreliggende omstændigheder må anses for urimeligt høje, jf. herved aftalelovens § 36 og 38 C samt kreditaftalelovens § 22.

Det fremgår, at [sagsøgeren] ved aftalen påtog sig en forpligtelse til at betale et etableringsgebyr på 3.975 kr. og et ekspeditionsgebyr på 1.875 kr. Efter det oplyste må det endvidere lægges til grund, at [sagsøgte] i forbindelse med lånets stiftelse udførte en række forskellige ekspeditioner, ligesom man betalte 3.500 kr. i formidlingsprovision til bilforhandleren.

På denne baggrund og under hensyn til, at de samlede omkostninger ved kreditten som udtrykt i årlige omkostninger i procent ikke kan antages at afvige fra kreditomkostningerne i andre sammenlignelige låneaftaler, finder landsretten ikke tilstrækkeligt grund for at fastslå, at det opkrævede etableringsgebyr og det opkrævede ekspeditionsgebyr væsentligt overstiger det rimelige. Der er herved også lagt vægt på, at [sagsøgte] ikke kan anses for afskåret fra at søge sine omkostninger i relation til formidlingsprovisionen dækket hos [sagsøgeren] som låntager, ligesom [sagsøgeren] må antages i fornødent omfang at være gjort bekendt hermed.

Herefter og da det af [sagsøgeren] i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tages [sagsøgtes] frifindelsespåstand til følge.

…"

Landsrettens dom blev ikke indbragt for Højesteret.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal nedsætte etableringsomkostningerne på 9.545 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at omkostningerne på 9.545 kr. er urimeligt høje og derfor bør nedsættes.

Indklagede har anført, at klageren både ved indgåelse af købekontrakten og i forbindelse med transporten fik detaljeret information om finansieringsforholdets sammensætning og betingelser. Klageren har ikke gjort indsigelse mod købekontraktens bestemmelser før indgivelsen af klagen til Ankenævnet.

Etableringsomkostningerne er ikke urimelige. Mere end 1/3 af de samlede omkostninger vedrører betaling af offentlige afgifter.

De årlige omkostninger i procent er på kun 9,015, hvilket understøtter, at omkostningerne ikke er urimelige.

Klageren har ved sin passivitet accepteret finansieringsforholdene.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer - Peter Blok, Ole Jørgensen og Astrid Thomas - udtaler:

Ankenævnets afgørelse af 9. december 2004 i sag nr. 185/2004 om nedsættelse af etableringsgebyr og ekspeditionsgebyr i en købekontrakt er tilsidesat ved Østre Landsrets endelige dom af 24. maj 2006. Det må herefter lægges til grund, at der heller ikke i den foreliggende sag er grundlag for at nedsætte de opkrævede stiftelsesomkostninger. Det bemærkes herved, at de samlede kreditomkostninger udtrykt som de årlige omkostninger i procent - 9,015 % - ikke kan anses for urimelige. Vi stemmer herefter for ikke at tage klagen til følge.

To medlemmer - Lotte Aakjær Jensen og Jørn Ravn - udtaler:

Uanset at vi ikke finder, at de samlede omkostninger udtrykt i årlige omkostninger i procent er urimelige, finder vi i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36, at aftalevilkåret vedrørende stiftelsesomkostningernes størrelse er urimeligt.

Vi lægger til grund, at et etableringsgebyr eller stiftelsesprovision i første række skal give dækning for arbejdet med kreditvurdering m.v., og at et ekspeditionsgebyr eller dokumentgebyr i første række skal dække arbejdet med udfærdigelse af dokumenterne og eventuelt tillige det arbejde, der er forbundet med fremsendelse til tinglysning. På denne baggrund finder vi, at de af indklagede opkrævede beløb på 3.995 kr. i stiftelsesprovision og1.975 kr. i ekspeditionsgebyr væsentligt overstiger det rimelige.

Vi lægger vægt på, at den af indklagede anvendte fremgangsmåde indebærer en vildledning af kunden, idet den nominelle rente kunstigt holdes nede, og idet det holdes skjult, at de store beløb i etableringsgebyr og ekspeditionsgebyr i realiteten er udtryk for, at det pålægges kunden at betale i hvert fald en væsentlig del af formidlingsprovisionen til autoforhandleren.

Vi finder herefter, at stiftelsesprovisionen i medfør aftalelovens § 38 c, jf. § 36, skønsmæssigt bør nedsættes til 1.500 kr. og at dokumentgebyret i medfør af de samme bestemmelser skønsmæssigt bør nedsættes til 1.000 kr. Vi stemmer således for, at disse omkostninger i alt skal nedsættes med 3.470 kr.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.