Spørgsmål vedrørende opkrævning af gebyrer i forbindelse med overtræk.
| Sagsnummer: | 165/2000 |
| Dato: | 19-10-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Timme Bertolt Døssing, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Gebyr - rykkergebyr
|
| Ledetekst: | Spørgsmål vedrørende opkrævning af gebyrer i forbindelse med overtræk. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Klageren i denne sag har gjort indsigelse imod, at indklagede har opkrævet to gebyrer à 200 kr. på hans betalingskonto hos sig.
Sagens omstændigheder.
Den 1. marts 2000 fremsendte indklagede en kontoudskrift for klagerens betalingskonto. Af kontoudskriften fremgår, at kontoen var i overtræk med 3.314,74 kr.; samme dag var der debiteret et gebyr på 200 kr., hvorefter overtrækket udgjorde 3.514,74 kr. Gebyret er benævnt "gebyr for kontoudskrift". Af kontoudskriften fremgår i øvrigt bl.a.:
"Kontoen er i overtræk. Det overtrukne beløb bedes venligst indbetalt."
Klageren inddækkede efterfølgende overtrækket.
Af en kontoudskrift for kontoen dateret 3. april 2000 fremgår et "gebyr for rykkerbrev" den 3. april 2000 på 200 kr., hvorefter saldoen var 3.448,05 kr. (negativ). Endvidere fremgår en indbetaling ved check på 6.000 kr. samme dag, hvorefter saldoen var 2.551,95 kr. Af en senere kontoudskrift fremgår, at rykkergebyret blev tilbageført den 4. april 2000.
Indklagede har under sagen fremlagt en udskrift af indklagedes interne overtræksbehandlingssystem, hvoraf det fremgår, at der den 3. april 2000 blev fremsendt en rykkerskrivelse til klageren.
Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser fremgår:
"Overtræksrente og rykkergebyrer m.v.
Hvis en konto overtrækkes eller kommer i restance, kan [indklagede] kræve overtræksrente, restancerente eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.
Størrelsen af rykkergebyret fremgår af [indklagedes] rykkerbrev og af prislisten. Overtræksrente m.v. kan oplyses på forespørgsel fra kunden."
Af indklagedes prisliste fremgår:
"Rykkerskrivelse ved overtræk/restance 200 kr."
Parternes påstande.
Den 17. april 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre gebyropkrævningerne på i alt 400 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede har opkrævet gebyr for rykkerbreve, han aldrig har modtaget. Der er efter hans opfattelse tale om overtræksgebyrer. Årsagen til overtrækkene var, at betalingerne fra kontoen blev gennemført, før hans løn indgik.
Indklagede har anført, at det bestrides, at klageren ikke har modtaget de konkrete rykkerbreve eller på anden vis er gjort bekendt med de opkrævede gebyrer.
Under henvisning til klagerens checkindbetaling den 3. april 2000 blev gebyret, der blev debiteret klagerens konto samme dag, tilbageført den 4. april 2000.
Såfremt der ikke var sendt rykkere, ville alternativet have været returnering af klagerens betalinger, hvilket koster 200 kr. Klageren ville herudover skulle have betalt rykkergebyr til betalingsmodtageren.
Behandlingen af klagerens overtræk har medført så stort et arbejde, at et gebyr på 200 kr. ikke kan anses for urimeligt.
Vedrørende arbejdet i forbindelse med overtræksadministration har indklagede bl.a. anført, at der dagligt udarbejdes overtrækslister på edb. Overtrækslisterne genereres i løbet af natten og fremkommer i form af lister over overtræk om morgenen på edb-systemet, hvorefter det kan være nødvendigt i afdelingen at sammenkøre denne liste med et andet system, således at overtrækket bliver relateret til den enkelte konto.
Med henblik på at tage stilling til overtrækket skal kontoudskrift på den pågældende overtrukne konto fremfindes på et andet edb-billede. Herudover er det nødvendigt at fremskaffe en oversigt over kundens samlede engagement. Engagementet skal herefter gennemgås. Dette sker ved enten at fremfinde den pågældende kundes kundemappe og gennemse denne og/eller ved at fremfinde yderligere mere detaljerede oplysninger på edb-anlægget.
Medarbejderen skal herefter vurdere baggrunden for overtrækket og tage stilling til, hvorvidt checks eller dankortnotaer kan og skal afvises, eller hvorvidt PBS betalinger eller andre automatiske overførsler, for eksempel låneydelser, skal tilbageføres.
Da Ankenævnet har fastslået, at en kunde maksimalt må opkræves gebyr for tre rykkere, skal medarbejderen undersøge, hvorvidt kunden tidligere er blevet rykket vedrørende det samme overtræk og således hvilken type rykkerbrev, der skal sendes. Hvis kunden har modtaget to tidligere rykkerbreve, skal medarbejderen beslutte, hvorvidt engagementet skal opsiges.
Ankenævnet har endvidere fastslået, at hvis kundens hidtidige betalingsmønster viser, at kunden i de forudgående seks måneder har betalt for sent, og er blevet opkrævet gebyr herfor, skal den næste rykkerskrivelse, som sendes til kunden, udformes individuelt.
Begge sidstnævnte undersøgelser skal nødvendigvis foretages manuelt. Undersøgelserne kan indebære, at medarbejderen må gennemgå kundemappen indeholdende kopi af tidligere rykkerskrivelser/eller fremfinde oplysningerne andet sted.
Afhængigt af overtrækkets størrelse og kundens engagement i øvrigt, skal medarbejderen endelig vurdere, hvorvidt der skal hensættes på engagementet og i givet fald foretage denne.
Hvis medarbejderen efter disse undersøgelser og vurderinger beslutter, at der skal udsendes en rykker til kunden, skal gebyret bogføres på kundens konto. Kontoudskrift udskrives eventuelt til medsendelse. Herefter skal medarbejderen i et af ovenstående uafhængigt edb-billede bestille rykkerbrevet. Dette billede overføres til et andet edb-system, hvor det opbygges og opdateres med henblik på den endelige udskrivning i afdelingen. Forinden udskrivningen skal medarbejderen angive, hvilken form for rykker der skal anvendes, hvorvidt brevet skal sendes anbefalet eller som almindelig forsendelse og kontonummer. Overtrækkets størrelse skal anføres, og i den forbindelse undersøges, hvorvidt der inden kundens modtagelse af brevet automatisk vil blive foretaget yderligere debiteringer på kontoen. I så fald beregnes det samlede overtræk. Herudover skal medarbejderen påføre, hvem der skal underskrive rykkerbrevet. Rykkerbrevet udskrives herefter, afhentes i printeren, underskrives eventuelt, kuverteres - eventuelt med kontoudskrift - og lægges til afsendelse.
Det gennemsnitlige effektive tidsforbrug er på godt 20 minutter.
Hertil skal lægges udgift til porto, kuvert, brev, eventuelt kontoudskrift, edb-udgifter, husleje, varme, lys og andre generalomkostninger.
På grundlag af udgiften til personale, administration, af- og nedskrivninger m.v. er det beregnet, at den enkelte medarbejder pr. time skal tjene 550,08 kr. svarende til 183,36 kr. for 20 minutters arbejde. Rykkergebyret på 200 kr. er således ikke urimeligt.
Amtskommuner og kommuner kan i henhold til lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser bestemme, at der skal betales et gebyr på op til 250 kr. En udlejer kan som gebyr for afgivelse af påkrav opkræve 100 kr. (reguleret) og 2% af det skyldige beløb ud over 1.000 kr., jf. lejelovens § 93, stk. 2. Et gebyr kan ikke anses for at være i strid med aftalelovens § 38c, sammenholdt med § 36, når der i andre tilfælde er direkte lovhjemmel til at opkræve et gebyr, der stort set svarer til eller overstiger det af indklagede opkrævede gebyr.
Ankenævnet har i tidligere praksis accepteret rykkergebyrer i størrelsesordenen 200 kr.
Det anerkendes i øvrigt generelt i Danmark, at der opkræves adfærdsregulerende gebyrer, f.eks. bøde for manglende betaling af S-togsbillet eller afgift for manglende betaling af P-afgift. Disse gebyrer står ikke forhold til den manglende betaling af billet/P-afgift, der alene udgør et forsvindende lille beløb i forhold hertil.
Ved bevilget overtræk opkræves et gebyr på 200 kr. Det er stødende, hvis en kunde, der uberettiget overtrækker sin konto, skal betale mindre end den kunde, der trækker over efter aftale.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
3 medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Timme Bertolt Døssing og Jette Kammer Jensen - udtaler:
Indklagedes ret til at beregne sig rykkergebyr i forbindelse med overtrækket på klagerens konto den 1. marts 2000 er efter ordlyden af indklagedes almindelige forretningsbetingelser betinget af, at der rent faktisk fremsendes en rykkerskrivelse. Vi finder ikke, at den under sagen fremlagte kontoudskrift kan gøre det ud for en rykkerskrivelse, og indklagede har ikke under sagen i øvrigt sandsynliggjort, at rykkerskrivelse rent faktisk blev fremsendt. Klageren har anført, at han ikke har modtaget rykkerskrivelse, og af kontoudskriften fremgår, at gebyret på 200 kr. vedrører "gebyr for kontoudskrift". Vi finder derfor efter det foreliggende ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der rent faktisk blev fremsendt en rykkerskrivelse til klageren den 1. marts 2000. Allerede som følge heraf bør indklagede tilbageføre det opkrævede gebyr.
2 medlemmer - Karin Duerlund og Allan Pedersen - udtaler:
Vi lægger til grund, at de under sagen omhandlede kontoudtog blev udskrevet i anledning af klagerens overtræk af kontoen. Herefter og da kontoudtoget indeholder en særskilt underretning om, at kontoen er i overtræk, og en anmodning om inddækning heraf, finder vi, at de fremsendte kontoudtog ganske må sidestilles med en rykkerskrivelse, og indklagede derfor har haft fornødent grundlag for som sket at debitere klageren for en rykkerskrivelse.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
For så vidt angår gebyret opkrævet den 3. april 2000 bemærkes, at dette blev tilbageført af indklagede den følgende dag.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger kreditere klagerens konto 200 kr. med valør den 1. marts 2000. Klagegebyret tilbagebetales klageren.