Afslag på lån.
| Sagsnummer: | 9701006 /1997 |
| Dato: | 30-06-1997 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Leif Nielsen, Bent Olufsen, Keld Christiansen, Kim Steen Nielsen |
| Klageemne: |
Afslag - lån
|
| Ledetekst: | Afslag på lån. |
| Indklagede: | Realkredit Danmark A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Realkreditinstitutter |
I klagerens ejendom, der pr. 1. januar 1997 var offentligt vurderet til 250.000 kr., indestår blandt andet et mix-lån til det indklagede realkreditinstitut med en restgæld ultimo 1996 på 126.601 kr. Primo 1997 fremsendte realkreditinstituttet et PrioritetsKunde Bevis til klageren, hvoraf det af den generelle tekst fremgik, at klageren automatisk var godkendt til at optage nyt lån hos instituttet inden for friværdien af klagerens ejendom, det vil sige inden for 80 pct. af ejendommens værdi.
På baggrund af prioritetskundebeviset anmodede klageren om størst muligt tillægslån og omlægning af de eksisterende lån i ejendommen, hvilket instituttet den 22. januar 1997 afslog under henvisning til, at der efter instituttets vurdering ikke var plads til yderligere realkreditbelåning i ejendommen.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet var forpligtet til at yde hende et supplerende lån i ejendommen. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet fandt ikke, at PrioritetsKunde Beviset havde et sådant indhold, at instituttet ved fremsendelsen af dette havde forpligtet sig til at yde klageren det ønskede lån. Nævnet fandt heller ikke, at instituttet på anden måde havde forpligtet sig hertil. Nævnet bemærkede i øvrigt, at spørgsmål om låneudmåling og værdiansættelse henhører under realkreditinstitutternes kredit- og udlånspolitik, som Nævnet generelt ikke finder at kunne efterprøve. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.