Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Afvikling. Rykkergebyr.

Sagsnummer: 125/1993
Dato: 09-12-1993
Ankenævn: Niels Waage, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen
Klageemne: Gebyr - rykkergebyr
Ledetekst: Afvikling. Rykkergebyr.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 21. august 1986 ydede indklagedes Silkeborg afdeling klageren et lån på 32.392 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 630 kr. hver den 30., første gang den 30. august 1986. Lånets løbetid var angivet til fem år.

Af kontooversigter tilsendt klageren årligt fremgår følgende oplysninger ultimo året:

År

Betalt

Rente

Gebyr/

Restgæld


ydelse


Provision


----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

1986

2.520

1.251,50

180

29.313,50

1987

7.560

3.562,96


26.036,46

1988

6.640

3.270,45

720

23.386,91

1989

8.880

2.908,29

960

18.375,20

1990

9.050

2.334,29

1.020

12.679,49

1991

6.720

1.477,60

400

7.837,09

Ved skrivelse af 18. september 1991 fremsendte afdelingen til klageren en oversigt over lånets afvikling indeholdende tilsvarende ultimo oplysninger, som fremgik af årsoversigterne, dog at den betalte ydelses størrelse pr. år var udeladt.

Indklagede har under sagens forberedelse oplyst, at det fejlagtigt ikke af årsopgørelsen for 1987 fremgår, at der for dette år er opkrævet ialt 720 kr. i rykkergebyrer.

Ved skrivelse af 21. april 1992 til klageren opsagde indklagede lånet til fuld indfrielse som følge af misligholdelse; lånets restgæld blev oplyst til 8.255 kr. med tillæg af restancer 4.380 kr.

Klageren rettede i september 1992 gennem sin advokat henvendelse til indklagede vedrørende lånets afvikling, idet klageren stillede sig uforstående overfor, at der fortsat bestod en restgæld, uanset at klageren havde indbetalt 41.400 kr. på lånet, som ifølge gældsbrevet skulle kunne afvikles ved betaling af tres ydelser à 630 kr. eller 37.800 kr. Indklagede opfordredes derfor til at fremkomme med en kontoudskrift for lånets afvikling. Indklagede besvarede henvendelse med oplysning om, at rykkergebyrer havde udgjort 3.280 kr. i lånets løbetid, ligesom lånets rente var steget, hvortil kom, at mange ydelser var betalt for sent. Endvidere oplystes, at indklagede ikke havde mulighed for at udskrive kontoudskrifter for lånets afvikling.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet er indfriet.

Indklagede har under sagens forberedelse tilbageført gebyrer på ialt 1.650 kr. opkrævet efter lånets opsigelse. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at han efter en revideret beregning af sine indbetalinger, for hvilke der under klagesagen er fremlagt kopi af postkvitteringer, har beregnet det samlede indbetalte beløb på 41.360 kr. Ved disse indbetalinger er lånet indfriet. Det påhviler indklagede at godtgøre, at man fortsat har et tilgodehavende, og hertil kræves fremlæggelse af dokumentation for indbetalinger, påløbne renter, gebyrer m.v. Indklagede bør processuelt være bundet af redegørelsen af 18. september 1991 for lånets indbetalinger, og klageren har med rette indrettet sig efter de modtagne årsopgørelser, hvor der ikke er pålignet gebyr. For 1987 er der tale om, at der med tilbagevirkende kraft er pålignet klageren et gebyr.

Indklagede har anført, at klageren for årene 1986 - 1991 har indbetalt 41.370 kr.; ifølge klagerens egen opgørelse udgør beløbet 41.360 kr. For lånet er årligt udsendt kontooversigter, som ikke før i 1991 har givet anledning til indsigelse fra klagerens side. Det bestrides, at indklagede er processuelt bundet af redegørelsen af 18. september 1991. Rykkergebyrer er debiteret ved fremsendelse af rykkerskrivelse og ikke ved fremsendelse af årsopgørelsen. Klagerens dokumentation af foretagne indbetalinger viser, at ydelserne, som skulle erlægges ved den 30. i måneden, ikke er sket regelmæssigt.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at lånets restgæld pr. 31. december i årene 1986-91 er tilstrækkeligt dokumenteret ved de kontooversigter, som blev tilsendt klageren, og som han ikke har gjort indsigelse imod, før lånet blev opsagt på grund af misligholdelse. Det fremgår af kontooversigten pr. 31. december 1987, at saldoen da var 26.036,46 kr., og at der var indbetalt ydelser i 1987 på 7.560 kr., mens der var påløbet renter og provision på 3.562,90 kr. Efter disse oplysninger skulle lånet være nedbragt med 3.997,04 kr. i forhold til restgælden pr. 31. december 1986. Imidlertid udgjorde denne ifølge kontooversigten 29.313,50 kr., således at lånet kun var nedbragt med 29.313,50 - 26.036,46 kr. = 3.277,04 kr. Differencen mellem de førnævnte 3.997,04 kr. og de 3.277,04 kr. udgør 720 kr. Ankenævnet finder det herefter tilstrækkeligt godtgjort, at der i 1987 var afkrævet klageren 720 kr. i rykkergebyr.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.