Spørgsmål om forældelse af erstatningskrav for tab ved påligning af skat som følge af salg af aktier, der lå til sikkerhed for et lån.
| Sagsnummer: | 6a/1996 |
| Dato: | 04-07-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Forældelse - rådgivning
Pant - realisation |
| Ledetekst: | Spørgsmål om forældelse af erstatningskrav for tab ved påligning af skat som følge af salg af aktier, der lå til sikkerhed for et lån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved klageskema af 4. januar 1996 har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning for det tab, han har lidt ved, at indklagede i 1987 solgte nominelt 100.000 kr. BankInvest fondsaktier, som lå til sikkerhed for klagerens lån hos indklagede.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har oplyst, at aktieposten blev solgt kort tid inden, at han i henhold til den dagældende bestemmelse om skattefrihed for kursgevinst efter 3 års besiddelse af aktier ville have opnået fuld skattefrihed. Aktierne var i hans skatteregnskab opført til kurs 0, hvorfor han ved salget inden 3-års periodens udløb blev beskattet af det fulde salgsprovenu på 117.954 kr. Tabet kan opgøres til den af salget udløste skat på 82.297 kr. med tillæg af renter i perioden 1988 til 1995 på 181.717 kr., i alt 264.014 kr.
Klageren har vedrørende baggrunden for kravet anført, at indklagede i 1984 ydede ham et lån på 500.000 kr. til køb af aktier. Aktierne blev deponeret til sikkerhed for lånet. På grund af faldende aktiekurser ønskede indklagede i 1987 at realisere depotet, hvilket han så sig nødsaget til at acceptere. Han betingede sig, at salget af nominelt 100.000 kr. BankInvest fondsaktier blev udskudt, idet papirerne inden for mindre end et år kunne realiseres uden væsentlige skattemæssige konsekvenser. Denne aktiepost var ikke berørt at det generelle kursfald og ville under alle omstændigheder kunne indfries til pålydende værdi. Indklagede erklærede sig indforstået med at udskyde salget. På grund af bortrejse blev han først på et senere tidspunkt opmærksom på, at aktierne alligevel var blevet solgt, og indklagede kunne/ville ikke rette fejlen på dette tidspunkt. Han rejste gentagne gange sagen over for indklagede, men blev hver gang afvist. Indklagede tilbød et lån til finansiering af skattebeløbet, hvilket han opfattede som indklagedes erkendelse af fejlen. Efter realisationen af aktierne underskrev han gældsbrev vedrørende restgælden på lånet, idetdenne oversteg hans erstatningskrav. Han indvilgede kun i at betale restgælden med fradrag af modkravet, hvilket han imidlertid ikke fik adgang til at udtrykke i selve gældsbrevet.
Indklagede har anført, at et eventuelt erstatningskrav i forbindelse med aktiehandelen i 1987 er forældet. Klageren har desuden anerkendt gælden til indklagede ved gældsbrev af 29. juni 1988. Med mellemrum har klageren gjort erstatningskravet gældende, men dette er hver gang blevet afvist. Indklagede har forbeholdt sig at komme med yderligere indlæg, såfremt påstanden om forældelse ikke tages til følge.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens krav udspringer af en aftale, hvorved klageren håndpantsatte værdipapirer til sikkerhed for en kredit ydet af indklagede. Et sådant krav falder ikke ind under nogen af de fordringer, der er opregnet i § 1, stk. 1, i forældelsesloven af 1908. Kravet kan derfor ikke anses for omfattet af denne lovs 5-årige forældelsesfrist og er således alene omfattet af den 20-årige forældelsesfrist efter Danske Lovs 5 - 14 - 4. Kravet er derfor ikke forældet.
Sagen udsættes herefter med henblik på yderligere indlæg, i første omgang fra indklagedes side. Det bemærkes, at Ankenævnet ikke har taget stilling til det af indklagede anførte om, at klageren har anerkendt sin gæld.
Som følge heraf
Indklagedes indsigelse om, at klagerens krav skal anses for forældet, tages ikke til følge.