Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Afmelding af regningsservice.

Sagsnummer: 45/1997
Dato: 27-05-1997
Ankenævn: Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Leif Nielsen, Ole Simonsen
Klageemne: Betalingsformidling - afmelding
Gebyr - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Afmelding af regningsservice.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klageren, der er tjenestemandsansat ved Post Danmark, har hos indklagede en konto benævnt "PrivatGiro Lønkonto".

I januar 1997 afmeldte klageren betalingen af 11 girokort, der allerede var indlagt til betaling gennem indklagedes regningsservice. Af et kontoudtog fremgår, at indklagede i denne forbindelse debiterede klageren 11 gebyrer à 10 kr.

Af indklagedes prisliste fremgår:

"Øvrige gebyrer ..... Ændring/afmelding i RegningsService m.v. (gebyret opkræves ikke, såfremt afmelding sker i forbindelse med opsigelse af en konto eller ved ændring til BetalingsService/BetalingsGiro)..... 10,00 kr."

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at trække "alle gebyrer væk for alle tjenestemænd + kunder, som er ansat ved Post Danmark."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at som tjenestemandsansat ved Post Danmark har han altid gebyrfrit kunnet tilmelde/afmelde betalinger til sin girokonto. Han finder derfor, at indklagede bør tilbagebetale de 110 kr.

Indklagede har anført, at gebyr for afmelding af regningsservice fremgår af indklagedes prisliste. Det er uden betydning, at klageren er tjenestemand i Post Danmark. Det opkrævede gebyr må anses for rimeligt.

Ankenævnets bemærkninger:

Af de grunde, der er anført af indklagede,

Klagen tages ikke til følge.