Afgørelse

Indsigelse mod restgæld efter realisation af pant.

Sagsnummer:	32/2007
Dato:	30-08-2007
Ankenævn:	Peter Blok, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Erik Sevaldsen, Poul Erik Tobiasen
Klageemne:	Inkasso - øvrige spørgsmål Pant - realisation
Ledetekst:	Indsigelse mod restgæld efter realisation af pant.
Indklagede:	Sparbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod indklagedes krav om indfrielse af restgælden på et pantsikret lån.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 22. april 1987 ydede en sparekasse, nu indklagede, klageren et lån på 204.000 kr. til køb af en båd. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.435 kr., første gang den 30. juni 1987. Rentesatsen var variabel for tiden 12 % p.a. Til sikkerhed for lånet håndpantsatte klageren et løsøreejerpantebrev på 204.000 kr. med pant i båden.

Indklagede har oplyst, at lånet den 5. juli 1989 var i restance med 14.980 kr. og overgik til inkasso med en restgæld inkl. renter på 215.715 kr. Den automatiske renteberegning på lånet blev samtidig stoppet.

Inkassobehandlingen foregik via politiet i Grønland, hvor klageren har bopæl.

Indklagede har oplyst, at man i perioden 11. august - 5. december 1989 via politiet i Grønland modtog betalinger på i alt 12.400 kr.

Den 24. oktober 1990 underskrev klageren en erklæring, hvorved indklagede fik uigenkaldelig fuldmagt til at sælge båden.

Indklagede har oplyst, at man i perioden 28. november 1990 - 22. oktober 1992 afregnede advokatomkostninger på i alt 15.379 kr. vedrørende inkassosagen. Henholdsvis den 28. december 1990 og den 8. maj 1991 blev der afholdt fragtomkostninger på 15.712 kr. og reparationsomkostninger på 21.250 kr. vedrørende båden.

Ved købekontrakt af 3. august 1993 blev båden solgt for 100.000 kr. via en forhandler af både. Den 18. august 1993 modtog indklagede provenuet ved salget, som udgjorde 85.000 kr. efter fradrag af salgsomkostninger på 15.000 kr.

Ved skrivelse af 9. juni 2006 anmodede indklagede via sin advokat klageren om at betale restgælden på lånet, som blev opgjort til 178.595,94 med tillæg af renter 12 % p.a. fra den 9. juni 2001 (107.157,56 kr.), i alt 285.753,50 kr.

Den 5. februar 2007 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Indklagede har under sagen nedsat hovedstolen til 170.656 kr. med udgangspunkt i restgælden pr. den 5. juli 1989 på 215.715 kr. med fradrag af de modtagne betalinger på i alt 12.400 kr. og provenuet ved salget af båden på 85.000 kr. og med tillæg af advokatomkostninger 15.379 kr., fragt 15.712 kr. og reparationsomkostninger 21.250 kr.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal frafalde eller nedsætte kravet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han efter købet af båden kom lidt bagud med ydelserne på lånet.

Båden blev afhentet og solgt uden hans accept, og uden at han fik mulighed for at indgå en ny afviklingsaftale. Han fik købekontrakten til underskrift længe efter, at båden var hentet, hvorfor han var nødsaget til bare at skrive under.

Det bestrides, at han havde en dårlig økonomi. Tværtimod var han begyndt at anvende båden til fiskeri med henblik på at forøge sin indtjening bl.a. med henblik på betaling af ydelserne.

Båden blev solgt til en urimelig lav pris. Der var privat udstyr ombord, som han havde installeret, og som han ikke nåede at afmontere.

Han troede, at restgælden på lånet blev betalt i forbindelse med salget af båden. Indklagede gjorde ikke noget krav gældende og lod ikke høre fra sig i 17 år.

Indklagede har erkendt, at man ved en fejltagelse har slettet alle oplysninger om lånet.

Indklagede har anført, at lånet som følge af misligholdelse overgik til inkasso via politiet i Grønland, som oplyste, at der forgæves havde været foretaget adskillige fogedforretninger mod klageren, hvis situation var kaotisk med mange kreditorer og en lav indkomst.

Klageren underskrev en salgsfuldmagt vedrørende båden, som blev solgt bedst muligt.

Man har på intet tidspunkt indikeret over for klageren, at salget af båden skulle kunne dække restgælden på lånet, og man har heller ikke på anden måde givet klageren anledning til at tro, at gælden skulle være bortfaldet.

Kravet er ikke forældet.

Indklagedes datacentral har på et tidspunkt ved en fejl slettet udvalgte historiske oplysninger i indklagedes systemer, herunder bl.a. kontoudtogene for klagerens bådlån. De posteringsoplysninger, der er fremlagt under sagen, er derfor dannet på baggrund af fremfinding af enkelposteringer på filmkort. Ved opgørelsen af kravet på dette grundlag til 170.656 kr. med tillæg af fem års renter 12 % p.a. har man frafaldet renter for perioden 5. juli 1989 - 9. juni 2001.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at klagerens bådlån i 1989 blev misligholdt og overgivet til inkasso, og at klageren den 24. oktober 1990 gav indklagede uigenkaldelig fuldmagt til at sælge båden, der var pantsat til sikkerhed for lånet.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med salget af båden eller inkassosagen i øvrigt har handlet ansvarspådragende over for klageren, hvorved bemærkes, at indklagede havde en selvstændig interesse i, at båden blev solgt bedst muligt.

Klageren måtte indse, at han hæftede for restgælden på lånet i det omfang, denne ikke blev dækket ved bådsalget.

Ankenævnet finder det tilstrækkeligt dokumenteret, at båden i 1993 indbragte et provenu til indklagede på 85.000 kr.

Der er heller ikke grundlag for at tilsidesætte oplysningerne om de øvrige posteringer på lånet efter dettes overgang til inkasso den 15. juli 1989, som klageren ikke har bestridt, og som efter det oplyste er fremfundet via filmkort.

Hovedstolen er omfattet af den 20-årige forældelse i Danske Lov 5-14-4 og er således ikke forældet. På baggrund af forældelsesreglerne kan indklagede ikke anses for at have mistet sit krav mod klageren som følge af passivitet. Renterne er omfattet af den 5-årige forældelse, jf. forældelsesloven af 1908.

Det må antages, at de renter, der var påløbet, indtil den automatiske rentetilskrivning blev standset ved overgangen til inkasso den 5. juli 1989, og som var indeholdt i den daværende saldo på 215.715 kr., blev dækket af klagerens indbetalinger i august - december 1989 eller senest ved indklagedes modtagelse af provenuet ved salget af båden i 1993. Den nu opgjorte hovedstol på 170.656 kr. indeholder derfor ikke renter, der nu er forældede.

Den af indklagede anvendte rentesats på 12 % p.a. kan ikke tilsidesættes som urimelig.

Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes krav på 170.656 kr. med tillæg af renter 12 % p.a. i 5 år, hverken helt eller delvist.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.