Størrelsen af stiftelsesomkostninger på købekontrakt.
| Sagsnummer: | 157 /2005 |
| Dato: | 26-09-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lotte Aakjær Jensen, Ole Jørgensen, Jørn Ravn, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Kreditaftaleloven - gebyr, stiftelsesomkostninger
|
| Ledetekst: | Størrelsen af stiftelsesomkostninger på købekontrakt. |
| Indklagede: | Nordea Finans |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod størrelsen af stiftelsesomkostninger på en købekontrakt.
Sagens omstændigheder.
I august 2002 købte klageren af bilforhandleren F en VW Golf for 110.000 kr. inkl. leveringsomkostninger. Udbetalingen var på 30.000 kr., og restkøbesummen var herefter 80.000 kr. med tillæg af kreditomkostninger.
Ifølge købekontrakten udgjorde restkøbesummen i alt 90.395 kr., hvoraf 10.395 kr. var stiftelsesomkostninger. Stiftelsesomkostningerne var specificeres således:
"…
Etableringsgebyr | kr. | 5.500,00 |
Ekspeditionsgebyr | kr. | 1.499,00 |
Afgift til Bilbogen | kr. | 1.400,00 |
Afgift ejendomsforbehold | kr. | 1.400,00 |
Gebyrmærke forsikringsselskab | kr. | 600,00 |
…"
Restkøbesummen, der skulle forrentes med en månedlig rente på 0,621 %, skulle afvikles over 59 månedlige ydelser på hver 1.783 kr., idet renten var fast. De årlige omkostninger i procent var 13,28. Købekontrakten er efterfølgende tiltransporteret indklagede, der er et datterselskab af et pengeinstitut.
Efter en omtale i maj 2005 i TV-udsendelsen "Rabatten" af stiftelsesomkostninger på billån, herunder praksis ved Ankenævnet, indbragte klageren i juni 2005 sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skulle nedsætte gebyr og stiftelsesomkostninger.
Ankenævnets kendelse i sag 185/2004, der vedrørte et tilsvarende spørgsmål som det i denne sag foreliggende, var af den pågældende klager da indbragt for domstolene, idet indklagede i sagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 11, stk. 2 havde meddelt, at man ikke ønskede at være bundet af kendelsen, der nedsatte de opkrævede stiftelsesomkostninger.
Ved kendelse af 15. september 2005 i nærværende sag bestemte Ankenævnet:
"Ankenævnet finder, at sagens behandling bør udsættes på baggrund af, at det spørgsmål, der er omtvistet i nærværende sag, i en anden sag er indbragt for Østre Landsret til afgørelse.
Som følge heraf
bestemmes:
Behandlingen af denne klage udsættes indtil, der foreligger en endelig afgørelse i sag 185/2004, der er indbragt for Østre Landsret."
Den 24. maj 2006 afsagde Østre Landsret dom vedrørende Ankenævnets sag 185/2004. Landsretten frifandt det sagsøgte finansieringsselskab for den nedlagte påstand. Af landsretten dom fremgår:
"…
Der er hverken i kreditaftaleloven eller lovgivningen i øvrigt fastsat regler, der direkte regulerer størrelsen på de gebyrer, der kan opkræves hos låntagerne i forbindelse med stiftelsen af en låneaftale. På tilsvarende vis er det ikke i lovgivningen nærmere reguleret, hvilke poster der kan henføres under stiftelsesomkostningerne. En mellem parterne indgået aftale vedrørende stiftelsesomkostninger kan således alene ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, såfremt omkostningerne efter de foreliggende omstændigheder må anses for urimeligt høje, jf. herved aftalelovens § 36 og 38 C samt kreditaftalelovens § 22.
Det fremgår, at [sagsøgeren] ved aftalen påtog sig en forpligtelse til at betale et etableringsgebyr på 3.975 kr. og et ekspeditionsgebyr på 1.875 kr. Efter det oplyste må det endvidere lægges til grund, at [sagsøgte] i forbindelse med lånets stiftelse udførte en række forskellige ekspeditioner, ligesom man betalte 3.500 kr. i formidlingsprovision til bilforhandleren.
På denne baggrund og under hensyn til, at de samlede omkostninger ved kreditten som udtrykt i årlige omkostninger i procent ikke kan antages at afvige fra kreditomkostningerne i andre sammenlignelige låneaftaler, finder landsretten ikke tilstrækkeligt grund for at fastslå, at det opkrævede etableringsgebyr og det opkrævede ekspeditionsgebyr væsentligt overstiger det rimelige. Der er herved også lagt vægt på, at [sagsøgte] ikke kan anses for afskåret fra at søge sine omkostninger i relation til formidlingsprovisionen dækket hos [sagsøgeren] som låntager, ligesom [sagsøgeren] må antages i fornødent omfang at være gjort bekendt hermed.
Herefter og da det af [sagsøgeren] i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tages [sagsøgtes] frifindelsespåstand til følge.
…"
Landsrettens dom blev ikke indbragt for Højesteret.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte gebyr- og stiftelsesomkostninger.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han finder, at der er betalt for meget i etableringsgebyr ved stiftelsen af købekontrakten. Han betalte en for høj ydelse ved afviklingen af købekontrakten.
Indklagede har anført, at nærværende sag er identisk med den sag, der blev indbragt for Østre Landsret, når bortses fra lånebeløbet og årlige omkostninger i procent.
Sagen ved Østre Landsret angik også indklagede, og indklagede henviser derfor til de argumenter, der blev fremført for landsretten og landsrettens resultat.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Tre medlemmer - Peter Blok, Ole Jørgensen og Astrid Thomas - udtaler:
Ankenævnets afgørelse af 9. december 2004 i sag nr. 185/2004 om nedsættelse af etableringsgebyr og ekspeditionsgebyr i en købekontrakt er tilsidesat ved Østre Landsrets endelige dom af 24. maj 2006. Det må herefter lægges til grund, at der heller ikke i den foreliggende sag er grundlag for at nedsætte de opkrævede stiftelsesomkostninger. Det bemærkes herved, at de samlede kreditomkostninger udtrykt som de årlige omkostninger i procent - 13,28 % - ikke kan anses for urimelige. Vi stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.
To medlemmer - Lotte Aakjær Jensen og Jørn Ravn - udtaler:
Uanset at vi ikke finder, at de samlede omkostninger udtrykt i årlige omkostninger i procent er urimelige, finder vi i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36, at aftalevilkåret vedrørende stiftelsesomkostningernes størrelse er urimeligt.
Vi lægger til grund, at et etableringsgebyr eller stiftelsesprovision i første række skal give dækning for arbejdet med kreditvurdering m.v., og at et ekspeditionsgebyr eller dokumentgebyr i første række skal dække arbejdet med udfærdigelse af dokumenterne og eventuelt tillige det arbejde, der er forbundet med fremsendelse til tinglysning. På denne baggrund finder vi, at de af indklagede opkrævede beløb på 5.500 kr. i etableringsgebyr og 1.499 kr. i ekspeditionsgebyr væsentligt overstiger det rimelige.
Vi lægger vægt på, at den af indklagede anvendte fremgangsmåde indebærer en vildledning af kunden, idet den nominelle rente kunstigt holdes nede, og idet det holdes skjult, at de store beløb i etableringsgebyr og ekspeditionsgebyr i realiteten er udtryk for, at det pålægges kunden at betale i hvert fald en væsentlig del af formidlingsprovisionen til autoforhandleren.
Vi finder herefter, at etableringsgebyret i medfør aftalelovens § 38 c, jf. § 36, skønsmæssigt bør nedsættes til 1.500 kr. og at ekspeditionsbyret i medfør af de samme bestemmelser skønsmæssigt bør nedsættes til 1.000 kr. Vi stemmer således for, at disse omkostninger i alt skal nedsættes med 4.499 kr.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.