Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ikke erstatningsansvar.

Sagsnummer: 65/1988
Dato: 02-02-1989
Ankenævn: Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Jørgen Ravn, Ole Simonsen
Klageemne: Tavshedspligt - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Ikke erstatningsansvar.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Klageren, der i en årrække var kunde i Hellerup Banks, nu indklagedes, Hareskov afdeling, samlevede i en del af denne periode papirløst med en fuldmægtig ansat i samme afdeling.

Mens samlivet bestod, besørgede klagerens samleverske alle forhold vedrørende klagerens engagement med indklagede.

Da samlivet ophørte i 1986/87, besluttede den daværende filialchef, at klagerens engagement skulle behandles af en anden fuldmægtig.

I foråret 1987 henvendte klageren sig i afdelingen med anmodning om mellemfinansiering af salget af sin og samleverskens tidligere ejendom og køb af et rækkehus. Indklagede afslog anmodningen, hvorefter klageren i stedet fik bevilget et lån på 75.000 kr. til mellemfinansiering af Andelsbanken, Silkeborg afdeling.

Sælgeren afviste imidlertid herefter at sælge rækkehuset til klageren. Det er overfor Ankenævnet oplyst, at klagerens tidligere samleverske anmodede sælgeren herom, idet hun selv havde købt et rækkehus i bebyggelsen.

Herefter ophævede klageren sin kapitalpension, idet han skulle anvende indeståendet til betaling af den forestående termin på ejendommen.

Efter omfattende brevveksling med afdelingen og indklagedes direktion har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede erstatter ham det tab, han har lidt ved den af hans tidligere samleverske udviste adfærd.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at hans daværende samleverske gennem sit arbejde i afdelingen fik kundskab om, at han ønskede at købe det omhandlede rækkehus, hvorfor hendes henvendelse til ejendomsmægleren indebar en overtrædelse af Bank- og Sparekasselovens § 54, stk. 2. Klageren har endvidere fremlagt diverse kvitteringer, hvoraf det ifølge klageren fremgår, at hans samleverske har ekspederet forhold vedrørende hans engagement med indklagede, efter at samlivet var ophævet.

Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at klagerens samleverske ikke fik kundskab til handlen via sit arbejde, men ad andre kanaler, at hun ved henvendelsen til sælgeren ikke præsenterede sig som bankfuldmægtig, og at sælgeren ikke var forpligtet til at følge hendes anmodning om ikke at sælge rækkehuset til klageren. Afslaget på anmodningen om mellemfinansiering hvilede på en normal kreditvurdering foretaget at filialchefen og en fuldmægtig i afdelingen.

Ophævelsen af klagerens kapitalpension fandt sted efter klagerens egen anmodning.

Ankenævnets bemærkninger:

Det findes ikke godtgjort, at der ved henvendelsen fra klagerens tidligere samleverske til sælgeren af rækkehuset eller på anden måde er udvist en adfærd, som kan pådrage indklagede erstatningsansvar.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.