Afgørelse

Størrelsen af stiftelsesomkostninger på købekontrakt.

Indledning.

Denne klage vedrører klagernes indsigelse mod størrelsen af stiftelsesomkostningerne på en købekontrakt, som blev transporteret til Santander Consumer Bank.

Sagens omstændigheder.

Ved købekontrakt af 23. oktober 2008 købte klagerne hos en forhandler en bil til en kontantpris på 257.429 kr. med en udbetaling på 105.000 kr. Restbeløbet på 152.429 kr. med tillæg af etableringsomkostninger på 14.818 kr., eller i alt 167.247 kr., skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.545 kr. første gang den 1. december 2008. Rentesatsen var fast 7,25 % pr. år. De årlige omkostninger i procent var 10,6.

Købekontrakten, der var med sædvanligt ejendomsforbehold, blev transporteret til Santander Consumer Bank.

Kreditomkostningerne blev specificeret således:

Parternes påstande.

Den 28. januar 2009 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Santander Consumer Bank skal nedsætte etableringsomkostningerne på 14.818 kr.

Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at det i forbindelse med indgåelsen af finansieringsaftalen blev aftalt, at de i begyndelsen af januar 2009 skulle betale et ekstraordinært afdrag på ca. 77.000 kr., og at ydelsen herefter skulle nedsættes.

Da det ekstraordinære afdrag var betalt, blev ydelsen ikke nedsat i det omfang, som de havde forventet, og de granskede derfor kontrakten. Det viste sig, at der var beregnet etableringsomkostninger på i alt 14.818 kr.

Santander Consumer Bank har anført, at etableringsomkostningerne fremgår tydeligt af kontraktens første side. Endvidere fremgår de samlede kreditomkostninger og de årlige omkostninger i procent, jf. kreditaftaleloven.

Bankens forretningskoncept adskiller sig væsentligt fra almindelig bankfinansiering, hvilket medfører, at banken skal afregne provision og gebyr til de samarbejdende forhandlere, der formidler finansieringerne.

Da der er tale om trepartsforhold, påtager banken sig en risiko for eventuelle krav efter købeloven om fejl og mangler ved den finansierede bil i tilfælde af, at forhandleren ikke kan leve op til sine forpligtelser.

Sikkerheden er begrænset til ejendomsforbehold i bilen, hvilket medfører, at man ved eventuel betalingsmisligholdelse udelukkende kan søge sig fyldestgjort i bilen.

Omkostningerne til banken udgjorde i alt 10.368 kr., mens de resterende 4.450 kr. var tinglysningsafgift m.v.

Hverken i kreditaftaleloven eller lovgivningen i øvrigt er der fastsat regler, der direkte regulerer størrelsen af de gebyrer, der kan opkræves hos låntager i forbindelse med stiftelse af en låneaftale. Det er heller ikke reguleret, hvilke poster der kan henføres under stiftelsesomkostninger, hvorfor en aftale om størrelsen af sådanne omkostninger alene kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis omkostningerne må anses for urimeligt høje, jf. aftalelovens § 36 og § 38C samt kreditaftalelovens § 22.

De årlige omkostninger i procent afviger ikke fra kreditomkostningerne i andre sammenlignelige låneaftaler, jf. Østre Landsrets dom af 24. maj 2006 i en tilsvarende sag, hvor Ankenævnets afgørelse i sag nr. 185/2004 blev tilsidesat.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Ole Jørgensen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Ankenævnets afgørelse i sag nr. 185/2004 om nedsættelse af etableringsgebyr og ekspeditionsgebyr i en købekontrakt blev tilsidesat ved Østre Landsrets endelige dom af 24. maj 2006. Det må herefter lægges til grund, at der heller ikke i den foreliggende sag er grundlag for at nedsætte de opkrævede etableringsomkostninger. Det bemærkes herved, at de samlede kreditomkostninger udtrykt som de årlige omkostninger i procent – 10,6 % – ikke kan anses for urimelige.

Det af klagerne anførte om, at det ved etableringen af lånet blev aftalt, at der efter relativ kort tid skulle indbetales et ikke ubetydeligt ekstraordinært afdrag på lånet, kan ikke medføre et andet resultat.

Vi stemmer herefter for ikke at tage klagen til følge.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg – udtaler:

Uanset, at vi ikke finder, at de samlede omkostninger udtrykt i årlige omkostninger i procent er urimelige, finder vi i medfør af aftalelovens § 38C, jf. § 36, at aftalevilkåret vedrørende etableringsomkostningernes størrelse er urimeligt.

Vi lægger til grund, at et etableringsgebyr eller stiftelsesprovision i første række skal give dækning for arbejdet med kreditvurdering mv., og at et ekspeditionsgebyr eller dokumentgebyr i første række skal dække arbejdet med udfærdigelse af dokumenterne og eventuelt tillige det arbejde, der er forbundet med fremsendelse til tinglysning. På denne baggrund finder vi, at de af Santander Consumer Bank opkrævede beløb på i alt 10.368 kr. i etableringsomkostninger væsentligt overstiger det rimelige.

Vi lægger vægt på, at den af banken anvendte fremgangsmåde indebærer en vildledning af kunden, idet den nominelle rente kunstigt holdes nede, og idet det holdes skjult, at de store beløb i etableringsomkostninger er udtryk for, at det pålægges kunden at betale i hvert fald en væsentlig del af formidlingsprovisionen til autoforhandleren. I den konkrete sag var der efter det oplyste endvidere tale om, at klagerne få måneder efter etableringen af lånet skulle betale et ikke ubetydeligt ekstraordinært afdrag.

Vi finder herefter, at etableringsomkostningerne i medfør af aftalelovens § 38C, jf. § 36, skønsmæssigt bør nedsættes til i alt 2.500 kr.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.