Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Lovændring vedrørende kursgevinstbeskatning af lånefinansierede obligationer, jf. kursgevinstlovens § 7 A. Spørgsmål om pligt til at dokumentere en bestemt handel med unoterede obligationer pr. 16. juni 1992 over for skattevæsenet med henblik på fastsættelse af kursværdien pr. denne dato.

Sagsnummer: 23/1996
Dato: 16-09-1996
Ankenævn: Peter Blok, Inge Frølich, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl
Klageemne: Værdipapirer - skatteforhold
Tavshedspligt - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Lovændring vedrørende kursgevinstbeskatning af lånefinansierede obligationer, jf. kursgevinstlovens § 7 A. Spørgsmål om pligt til at dokumentere en bestemt handel med unoterede obligationer pr. 16. juni 1992 over for skattevæsenet med henblik på fastsættelse af kursværdien pr. denne dato.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indklagede i denne sag er en dansk filial af et udenlandsk pengeinstitut.

Den 10. april 1992 optog klageren via indklagede et lån på 9.839.897,54 kr. i indklagedes London afdeling. Låneprovenuet og en kontant indbetaling på 55.402,46 kr. fra klageren, i alt 9.895.300 kr. blev anvendt til køb af nominelt 10.000.000 kr. 8% obligationer i Saab Scania Treasure AB (kurs 98,953) med udløb den 30. september 1992, hvor lånet forfaldt til indfrielse. Obligationerne, der blev indkøbt gennem indklagedes børsmæglerselskab, blev placeret i depot hos indklagede til sikkerhed for lånet indtil indfrielsen den 30. september 1992, hvor obligationerne blev indløst til kurs 100.

I forbindelse med vedtagelsen af § 7 A i kursgevinstloven i 1992 blev det bestemt, at der ved beregningen af beskatningen af kursgevinster for obligationer erhvervet for lånte midler kunne tages udgangspunkt i handelsværdien pr. 16. juni 1992 i stedet for anskaffelsessummen. For så vidt angår unoterede obligationer skulle der ved fastsættelsen af kursværdien pr. 16. juni 1992 anvendes en lineær opskrivning af anskaffelseskursen, medmindre det kunne dokumenteres, at obligationerne umiddelbart forud for eller pr. 16. juni 1992 havde været handlet mellem uafhængige parter, hvorved der var dannet en markedskurs.

Med henvisning til at klagerens obligationer var unoterede, og der således ikke forelå en børskurs pr. 16. juni 1992, anmodede klageren ved skrivelse af 27. oktober 1992 indklagedes børsmæglerselskab om at oplyse, om obligationerne havde været handlet.

Ved skrivelse af 28. oktober 1992 til klageren meddelte indklagedes børsmæglerselskab:

"Idet vi henviser til Deres brev af 27. oktober 1992 kan vi oplyse, at der med handelsdag den 16. juni 1992 er handlet 5 mill til kurs 99,50. Handlen er foretaget mellem uafhængige parter.

Såfremt De ønsker yderligere oplysninger er De velkommen til at kontakte os."

På baggrund af denne oplysning anførte klageren en kursgevinst på 50.000 kr. på sin selvangivelse for 1992.

Ved skrivelse af 21. juni 1994 meddelte indklagedes børsmæglerselskab klageren, at man på baggrund af en henvendelse fra skattemyndighederne vedrørende handelsværdien pr. den 16. juni 1992 på de af klageren købte obligationer havde konstateret, at det måtte anses for tvivlsomt, om handelen den 16. juni 1992 i skattemæssige henseende kunne lægges til grund ved ansættelsen af handelsværdien pr. denne dato. Indklagede beklagede, at man ikke i oktober 1992 havde været opmærksom herpå.

Indklagede undlod at efterkomme en anmodning af 13. februar 1995 fra skattevæsenet om fremsendelse af dokumentation for de handler af den pågældende obligationsserie, der måtte være gennemført umiddelbart forud for eller pr. den 16. juni 1992.

På denne baggrund blev klagerens skatteansættelse for indkomståret 1992 den 18. december 1995 ændret således, at den skattepligtige kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 7 A, blev forhøjet fra 50.000 kr. til 64.050 kr., svarende til værdien ved lineær kursopskrivning. Ændringen i skatteansættelsen medførte en restskat for klageren på 7.674 kr.

Ved klageskema af 17. januar 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at efterkomme skattevæsenets anmodning om fremsendelse af dokumentation for handelen af den pågældende obligation, der er gennemført den 16. juni 1992, eller betale restskatten på 7.674 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

På indklagedes foranledning er der til brug for sagen indhentet et notat af 23. februar 1996 fra et revisionsfirma. Af notatet fremgår bl.a.:

"Handelsværdien den 16. juni 1992 af ikke-noterede obligationer udstedt af private selskaber lader sig kun vanskeligt fastslå entydigt.

Renteniveauet for obligationer var den 16. juni 1992 højere end perioden forud for denne dato. En lineær opskrivning af anskaffelseskursen for obligationer erhvervet indenfor det seneste år forud for denne dato vil således med stor sikkerhed resultere i en højere kurs end en repræsentativ handelsværdi. Der henvises herom til cirkulære af 21. juni 1993 til de kommunale skattemyndigheder fra Told- og Skattestyrelsen.

Alligevel er det konstateret, at der i forskellige obligationsarrangementer har fundet sporadiske handler af obligationer sted den 16. juni 1992 til højere kurser end den lineært fremskrevne, det vil sige til højere kurser end endda børskursen på i øvrigt sammenlignelige statsobligationer.

Told- og Skattestyrelsen, ved [navn], har overfor os oplyst, at enkeltstående handler til højere kurser end den lineært opskrevne ikke har kunnet lægges til grund ved skatteansættelsen som rettesnor for handelsværdien."

Klageren har anført, at han ved indklagedes skrivelse af 28. oktober 1992 blev bibragt den opfattelse, at han skulle beskattes af 50.000 kr. og ikke af 64.050 kr. Først ved skrivelsen af 21. juni 1994 blev han gjort opmærksom på, at det måtte anses for tvivlsomt, om handelen i skattemæssig henseende kunne lægges til grund. Indklagede må derfor være forpligtet til at betale merskatten på 7.674 kr. Indklagede har ikke dokumenteret, at forholdet over for skattevæsenet er forbundet med tavshedspligt. En eventuel tavshedspligt bør vige af hensyn til ham. Som følge af skatteforældelsesreglerne risikerer hverken han eller den person, der har handlet den 16. juni 1992, at få forhøjet skatteansættelsen.

Indklagede har anført, at handelen den 16. juni 1992 vedrørte nominelt 5 mio. kr. af den samlede obligationsudstedelse på 1 mia. kr. På grund af tavshedspligt er man ikke i stand til at oplyse navne på handelens parter. Først ved skattevæsenets henvendelse i juni 1994 blev det sammen med indklagedes eksterne revision konstateret, at det ikke var muligt at levere den ønskede dokumentation. Klageren lider ikke noget tab ved, at skattemyndighederne ikke får nærmere oplysninger om handelen, idet en skattesag vedrørende spørgsmålet på baggrund af det anførte i revisionsfirmaets notat indebærer en risiko for, at obligationerne efter en konkret vurdering, for eksempel ved udmeldelse af en syns- og skønsmand, vurderes lavere end den lineært opskrevne kurs med den konsekvens, at en større del af kursgevinsten bliver skattepligtig.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagedes standpunkt må forstås således, at indklagede har erkendt, at den omhandlede handel med Saab Scania obligationer den 16. juni 1992 ikke kan lægges til grund for fastsættelsen af handelsværdien pr. denne dato. I hvert fald under disse omstændigheder findes indklagede ikke over for klageren at være forpligtet til at dokumentere handelen, herunder dennes parter, over for skattemyndighederne.

Det forhold, at indklagede ved skrivelsen af 28. oktober 1992 har bibragt klageren den opfattelse, at en kursværdi på 99,50 pr. 16. juni 1992 kunne lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige kursværdi, findes ikke at kunne medføre, at indklagede er erstatningspligtig over for klageren, idet denne ikke kan anses at have lidt noget tab herved.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.