Rådgivning om placering af kapitalpensionsmidler i investeringsbeviser tre år før ophævelse.
| Sagsnummer: | 70/2004 |
| Dato: | 09-07-2004 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Niels Bolt Jørgensen, Poul Erik Tobiasen, Morten Westergaard |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning om placering af kapitalpensionsmidler i investeringsbeviser tre år før ophævelse. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med placeringen af kapitalpensionsmidler tre år forud for ordningens ophævelse ved kontohavers fyldte 70. år.
Sagens omstændigheder.
Klagerne under den sag er ægtefællerne M og H. H er født i november 1933.
I oktober 2000 overførte H en kapitalforsikring til indklagede, hvor hun havde en kapitalpensionsordning. Værdien af de overførte midler udgjorde efter det oplyste omkring 370.000 kr.
Den 16. oktober 2000 afregnede indklagede H's køb af en række investeringsbeviser i forskellige afdelinger af Danske Invest (DI). Kursværdien af investeringsbeviserne, der indgik i kapitalpensionsordningen, var:
Investeringsforening | Antal beviser | Fondskurs | Kursværdi |
DI Europa | 263 | 150,800 | 39.600,40 kr. |
DI Fjernøsten | 108 | 91,400 | 9.871,20 kr. |
DI Verden | 274 | 180,500 | 49.457,00 kr. |
DI International | 908 | 109,500 | 99.426,00 kr. |
DI Danmark | 561 | 177,100 | 99.353,10 kr. |
DI Dannebrog | 772 | 96,500 | 74.498,00 kr. |
I alt | 372.205,70 kr. |
Afdelingerne "International" og "Dannebrog" er obligationsbaserede, henholdsvis udenlandske og danske obligationer. De øvrige afdelinger er alle aktiebaserede.
Ifølge årsoversigter pr. ultimo 2000 og 2001 udviklede kursværdien af investeringsbeviserne sig således:
Ultimo 2000 345.015 kr.
Ultimo 2001 303.699 kr.
Den 31. oktober 2002 afregnede indklagede H's køb af 370 investeringsbeviser i Danske Invest Dannebrog til kurs 99,65 svarende til en kursværdi på 36.870,50 kr.
Forud for at H fyldte 70 år primo november 2003, solgte hun investeringsbeviserne. Af afregningsnotaer af 30. oktober 2003 fremgår:
Investeringsforening | Antal | Afregningskurs | Kursværdi |
DI Europa | 263 | 72,70 | 19.120,10 kr. |
DI Fjernøsten | 108 | 71,80 | 7.754,40 kr. |
DI Verden | 274 | 82,85 | 22.700,90 kr. |
DI International | 908 | 89,60 | 81.356,00 kr. |
DI Danmark | 561 | 127,00 | 71.247,00 kr. |
DI Dannebrog | 1142 | 98,85 | 112.886,70 kr. |
I forbindelse med opgørelsen af H's kapitalpension tilbød indklagede klagerne et variabelt forrentet pantebrevslån til indfrielse af et eksisterende Nykreditlån med en obligationsrestgæld på ca. 557.000 kr. Tilbuddet omfattede etableringen af en indlånskonto, hvis rente skulle følge renten på pantebrevslånet, idet indklagede foreslog, at provenuet fra H's kapitalpension blev indsat på indlånskontoen. Klagerne afslog indklagedes tilbud.
Ved skrivelse af 25. november 2003 gjorde M indsigelse vedrørende indklagedes rådgivning af H om placeringen af kapitalpensionsmidlerne foretaget i oktober 2000. Ved skrivelse af 3. december 2003 afviste indklagede klagen.
Parternes påstande.
Klagerne har den 27. februar 2004 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede ydede fejlagtig rådgivning ved at anbefale H at placere midler i aktier kun ca. tre år, før kapitalpensionen skulle ophæves; investeringshorisonten var da kun tre år.
På daværende tidspunkt var deres viden og erfaring om investering ganske minimal. De fik ikke tilbudt alternative investeringer.
Det er deres opfattelse, at der i højere grad blev prioriteret salg end optimal information.
Indklagede har anført, at man har vanskeligt ved at kommentere rådgivningsforløbet under hensyn til, at rådgivningen fandt sted for mere end tre år siden.
Generelt tager rådgivning om køb og salg af investeringsbeviser udgangspunkt i kundens individuelle behov og ønsker, ligesom der informeres om eventuelle risici ved et påtænkt køb.
Indklagedes medarbejdere erindrer, at rådgivningsforløbet tog udgangspunkt i et "investeringskryds", som er en investeringsform, hvor der sker en procentvis fordeling på aktier og obligationer samt en fordeling på danske og udenlandske papirer ud fra kundens risikoprofil og investeringshorisont.
Klagerne modtog informationsmateriale om de afdelinger af Danske Invest, hvori der blev foretaget køb. Af materialet fremgik de enkelte afdelingers risikoprofil. Klagerne var således bekendt med, at investering i investeringsbeviserne var forbundet med en risiko.
På investeringstidspunktet havde klagerne allerede investeringsbeviser i Danske Invest Dannebrog svarende til en kursværdi på ca. 76.000 kr. (ultimo 1999).
Klagerne har løbende modtaget informationer om investeringernes forløb. Hvis klagerne ikke havde været vidende om de hermed forbundne risici, burde de have rettet henvendelse på det tidspunkt, hvor de første gang blev opmærksom på risikoen.
Det må have stået klagerne klart, at indklagedes anbefalinger alene repræsenterede indklagedes forventning til fremtiden og således ikke var udtryk for en garanti. Det var klagerne selv, der måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen herfor.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke godtgjort, at indklagede begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med rådgivning af klagerne vedrørende placeringen af beløbet overført til indklagede i oktober 2000 fra H's kapitalforsikring, som blev placeret 50-50 i aktie- og obligationsbaserede investeringsbeviser.
Ankenævnet finder, at klagerne måtte indse, at indklagedes anbefalinger med henvisning til placeringen af midlerne i aktiebaserede og obligationsbaserede investeringsforeninger beroede på indklagedes vurdering af den fremtidig kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik, hvorfor klagerne selv måtte tage beslutning om investeringen og bære risikoen herfor.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.