Modregning med krav opstået ved overtræk på checkkonto omkring 1981.
| Sagsnummer: | 600 /1995 |
| Dato: | 16-09-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
Modregning - øvrige spørgsmål Gevinstopsparing - modregning |
| Ledetekst: | Modregning med krav opstået ved overtræk på checkkonto omkring 1981. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved skrivelse af 5. september 1995 meddelte indklagede klageren, at man havde konstateret, at indklagedes Slagelse Afdeling i 1982 havde afskrevet 5.469,89 kr., som udgjorde et overtræk på klagerens checkkonto. Indklagede meddelte samtidig, at man havde foretaget modregning i klagerens gevinstopsparingskonto hos indklagede for i alt 8.995,30 kr., udgørende det nævnte beløb med tillæg af 5 års rente opgjort til 3.525,41 kr.
Under sagen er fremlagt kopi af kontooversigt fra 31. december 1981, hvoraf fremgår, at saldoen på klagerens checkkonto hos indklagede var 4.997,39 kr. (negativ). Endvidere er fremlagt et bogføringsbilag med angivelse af klagerens navn, hvorefter 5.469,89 kr. er afskrevet som uerholdelig. Yderligere er fremlagt udskrift for klagerens checkkonto pr. 23. marts 1982, ifølge hvilken saldoen pr. 11. december 1981 var 4.997,39 kr. (negativ), den 8. marts 1982 er debiteret 472,50 kr., således at saldoen herefter udgjorde 5.469,89 kr. (negativ). Af udskriften fremgår endelig, at der den 18. marts 1982 er krediteret kontoen "Kontant 19.03. 5.469,89 kr., hvorefter saldoen er anført til "000".
Klageren har ved klageskema modtaget den 12. december 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 8.995,30 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun er uforstående over for modregningen, idet hun i 1984 gennem et amtskommunalt ungdomscenter fik foretaget en gældssanering, således at tidligere gæld bortfald. Hun har ikke modtaget årlige meddelelser om gældens eksistens. Med hensyn til debiteringen den 8. marts 1982 af 472,50 kr. har indklagede ikke dokumenteret, hvad beløbet vedrører.
Indklagede har anført, at kravet mod klageren ikke er forældet uanset, at det ikke hviler på et skriftligt grundlagt. Kravet er undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4. Klageren har ikke dokumenteret, at kravet skulle være bortfaldet gennem en gældssanering, men måtte dette være tilfældet, er man indstillet på at godtgøre det modregnede beløb helt eller delvist. Beløbet på 472,50 kr. er efter indklagedes opfattelse salær til indklagedes inkassoadvokat.
Ankenævnets bemærkninger:
Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen og Allan Pedersen - udtaler:
Klageren har ikke bestridt, at saldoen på checkkontoen pr. 31. december 1981 på 4.997,39 kr. udgjorde et overtræk. Da forældelse af dette krav er undergivet den 20-årige forældelse i Danske Lovs 5-14-4, og da det ikke er godtgjort, at indklagedes krav er bortfaldet ved gældssanering eller lignende, finder vi ikke grundlag for at tilsidesætte modregningen, for så vidt angår dette beløb med tillæg af renter. Vi finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede, jf. rentelovens § 3, stk. 5, har været uberettiget til at debitere renter som sket.
Indklagede har ikke kunnet dokumentere baggrunden for debiteringen af beløbet på 472,50 kr. den 8. marts 1982, ligesom det ikke er godtgjort, at klageren har accepteret hævningen af beløbet. Vi finder herefter, at modregningen, for så vidt angår de 472,50 kr. med tillæg af renter, er uberettiget. Indklagede bør derfor tilbageføre den skete modregning af dette beløb.
To medlemmer - Inge Frølich og Peter Møgelvang-Hansen - udtaler:
Det nævnte kontoudskrift af 23. februar 1982 angiver kontoens saldo pr. 18. marts 1982 til: "000" uden angivelse af, at der alene er tale om en bankteknisk "afskrivning som uerholdelig" og ikke en opgivelse af fordringen på klageren. Selv om et sådant kontoudskrift fremtræder som en tilkendegivelse af, at pengeinstituttet ikke længere har en fordring på kunder, kan det i almindelighed ikke i sig selv anses for at udgøre et for pengeinstituttet bindende afkald på fordringen. Derimod finder vi, at det sammen med sagens øvrige omstændigheder, herunder navnlig indklagedes undladelse af i mere end 13 år at minde klageren om dennes betalingsforpligtelse, bevirker, at der foreligger sådanne særlige forhold, som efter rentelovens § 3, stk. 5, begrunder, at indklagede ikke har været berettiget til at beregne sig renter af fordringen for tiden før 5. september 1995. Idet vi i øvrigt er enige med flertallet, stemmer vi herefter for, at indklagedes modregning alene har været berettiget med hensyn til et beløb svarende til den i december 1971 opgjorte negative saldo på 4.997,37 kr.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger betale klageren 472,50 kr. tillagt renter som ovenfor anført, idet det herved fremkomne beløb skal forrentes efter renteloven fra den 12. december 1995. Klagen tages ikke i øvrigt til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.