Spørgsmål om opdeling af fælles lån i forbindelse med separation/skilsmisse

Sagsnummer:502/2012
Dato:20-03-2013
Ankenævn:Eva Hammerum, Anita Barbesgaard, Hans Daugaard, Anita Nedergaard
Klageemne:Udlån - bodeling, samlivsophævelse
Udlån - øvrige spørgsmål
Ledetekst:Spørgsmål om opdeling af fælles lån i forbindelse med separation/skilsmisse
Indklagede:Lollands Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod bankens manglende efterlevelse af en aftale om opdeling af fælles gæld i forbindelse med separation/skilsmisse.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes tidligere ægtefælle, M, er kunder i Lollands Bank, hvor de har et lån nummer (379) med gæld på ca. 115.000 kr., et lån nummer (410) med en gæld på ca. 125.000 kr. samt et realkreditlån med pant i parrets fælles ejendom med restgæld på ca. 813.000 kr.

Den 1. januar 2012 fraflyttede M parrets fælles ejendom.

Klageren har oplyst, at hun i april 2012 opdagede, at M havde hævet 20.000 kr. på en fælles konto. Banken opkrævede efterfølgende beløbet hos M.

Klageren har anført, at banken lovede, at hun blev slettet som debitor på de to mindre lån, hvis kreditforeningen, K, godkendte hende som eneste debitor på realkreditlånet. Banken bestrider dette.

Ved e-mail af 24. april 2012 meddelte banken klageren følgende:

"…

Jeg har talt med [M] og beløbet er sat tilbage på lånet.

[M] har foreslået at du bliver slettet af lånene som han betaler og at han bliver slettet af huset som du betaler til.

Hvad siger du til det?

Fra vores side kræver [det] først, at vi får lavet en beregning på om i hver især kan klare forpligtelserne. Det er nok ikke noget problem, da i klare[r] det på nuværende tidspunkt.

…"

Den 9. august 2012 sendte banken en elektronisk besked til klagerens netbank, hvoraf fremgår:

"…

Jeg har nu fået en forhåndsgodkendelse fra [K].

For at de endelig kan godkende dig til overtagelse af ejendommen, skal [K] have kopi af endeligt tinglyst adkomst (skøde) uden præjudicerende retsanmærkninger samt underskrevet original gæld[s]overtagelseserklæring.

Det vil sige i skal have lavet et skøde hvor du overtager ejendommen.

Gældsovertagelseserklæringen på [K] skal jeg nok udfærdige til underskrift af dig, den koster kr. 2.000.

…"

Efter det oplyste skete der herefter ikke mere i sagen, hvorfor klageren rejste indsigelse mod den manglende opdeling af fælles gæld over for bankens klageansvarlig.

Ved e-mail af 2. oktober 2012 besvarede banken klagerens henvendelse som følger:

"…

Når der er 2 låntagere som tilfældet er på de anførte udlån kræver det en aftale mellem alle involverede, d.v.s. dig selv, [M] og banken/kreditforeningen. En transaktion jeg finder svær at slutte via email med kun den ene part (dig). Mit forslag er derfor, at vi holder et møde i banken, hvor alle parter deltager og der bliver fundet en løsning for alle, hvilket kan betyde, at der sker en omplacering fra låntager til selvskyldnerkautionist mellem dig og/eller [M]. Forpligtelsesmæssigt vil det næsten være det samme, men skylden fordeles efter det aftalte.

F.s.v. angår om den ene part helt kan frigøres som låntager på lånene beror på økonomiske forhold, samt efter forhold som beskrevet ovenfor.

…"

Banken har oplyst, at klageren efterfølgende meddelte banken, at der ikke var grundlag for at afholde et møde.

Den 7. januar 2013 rykkede banken klageren for manglende betaling af ydelse på 3.844 kr. på et pantebrev.

Ved brev af 17. januar 2013 opsagde banken klagerens engagement til fuld indfrielse på grund af misligholdelse.

Parternes påstande

Den 17. oktober 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår påstanden således, at Lollands Bank skal frigøre hende som meddebitor fra to lån (379 og 410) samt frigøre M fra et realkreditlån, således at hun er enedebitor på realkreditlånet.

Lollands Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun og M aftalte, at M skulle overtage de to mindre lån, og hun skulle overtage realkreditlånet. Realkreditlånet var tre gange så stort som de to lån. Overtagelsen af realkreditlånet ville betyde, at hun kunne blive boende i ejendommen med sine fire børn.

Hun klagede til en bankmedarbejder over, at M kunne hæve 20.000 kr. fra en fælles konto til brug for afvikling af det ene lån uden hendes accept. Medarbejderen henviste til, at det var sket ved kasseekspeditionen. Banken afkrævede beløbet hos M og lovede, at hun kunne blive slettet fra lånene, hvis K godkendte hende som enedebitor på realkreditlånet. Hun hørte intet fra banken i en måned.

Banken lod M optage yderligere lån, selvom han i forvejen hæftede på boliglånet m.v. for 1 mio. kr.

Hun rykkede flere gange banken, men først i august 2012 godkendte K hende som enedebitor på realkreditlånet.

Da skødet skulle tinglyses, trak banken tilbuddet om opdeling af lån tilbage på grund af M’s forværrede økonomi i perioden april–august 2012.

Banken havde siden foråret 2012 vidst, at M havde truet hende med at sætte ejendommen på tvangsauktion ved at lade hende betale alt, hvad de skyldte. Det hastede derfor med opdelingen af gælden.

Bankens klageansvarlig gav hende alene en undskyldning. Hun fandt ikke anledning til at mødes med banken og M. Hun har politianmeldt M.

Bankens accept af at M kunne optage yderligere lån har medført, at hun ikke kan blive frigjort fra lånene. Hvis M ikke kan betale til lånene, er der risiko for, at ejendommen går på tvangsauktion, hvilket hun ikke ønsker. Hendes økonomi hænger flot sammen. Hun arbejder hårdt for at få en hverdag med fire børn og hus til at hænge sammen.

Bankens langsommelige sagsbehandling har betydet, at hun kommer til at "betale prisen".

Lollands Bank har anført, at banken ikke på det foreliggende grundlag kan frigøre klageren fra to lån (379 og 410) samt frigøre M fra realkreditlånet.

Banken tilbageførte M’s betaling af ydelse på grund af manglende dækning.

Banken henviser til sin e-mail af 2. oktober 2012, hvori de skitserede et løsningsforslag til klageren. På baggrund heraf foreslog banken klageren et møde, hvilket klageren afslog.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og hendes tidligere ægtefælle, M, hæfter solidarisk for gælden på tre lån, herunder et kreditforeningslån.

Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Lollands Bank har givet klageren et tilsagn om opdeling af lånene, således at klageren skulle frigøres som debitor på lånene (379) og (410) og være eneste debitor på kreditforeningslånet.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en bestemt afvikling af gælden.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.