Afgørelse

Ændring af fastkursaftale. Konverteringsovervågning.

Klageren havde i sin ejendom et kontantlån, baseret på 9 pct. obligationer, som var ydet af det indklagede realkreditinstitut. Klageren indgik den 20. august 1996 en aftale med instituttet om konverteringsservice. Ifølge aftalen skulle overvågningen foretages ud fra standardkriterier, som fastsattes af instituttet. Efter henvendelse fra klageren afgav instituttet den 10. oktober 1997 tilbud på omlægning af det indestående kontantlån til et nyt 30-årigt 7 pct. obligationslån. Samme dag indgik klageren en afregningsaftale med fastkursaftale med instituttet. Aftalen indeholdt blandt andet dels et afsnit, hvori virkningerne af en misligholdelse af fastkursaftalen fremgik, dels et afsnit, hvoraf det fremgik, at der for ændring af en fastkursaftale skulle betales et gebyr på 500 kr. Klageren gav ved indgåelsen af fastkursaftalen udtryk for undren over, at konverteringsovervågningen ikke havde ført til, at hun var blevet kontaktet af instituttet om låneomlægning. Som følge af kursstigninger anmodede klageren efterfølgende om at få fastkursaftalen ændret alene mod betaling af ændringsgebyret på 500 kr., hvilket instituttet afviste. Klageren rettede herefter henvendelse til Forbrugerombudsmanden, som henviste klageren til at få sagen nævnsbehandet.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle ændre afregningskursen for fastkursaftalen for det nye lån mod betaling af et gebyr på 500 kr. Klageren påstod endvidere instituttet tilpligtet at anerkende, at instituttet som led i kursovervågningen skulle have kontaktet hende med henblik på konvertering. Instituttet påstod frifindelse.

Instituttet orienterede Nævnet om de af instituttet fastsatte standardkriterier i konverteringsovervågningen og fremlagde en konverteringsberegning pr. 3. oktober 1997 af klagerens oprindelige 9 pct. lån, som viste, at kriterierne ikke var opfyldt.

Nævnet fastslog, at klageren havde indgået en bindende fastkursaftale med instituttet. Tekstafsnittet i aftalen om gebyr for fastkursaftalen måtte efter Nævnets opfattelse læses i sammenhæng med tekstafsnittet om misligholdelse af fastkursaftalen. Efter en sådan sammenhængende læsning måtte parternes aftale forstås således, at klageren, ud over en erstatning for misligholdelse af en indgået fastkursaftale, skulle betale et gebyr på 500 kr., hvis en ny fastkusaftale skulle indgås. Parterne havde indgået en kursovervågningsaftale efter instituttets standardkriterier for kursovervågning. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de kriterier, som instituttet havde fastsat for at kontakte låntageren. Nævnet frifandt som følge af det anførte instituttet.