Afgørelse

Spørgsmål om tvangssalg af lånefinansierede aktier var berettiget.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Jyske Bank var berettiget til den 31. marts 2009 at sælge klagerens lånefinansierede aktier.

Sagens omstændigheder.

Den 27. juni 2008 underskrev klageren en aftale med Jyske Bank om et investeringslån med en hovedstol på 9,5 mio. kr. og en løbetid på 2 år og 2 måneder, således at lånet skulle indfries den 1. august 2010. Klageren underskrev endvidere et dokument, hvorefter banken primært til sikkerhed for investeringslånet fik pant i et depot nummer -247 og en tilknyttet afkastkonto nummer -371.

Endelig underskrev klageren i tilknytning til investeringslånet en Serviceaftale med banken. Af aftalen fremgår bl.a.:

…

…

Jyske Bank har oplyst, at man ved en fejl har byttet om på procentsatserne 100 % og 106 % i serviceaftalen.

Pr. den 31. december 2008 indeholdt sikkerhedsdepotet (-247) enkeltaktier til en kursværdi på i alt ca. 7,8 mio. kr. og investeringsbeviser til en kursværdi på i alt knap 1,9 mio. kr. Den 16. februar 2009, hvor der var en underdækning på engagementet på 44.323,75 kr., anmodede klageren om en gennemgang af sine depoter. Det blev aftalt at holde møde den 24. februar 2009, hvor klageren imidlertid meldte afbud på grund af sygdom.

Ved brev af 25. februar 2009 meddelte banken, at der skulle stilles "yderligere sikkerhed for engagementet, hvis ikke værdipapirer skal sælges." På baggrund af kursværdien af depotet den 24. februar 2009 anslog banken, at klageren skulle indskyde ca. 3 mio. kr. for at opfylde overdækningskravet i serviceaftalen. Klageren har anført, at han aldrig har set brevet.

Den 2. marts 2009 blev der afholdt et møde mellem klageren og banken. Klageren har oplyst, at banken afslog et tilbud fra ham om yderligere sikkerhed i en aktiepost i Ukraine Invest til en værdi på ca. 4 mio. kr. Banken forlangte en kontant indbetaling på 3 - 4 mio. kr. Med henblik på at undgå salg af værdipapirerne forsøgte han at overføre engagementet til sit tidligere pengeinstitut, P, som den 23. eller 24. marts 2009 meddelte, at man ikke kunne løfte opgaven. Han informerede banken, som var indforstået med, at han i stedet forsøgte at opnå en aftale med et andet pengeinstitut, P2.

Ved brev af 25. marts 2009 (onsdag) gav banken klageren frist til den 30. marts 2009 (mandag) til enten at fremskaffe yderligere kapital eller via salg at nedbringe engagementet. Af brevet fremgår bl.a.: "Har vi fra mandag ingen aftale om det videre forløb, vil vi påbegynde et salg fra sikkerhedsdepotet."

Den 27. marts 2009 henvendte klageren sig til banken. Klageren har anført, at han reagerede på brevet af 25. marts 2009, der ikke stemte med bankens accept af at afvente hans forsøg på at opnå en aftale med P2. Banken beroligede ham med, at man ikke ville foretage sig noget før svaret fra P2 forelå. Banken har anført, at man indvilgede i, at der hverken samme dag den 27. marts 2009 (fredag) eller den 30. marts 2009 (mandag) ville blive solgt værdipapirer, hvorved klageren fik yderligere frist for afklaring.

Ved brev af 31. marts 2009 meddelte banken, at man havde set sig nødsaget til at sælge værdipapirerne. Tabet ved lukningen af engagementet blev af banken anslået til 1,2 mio. kr. Af brevet fremgår i øvrigt bl.a.:

"Salget skal ses i lyset af, at:

Parternes påstande.

Den 21. september 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal reetablere engagementet.

Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken ikke var berettiget til at lukke investeringsengagementet som sket. Lukningen skete uden hans viden og mod hans vilje.

Da banken forlangte kontanter og afslog hans tilbud om yderligere værdipapirer til sikkerhed for engagementet, forsøgte han at overføre dette til et andet pengeinstitut. Hvis forsøget ikke lykkedes ville han indskyde kontante midler på 3 mio. kr. Banken lod ham forstå, at man accepterede at afvente en eventuel overførsel til et andet pengeinstitut.

Den 30. marts rykkede han sin revisor for at sende kreditvurderingsgrundlaget til P2. Hans hustru foreviste rykkeren i banken med henblik på at holde banken opdateret. Hustruen var ikke i øvrigt involveret i engagementet.

Tvangsrealisationen skete i strid med bankens løfte om at afvente resultatet af henvendelsen til P2. Varslet, der fremgik af brevet af 25. marts 2009 blev trukket tilbage af banken. Bestemmelsen i retsplejelovens § 538 a, stk. 2. om et varsel på syv dage blev heller ikke overholdt.

Banken vidste, at han havde tilstrækkelige midler til at dække et eventuelt tab. Realisationen var således ikke nødvendig for at undgå eller begrænse tab for banken.

Banken påførte ham et milliontab ved realisationen af depotet.

Lukningen af engagementet medførte endvidere, at hans renteindtægter på andre papirer ikke som hidtil skattemæssigt blev modsvaret af renteudgiften på investeringslånet.

Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen bør afvises som erhvervsmæssig, idet klageren må betegnes som "semiprofessionel" investor, der investerer i værdipapirer, der ikke er sædvanlige for en almindelig investor. Endvidere vil parternes uenighed om faktum kun kunne afklares gennem vidneafhøring, hvilket ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at tvangssalget af de pantsatte værdipapirer skete i overensstemmelse med aftalen om niveauerne for stop loss.

Klageren fik tilstrækkelig mulighed for at fremskaffe yderligere likviditet eller sikkerhed, der kunne godkendes af banken.

Banken var ikke forpligtet til at acceptere sikkerheder, som banken ikke umiddelbart kunne vurdere værdien af, herunder klagerens investeringer i Østeuropa.

Klagerens hustrus oplyste ved henvendelsen 30. marts 2009, at der ikke forelå svar fra P2.

Da banken den 31. marts 2009 om morgenen fortsat ikke var blevet præsenteret for en løsning, blev værdipapirerne realiseret for at undgå eller begrænse truende tab som følge af de daværende turbulente markedsforhold. Overdækningen på engagementet var helt væk og erstattet af en betydelig underdækning.

Realisationen var berettiget efter såvel sikkerhedsstillelsesdokumentet, serviceaftalen og retsplejelovens regler

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.

Ifølge Serviceaftalen var Jyske Bank berettiget til - også uden klagerens samtykke - at afhænde den stillede sikkerhed, hvis værdien af sikkerheden faldt til under 100% af restgælden på investeringslånet.

Det lægges til grund, at værdien af klagerens værdipapirer, som lå til sikkerhed for investeringslånet, var under denne grænse i marts 2009, herunder den 31. marts 2009 hvor Jyske Bank solgte klagerens værdipapirer.

Ved brevet af 25. marts 2009 fastsatte banken en frist til den 30. marts 2009 for fremskaffelse af yderligere kapital eller nedbringelse af engagementet via salg. Det findes ikke godtgjort, at banken efterfølgende forlængede fristen med henblik på at afvente klagerens bestræbelser på at overføre engagementet til et andet pengeinstitut.

Ankenævnet finder, at klageren ikke havde krav på et varsel på en uge, jf. retsplejelovens § 538a, stk. 2. Det bemærkes herved, at forholdet ikke er omfattet af denne bestemmelse, idet retten til at afhænde sikkerhederne følger af parternes aftale.

Ankenævnet finder herefter ikke at kunne kritisere, at Jyske Bank lukkede investeringsengagementet som sket.

Der er heller ikke oplyst andre omstændigheder, som kan begrunde, at banken er erstatningsansvarlig over for klageren.

Som følge heraf

bestemmes:

Klagen tages ikke til følge.