Spørgsmål om ansvar for rådgivning ved salg af Sophus Berendsen aktier.

Torsdag den 29. maj 1997 gennemførte indklagede klagernes salg af 137 stk. aktier i Sophus Berendsen til kurs 890.

Samme dag kl. 16 afholdt selskabet ordinær generalforsamling, hvor det blev meddelt, at der var truffet beslutning om opsplitning af selskabets aktiviteter og aktier. Kl. 16.08 modtog Københavns Fondsbørs meddelelsen om spaltningen af selskabet i 2 børsnoterede selskaber.

Den følgende dag steg kursen på Sophus Berendsen aktier til kurs 991.

Den 29. oktober 1997 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 15.000 kr., således at de stilles, som om aktierne var blevet solgt til kursen den 30. maj 1997.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at de mandag den 26. maj 1997 rettede henvendelse til indklagede med henblik på placering af en likvid beholdning på 50.000 kr. I forbindelse hermed nævnte indklagede, at de burde overveje at sprede risikoen på deres samlede investeringer, hvoraf 53% var placeret i Sophus Berendsen aktier. Under drøftelser mandag og de følgende dage fremhævede indklagede, at resultatet af den første runde af valget Frankrig, der netop havde fundet sted, havde medført et fald på ca. 8% på det franske aktiemarked, og indklagede gav udtryk for, at et regeringsskifte som følge af valget den kommende søndag ville medføre yderligere fald. Indklagede undlod at nævne generalforsamlingen i selskabet den 29. maj 1997 og undlod i det hele taget at fremkomme med en konkret afvejning af argumenter for og imod et eventuelt salg af aktierne. Indklagede var bekendt med, at en opspaltning af selskabet kunne forventes, og at en sådan ville medføre en stigning i aktiekursen, hvilket bl.a. fremgår af en analyse udarbejdet af indklagede den 30. januar 1997. Dette sammenholdt med, at vigtige beslutninger af denne art typisk meddeles på generalforsamlinger, burde have tilskyndet indklagede til at oplyse om generalforsamlingen, som fandt sted samme dag som salgsordren blev gennemført. Såfremt de havde været bekendt med, at der blev afholdt generalforsamling samme aften, ville de have afventet denne. Salget kunne i givet fald være gennemført fredag den 30. maj 1997 inden det franske valg. De havde ikke hæftet sig ved, at de ca. en måned tidligere som navnenoterede aktionærer havde fået meddelelse om generalforsamlingen, bl.a. fordi de på dette tidspunkt havde planer om at sælge aktierne. Indklagede har ved sin mangelfulde rådgivning pådraget sig ansvar for deres tab ved at gennemføre salget den 29. maj 1997 frem for den 30. maj 1997.

Indklagede har anført, at salget fandt sted efter løbende drøftelser med klagerne, som fredag den 23. maj 1997 henvendte sig med henblik på køb af udenlandske aktier. Klagerne blev i den forbindelse opfordret til at overveje, om placeringen af mere end halvdelen af porteføljen i et enkelt papir var hensigtsmæssig ud fra en generel opfattelse af, at en spredning af risikoen på flere selskaber ville gøre porteføljen mindre kursfølsom. Det forhold at indklagede generelt anbefalede investering i Sophus Berendsen aktier, var ikke i modstrid med anbefalingen om risikospredning. Udviklingen i aktiekurserne begrundet i det franske valg blev drøftet, og det var indklagedes opfattelse, at udviklingen på det franske marked havde klagernes store bevågenhed. På tidspunktet for gennemførelsen af salgsordren havde indklagede ikke kendskab til selskabets beslutning om at foretage en spaltning. Intet i kursudviklingen i perioden inden generalforsamlingen indicerede, at markedet havde en forventning om, at en spaltning var nært forestående, og selskabet havde få måneder inden generalforsamlingen afvist, at en spaltning var aktuel. Selskabet kunne have valgt et hvilket som helst tidspunkt for offentliggørelse af spaltningen. Klagerne havde som navnenoterede aktionærer modtaget meddelelse om tidspunktet for afholdelsen af generalforsamlingen. Det bestrides, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl ved at undlade at oplyse om generalforsamlingen.

Ankenævnets bemærkninger:

Det må lægges til grund, at klagerne traf beslutning om salg af aktierne for at opnå en spredning af risikoen på deres samlede aktieportefølje, og Ankenævnet finder ikke, at indklagede ved sin rådgivning i forbindelse hermed har begået ansvarspådragende fejl. Herved bemærkes, at der ikke er grundlag for at antage, at indklagede burde have indset, at der ved generalforsamlingen i selskabet ville fremkomme meddelelser af en sådan karakter, at kursniveauet på selskabets aktier ville stige væsentligt, og at klagerne måtte indse, at de selv måtte bære risikoen for deres beslutning.

Som følge heraf