Afgørelse

Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til spilvirksomhed i forbindelse med online spil.

Sagsnummer:	87/2026
Dato:	20-05-2026
Ankenævn:	Kristian Korfits Nielsen, Kritte Sand Nielsen, Signe Kjørup Carlsson, Tina Thygesen og Ann-Mari Faldt Agerlin.
Klageemne:	Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til spilvirksomhed i forbindelse med online spil.
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetalinger til spilvirksomhed i forbindelse med online spil.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde et MasterCard -904, som den 24. marts 2021 blev indrulleret i hans Apple Pay-Wallet.

I perioden fra den 15. til 17. januar 2026 gennemførte klageren 36 betalinger på i alt 97.628,80 DKK til betalingsmodtager M med sit MasterCard -904 via Apple Pay.

Den 17. januar 2026 spærrede banken betalingskort -904 i forbindelse med en betaling på 1.000 EUR til M. Banken sendte samtidig en SMS til klageren med information om spærringen.

Klageren kontaktede herefter banken telefonisk og oplyste, at han havde foretaget betalingen. Kortspærringen blev herefter ophævet.

Samme dag gennemførte klageren yderligere tre betalinger til betalingsmodtager M.

Ved tro- og love erklæring af den 19. januar 2026 gjorde klageren indsigelse mod 11 af betalingerne til betalingsmodtager M på i alt 10.138,80 DKK. Det fremgår af tro- og love erklæringen blandt andet:

”Varen eller ydelsen, som jeg har modtaget, er defekt eller mangelfuld

…

Indsigelsesårsag/ […]

Varen eller ydelsen, som jeg har modtaget, er defekt eller mangelfuld.

…

Hvad er der bestilt? […]	Indskud af penge til spillesiden [spilvirksomhed V] med henblik på spil og efterfølgende udbetaling af midler
Hvad er modtaget? […]	Jeg har modtaget adgang til spil på [spilvirksomhed V], men jeg har ikke modtaget mulighed for sikker udbetaling af mine midler, da siden blokerer for dette og bruger vildledende firmanavne ([betalingsmodtager M])

…

Beskriv forskellen mellem det du købte og det, du har modtaget.

Jeg købte adgang til spil på en sikker og lovlig platform. jeg har istedet modtaget en mangelfuld ydelse fra en ulovlig aktør ([betalingsmodtager M])uden dansk licens, der blokerer for sikker udbetaling og bruger svindelmetoder

…

Hvad blev resultatet af din henvendelse til forretningen?

Resultatet er udeblevet. Virksomheden benytter forhalingstaktik og lover behandling inden for 2 hverdage, men udbetalingen blokeres stadig. dokumentation fra trustpilot beviser at dette er et svindelmønster, hvor de aldrig udbetaler.

Yderligere kommentarer: Svindelsag: 100.000 kr. trukket af '[betalingsmodtager M]' (Transaction Laundering) via [spilvirksomhed V]. Beløb fra 19/1 er reserverede og kunne ikke markeres. Siden mangler dansk licens og blokerer udbetaling. […]

… ”

Samme dag afviste banken klagerens indsigelse med henvisning til, at klageren havde modtaget pengene på sin konto hos spilvirksomheden.

Samme dag klagede klageren til banken og anmeldte sagen til politiet.

Den 3. februar 2026 afviste banken klagen med henvisning til, at der ikke var tale om tredjemandsmisbrug, samt at banken ikke var forpligtet til at godtgøre kunden efter § 112 i betalingsloven.

Klageren har fremlagt skærmbilleder fra sin konto på spilvirksomhed V’s hjemmeside, hvoraf blandt andet fremgår, at klagerens saldo udgjorde 37,12 EUR, samt en oversigt over 16 forskellige udbetalingsmetoder, herunder bankoverførsel. Ved bankoverførsler skulle udbetalingsbeløbet udgøre minimum 200 EUR, mens beløbet ved de øvrige udbetalingsmetoder skulle udgøre minimum 20 EUR. Hverken Apple Pay eller MasterCard fremgår af oversigten over udbetalingsmetoder.

Parternes påstande

Den 4. februar 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal godtgøre ham 97.628,80 DKK.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført blandt andet, at han har været offer for en omfattende transaktionsvask udført af en ulovlig spilleside, som opererer fra Cypern uden dansk licens. Banken har trods klare advarselssignaler udvist grov forsømmelse af sin overvågnings- og rådgivningsforpligtelse ved at tillade 36 transaktioner på i alt 97.628,80 DKK passere over to døgn, før den reagerede. Bankens SMS fra den 17. januar 2026 dokumenterer, at bankens systemer markerede transaktionerne som mistænkelige.

Banken har en skærpet pligt til at blokere transaktioner til ulovlige aktører, men har svigtet denne pligt ved at acceptere spilvirksomhed V’s dæknavn.

Betalingsmodtager M har bevidst maskeret sin identitet for at omgå bankens sikkerhedskontrol og dansk lovgivning. Betalingerne er uautoriserede i henhold til betalingslovens § 97, da hans samtykke til at gennemføre betalinger til betalingsmodtager V blev afgivet på et svigagtigt og vildledende grundlag, da de blev trukket af en anden part end den aftalte.

At han fik adgang til spil, ændrer ikke på, at betalingerne blev trukket af en maskeret modtager, virksomhed M, mens han handlede med spilvirksomhed V. Et samtykke givet til en svigagtig dækidentitet er ugyldigt i henhold til betalingslovens § 97.

Under telefonsamtalen den 17. januar 2026 undlod banken at rådgive ham om risikoen ved transaktionsvask og ulovlig spillelicens på trods af bankens egen mistanke. Medarbejderen spurgte i stedet, om siden "udbetalte", hvilket gav ham en falsk tryghed til at foretage yderligere tre transaktioner. Banken har forsømt at fremlægge en transskribering af telefonsamtalen, da den udgør bevis for bankens ansvarspådragende fejlrådgivning. Da banken som den professionelle part ikke dokumenterer sin rådgivning ved genåbning af et mistænkeligt betalingskort, må hans version af samtalen lægges til grund.

Det er en skærpende omstændighed, at samtlige transaktioner blev gennemført uden krav om MitID-validering. Det var et brud på betalingsloven, da banken tillod, at der blev overført 97.628,80 DKK til en ureguleret aktør på Cypern alene via Apple Pay og uden brug af stærk kundeautentifikation. Dette muliggjorde, at svindlerne kunne omgå sikkerhedsbarriererne, hvilket bankens systemer burde have identificeret og stoppet.

Betalingsmodtager M benytter en svigagtig forretningsmodel, hvor de accepterer øjeblikkelige indbetalinger via Apple Pay, men systematisk blokerer for udbetalinger til samme kilde. M benytter bevidst forhalingstaktik og kræver usikre alternative udbetalingsmetoder, som ikke var oplyst ved indbetalingen. Dette underbygger, at der er tale om en decideret svindelside, hvilket banken burde have identificeret og advaret mod, da de spærrede kortet.

Betalingslovens § 112 er uden betydning for sagen.

Danske Bank har anført blandt andet, at klageren godkendte betalingerne som indskud til sin spilkonto hos spilvirksomhed V. Betalingerne blev foretaget med Apple Pay, der er installeret på klagerens telefon, som var i hans besiddelse på betalingstidspunkterne. Betalingerne er dermed ikke omfattet af betalingslovens §§ 99 eller 100. Spørgsmålet om stærk kundeautentifikation er ikke relevant, da der er tale om betalinger, som blev autoriseret af klageren.

Det er ikke muligt at betinge et samtykke til et indskud på en spilkonto af, at der kan foretages udbetaling fra spilkontoen igen, eller at udbetalingerne skal kunne ske på en bestemt måde.

Klageren foretog de fleste af betalingerne til virksomhed M inden telefonsamtalen med banken den 17. januar 2026. Telefonsamtalen kan derfor ikke have haft betydning for de betalinger, klageren foretog inden telefonsamtalen fandt sted.

Banken tilsikrede ikke klageren i telefonsamtalen, at der kunne foretages udbetaling fra spilkontoen, eller at udbetalingerne kunne foretages på en bestemt måde.

Klageren fik leveret de købte indskud på spilkontoen hos spilvirksomhed V. Det forhold, at der ikke var mulighed for udbetaling via Apple Pay fra spilkontoen, medfører ikke, at den leverede vare er så mangelfuld, at forholdet må sidestilles med en ikke-levering. Klageren fik leveret den bestilte vare og har ikke krav på tilbageførsel af betalingen, jf. betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2.

Banken havde ikke pligt til at stoppe betalingerne og har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde et Mastercard -904, som den 24. marts 2021 blev indrulleret i hans Apple Pay-Wallet.

I perioden fra den 15. til 17. januar 2026 gennemførte klageren 36 betalinger på i alt 97.628,80 DKK med sit Mastercard -904 via Apple Pay til betalingsmodtager M.

Den 17. januar 2026 spærrede banken betalingskort -904 i forbindelse med en betaling på 1.000 EUR til betalingsmodtager M. Banken sendte samtidig en SMS til klageren med information om spærringen.

Klageren kontaktede herefter banken telefonisk og oplyste, at han havde foretaget betalingen. Kortspærringen blev herefter ophævet.

Samme dag gennemførte klageren yderligere tre betalinger til betalingsmodtager M.

”Jeg har modtaget adgang til spil på [spilvirksomhed V], men jeg har ikke modtaget mulighed for sikker udbetaling af mine midler, da siden blokerer for dette og bruger vildledende firmanavne ([betalingsmodtager M])

…

Jeg købte adgang til spil på en sikker og lovlig platform. jeg har istedet modtaget en mangelfuld ydelse fra en ulovlig aktør ([betalingsmodtager M]) uden dansk licens, der blokerer for sikker udbetaling og bruger svindelmetoder”.

Samme dag afviste banken indsigelsen.

Samme dag klagede klageren til banken, som den 3. februar 2026 afviste klagen.

Klageren har oplyst, at de omtvistede kortbetalinger til betalingsmodtager M blev foretaget af ham og godkendt med MitID. Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder anvendelse. Det forhold, at betalingsmodtager M i forbindelse med kortbetalingerne fremgik som spilvirksomhed V, medfører ikke, at kortbetalingerne var uautoriserede.

Det følger af betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2 og 3, at banken ved betalingstransaktioner i forbindelse med aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser ved fjernsalg skal kreditere betalerens konto, hvis betaleren gør gældende, at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret, eller betaleren udnytter en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret, før der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen.

Klageren har ikke bestridt, at betalingerne gik ind på klagerens konto hos spilvirksomhed V, som klageren havde adgang til at logge ind på via V’s hjemmeside. Ankenævnet finder på den baggrund, at banken ikke i medfør af betalingslovens § 112 om manglende levering er forpligtet til af opfylde klagerens krav om tilbageførsel af korttransaktionerne.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til spilvirksomhed i forbindelse med online spil.