Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til spilvirksom-hed, der tilbød online spil.
| Sagsnummer: | 313/2026 |
| Dato: | 29-10-2026 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Inge Kramer, Signe Kjørup Carlsson, Tina Thygesen og Martin Hare Hansen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af kortbetalinger til spilvirksom-hed, der tilbød online spil. |
| Indklagede: | Lunar Bank A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetalinger til spilvirksomhed, der tilbød online spil.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lunar Bank, hvor han havde en konto -837 med et tilknyttet betalingskort -051.
Banken har fremlagt en udskrift fra konto -837 for perioden fra den 15. december 2025 til den 12. januar 2026, hvoraf fremgår, at der i perioden blev foretaget 47 kortbetalinger til 13 forskellige betalingsmodtagere/betalingsformidlere.
Klageren har i sin indsigelse til banken oplyst, at en spilvirksomhed M var modtager af betalingerne via de betalingsformidlere, som fremgik af kontoudtoget. Når man foretager indbetalinger til denne type platform, bliver betalingerne ofte behandlet gennem forskellige betalingsformidlere og tredjepartsvirksomheder. Derfor fremgår der flere forskellige virksomhedsnavne på kontoudtoget, selvom indbetalingerne blev foretaget til den samme platform.
Klageren har oplyst, at kortbetalingerne udgjorde i alt 5.497,91 EUR svarende til 41.071,72 DKK, og at en spilvirksomhed M, som tilbød online spil, var betalingsmodtager.
Banken har anført, at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og er ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1.
Klageren har oplyst, at han hos spilvirksomhed M opnåede en gevinst på ca. 34.000 EUR, som han forsøgte at få udbetalt. Klageren har fremlagt en udateret udskrift fra sin konto hos M, hvoraf blandt andet fremgår, at saldoen udgjorde 34.329,62 EUR.
Klageren har endvidere oplyst, at spilvirksomhed M i forbindelse med hans udbetalingsanmodning bad ham om at indsende en række kundekendskabsdokumenter, hvilket han gjorde. Han besvarede spilvirksomhed M’s henvendelser og forsøgte at samarbejde for at få sagen afsluttet. På trods af dette blev udbetalingen aldrig gennemført. Til sidst blev hans konto blokeret, og han mistede adgangen til både sin konto og midler. Hans mange forsøg på at komme i kontakt med M førte ikke til en løsning.
Klageren har fremlagt en udskrift af sin profil hos spilvirksomhed M’s, hvoraf fremgår, at han havde sendt to dokumenter til M, som fremstår som værende kopier af hans pas og betalingskort.
Klageren har fremlagt en dialog mellem ham og spilvirksomhed M, hvoraf blandt andet fremgår, at sagen ville blive behandlet, og at klageren ville modtage et svar.
Den 27. januar 2026 skrev spilvirksomhed M i en e-mail til klageren blandt andet:
”Your account is fully verified. You need to complete the bonus wagering requirement to make a withdrawal. Please follow all the bonus rules and wager according to it”
Den 13. marts 2026 gjorde klageren over for banken indsigelse mod 65 kortbetalinger på i alt 52.052,37 DKK til spilvirksomhed M. Klageren oplyste blandt andet i sine indsigelsesblanketter, at hans betalingskort var indrulleret i Apple Wallet. Han havde ikke modtaget den tjenesteydelse, han havde betalt for, og han havde kontaktet spilvirksomhed M den 14. januar 2026, uden at det førte til, at han fik sine penge udbetalt. Han oplyste endvidere, at han ikke havde haft nogen direkte relation til eller købt varer eller tjenester fra de virksomheder, der fremgik af kontoudtoget. Disse virksomheder var udelukkende blevet anvendt som betalingsformidlere i forbindelse med indbetalinger til spilvirksomhed M. Han gjorde indsigelse mod samtlige transaktioner, der alle vedrørte den samme platform og den samme problemstilling.
Den 1. april 2026 afviste banken klagerens indsigelse med henvisning til, at midlerne var blevet indsat på klagerens konto hos spilvirksomhed M, og at tjenesteydelsen derfor var leveret.
Den 13. april 2026 klagede klageren til banken over dens afvisning af hans indsigelse.
I perioden fra den 14. til den 24. april 2026 havde klageren og banken en dialog om sagen, hvor klageren indsendte yderligere oplysninger til sagen.
Den 24. april 2026 afviste banken klagen.
Parternes påstande
Den 18. juni 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lunar Bank A/S skal tilbageføre betalinger på i alt 41.071,72 DKK.
Lunar Bank A/S har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han foretog kortbetalinger til spilvirksomhed M i den tro, at han kunne spille og få udbetalt eventuelle gevinster.
Efter at han havde vundet cirka 34.000 EUR, ændrede situationen sig væsentligt. Spilvirksomhed M begyndte at stille nye og gentagne krav for at behandle hans udbetaling. Han indsendte de ønskede kundekendskabsdokumenter til M, besvarede henvendelser og samarbejdede for at få sagen afsluttet. På trods af dette blev udbetalingen aldrig gennemført. Til sidst blev hans konto hos M lukket, og han mistede adgang til både kontoen og midlerne på kontoen. Der er således tale om svindel og manglende levering af den aftalte ydelse.
Hans mange forsøg på at komme i kontakt med virksomhed M førte ikke til en løsning. Han har også søgt hjælp gennem eksterne klageinstanser og forsøgt at få virksomhed M til at efterleve sine forpligtelser, men uden resultat.
Betalingerne blev foretaget i den klare forventning om, at spilvirksomhed M var en legitim spiludbyder, som ville overholde sine egne vilkår og udbetale eventuelle gevinster.
Sagen adskiller sig fra en almindelig spiltransaktion, hvor en ydelse anses for leveret, alene fordi et spil er gennemført. Den ydelse, han betalte for, var deltagelse hos en legitim udbyder, der behandlede kunder fair og udbetalte gevinster i overensstemmelse med sine vilkår. Det skete ikke.
Han blev udsat for et urimeligt og svigagtigt forløb, hvor virksomhed M ikke leverede den ydelse, han med rette kunne forvente. Hans klage vedrører derfor ikke et tab som følge af spil, men et tab som følge af, at den virksomhed, der modtog hans betalinger, efterfølgende nægtede at opfylde sine forpligtelser. Hvis han havde tabt sine penge ved spil, ville han ikke have indgivet en klage.
Han indgav en indsigelse til banken og anmodede om chargeback via kortordningen, men banken afviste med henvisning til, at betalingerne var autoriserede. Han er uenig i denne vurdering, da betalingerne blev foretaget på et vildledende grundlag. Han har derudover ikke har modtaget den ydelse, han med rimelighed kunne forvente.
Klagen vedrører også bankens behandling af hans kortindsigelse. Han bad banken om hjælp, fordi han mente, at den aftalte ydelse ikke var blevet leveret. Banken undersøgte ikke sagen tilstrækkeligt og afviste hans indsigelse uden en reel vurdering af de fremlagte oplysninger. Banken har behandlet sagen forkert, idet den burde have behandlet den som en chargeback-sag. Banken skal derfor genoptage sagen og gennemføre en chargeback.
Ankenævnet skal vurdere, om banken har opfyldt sine forpligtelser i forbindelse med behandlingen af hans kortindsigelse, og om det var korrekt at afvise hans anmodning på det foreliggende grundlag.
Banken skal tilbagebetale hans indbetalinger på 5.497,91 EUR svarende til 41.071,72 DKK.
Lunar Bank A/S har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at transaktionerne er autoriserede, jf. betalingslovens § 82. På baggrund heraf finder betalingslovens § 100 ikke anvendelse.
Klageren har selv i sin indsigelse samt i sit klageskema til Ankenævnet anført, at kortbetalingerne til spilvirksomhed M blev anvendt til spil, og levering har således fundet sted.
De omtvistede beløb blev overført til og godskrevet klagerens konto hos spilvirksomhed M i overensstemmelse med klagerens betalingsordrer. Bankens forpligtelse er begrænset til korrekt eksekvering af de betalingstransaktioner, som klageren selv har initieret og godkendt.
Klageren anfører, at hans tab ikke skyldes spil, men at spilvirksomhed M efterfølgende ikke overholdt sine vilkår. Dette forhold vedrører det underliggende kontraktforhold mellem klageren og M, og ikke betalingsforholdet mellem klageren og banken. De krav, M stillede for udbetaling, samt den efterfølgende blokering af klagerens konto, er forhold, banken ikke har haft indflydelse på eller ansvar for.
Klagerens vurdering af, hvad den leverede “ydelse” reelt bestod i, hører til forholdet mellem ham og virksomhed M. Denne vurdering kan ikke overføres til bedømmelsen af, om banken har leveret den efterspurgte betalingstjeneste. Kortbetalingerne blev gennemført korrekt.
Det kan således lægges til grund, at der er sket levering, hvorfor betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2, ikke finder anvendelse. Banken har endvidere hverken handlet ansvarspådragende eller på anden måde udvist forhold, der kan medføre hæftelse for det tab, klageren måtte have lidt.
Det følger af Ankenævnets praksis i sag nr. 346/2025, at levering anses for at have fundet sted, når betalingerne er krediteret en spilleudbyders konto.
Banken er ikke juridisk forpligtet til at overvåge eller hindre klagerens autoriserede korttransaktioner til spilvirksomheder.
Der er således intet grundlag for at pålægge banken at genoptage sagen, som må anses for afsluttet.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det kun vil være muligt at træffe en afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige forklaringer. Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Lunar Bank, hvor han havde en konto -837 med et tilknyttet betalingskort -051.
I perioden fra den 15. december 2025 til den 12. januar 2026 blev der via 13 forskellige betalingsformidlere foretaget 47 kortbetalinger på i alt 5.497,91 EUR svarende til 41.071,72 DKK til en betalingsmodtager M, som er en online spilvirksomhed.
Klageren har oplyst, at han hos spilvirksomhed M opnåede en gevinst på ca. 34.000 EUR, som han forsøgte at få udbetalt. Klageren har fremlagt en udateret udskrift fra sin konto hos M, hvoraf blandt andet fremgår, at saldoen på kontoen udgjorde 34.329,62 EUR.
Klageren har endvidere oplyst, at spilvirksomhed M i forbindelse med hans udbetalingsanmodning bad ham om at indsende en række kundekendskabsdokumenter, hvilket han gjorde. På trods af dette blev udbetalingen aldrig gennemført. Til sidst blev hans konto hos M blokeret, og han mistede adgangen til både sin konto og midler. Hans mange forsøg på at komme i kontakt med M førte ikke til en løsning.
Den 27. januar 2026 skrev spilvirksomhed M i en e-mail til klageren blandt andet, at hans konto var blevet godkendt, men at han skulle opfylde kravene i en bonusordning, før han kunne foretage en udbetaling.
Ankenævnet lægger ubestridt til grund, at de omtvistede kortbetalinger til spilvirksomhed M blev foretaget af klageren. Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder anvendelse.
Det følger af betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2 og 3, at banken ved betalingstransaktioner i forbindelse med aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser ved fjernsalg skal kreditere betalerens (klagerens) konto, hvis betaleren gør gældende, at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret, eller betaleren udnytter en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret, før der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen.
Ankenævnet lægger ubestridt til grund, at kortbetalingerne gik ind på klagerens konto hos spilvirksomhed M, som klageren havde adgang til ved at logge ind på sin profil hos M via M’s hjemmeside.
Ankenævnet finder på den baggrund, at den tjenesteydelse, klageren betalte for, blev leveret, og at banken således ikke i medfør af betalingslovens § 112 er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af kortbetalingerne. Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at søge beløbene tilbageført via chargeback.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.