| Sagsnummer: | 594/1993 |
| Dato: | 02-05-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: | Realkreditbelåning - differencerente |
| Ledetekst: | Opsigelse af kreditforeningslån sket for sent, differencerente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 28. juli 1993 indleverede klagerne til indklagedes Odense afdeling et lånetilbud modtaget fra BRF Kredit i forbindelse med omprioritering af klagernes ejendom. Ved omprioriteringen skulle indfries et 11% obligationslån med en restgæld på ca. 1.034.000 kr.; lånet skulle erstattes af et kontantlån på 1.057.000 kr. baseret på 6% obligationer.
Omprioriteringen skulle ske ved straksindfrielse af det gamle lån, og den 29. juli fremsendte indklagede opsigelse og garanti til BRF Kredit.
BRF Kredit modtog først meddelelsen fra indklagede mandag den 2. august 1993; som følge heraf blev straksindfrielsen foretaget pr. den 1. januar 1994; havde BRF Kredit modtaget meddelelsen senest den 30. juli 1993, ville indfrielsen være sket pr. den 1. oktober 1993. Ved den foretagne straksindfrielse beregnedes differencerente for perioden 5. august 1993 til 1. januar 1994 med 5% eller 20.977,81 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere differencerentebeløbet for perioden 1. oktober 1993 - 1. januar 1994.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af differencerentebeløbet med fradrag af skat.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede burde have sikret sig, at opsigelsen af det gamle lån var BRF Kredit i hænde senest den 30. juli 1993. Havde klagerne vidst, at dette ikke kunne nås, ville de have sat omprioriteringssagen i bero og afventet den videre renteudvikling. Indklagede havde oplyst, at det nye lån ville kunne dække det gamle, men som følge af den forøgede differencerente, blev dette ikke tilfældet.
Indklagede har anført, at man ikke har begået nogen ansvarspådragende fejl ved at afsende opsigelsen af det gamle med almindelig post. Da sagen skulle ekspederes som en straksindfrielse, krævedes det, at BRF modtog original sikkerhedsstillelse fra indklagede og fremsendelse kunne derfor ikke ske via telefax. Klagerne har ikke lidt et tab, idet differencerenten i tilfælde af en senere konvertering ville være indregnet i et nyt lånetilbud og derfor under alle omstændigheder skulle betales af klagerne.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Peter Blok, Lars Pedersen og Jørn Ravn - udtaler:
Det fremgår af sagen, at indklagede havde stillet klagerne i ud-sigt, at straksindfrielsen af kreditforeningslånet kunne ske pr. 1. oktober 1993, og at der således alene ville påløbe differencerenter frem til denne dato, ligesom dette beløb var medtaget ved beregningen af det nye kreditforeningslån. Indklagede burde derfor den 29. juli 1993 have sikret sig, at opsigelsen fremkom rettidigt til BRF Kredit, dvs. senest næste dag, hvilket - hvis opsigelse pr. telefax som anført af indklagede ikke var mulig - kunne ske ved anvendelse af ekspresforsendelse. Vi finder, at klagerne har lidt et tab svarende til differencerentebeløbet for perioden 1. oktober 1993 - 1. januar 1994, og at indklagede ef-ter det anførte bør betale klagerne dette beløb. Vi finder ikke grundlag for at nedsætte erstatningen med skatteværdien af beløbet.
2 medlemmer - Bjørn Bogason og Ole Simonsen - udtaler:
Henset til, at indklagede først onsdag den 28. juli 1993 modtog lånetilbudet fra BRF Kredit, finder vi ikke, at indklagede har begået nogen ansvarspådragende fejl ved torsdag den 29. juli 1993 at fremsende opsigelse og garanti til BRF Kredit i almindeligt brev, hvilket brev man måtte påregne BRF Kredit ville modtage fredag den 30. juli 1993. Vi stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf