Krav om tilbagebetaling af korttransaktioner til udenlandsk online spilvirksomhed uden dansk spillelicens, som følge af selvudelukkelse (registrering i ROFUS).
| Sagsnummer: | 578/2026 |
| Dato: | 30-10-2026 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Majken Christoffersen, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbagebetaling af korttransaktioner til udenlandsk online spilvirksomhed uden dansk spillelicens, som følge af selvudelukkelse (registrering i ROFUS). |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbagebetaling af korttransaktioner til udenlandsk online spilvirksomhed uden dansk spillelicens, som følge af selvudelukkelse (registrering i ROFUS).
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto med et tilknyttet betalingskort.
Klageren har oplyst, at han var registreret i Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS).
Klageren har fremlagt et skærmbillede fra sin netbank for transaktioner af 22. juni 2026, hvoraf fremgår, at der denne dag blev overført 6.800 kr. ud af klagerens konto til tre betalingsmodtagere, betalingsmodtager S, U og R.
Klageren har fremlagt skærmbilleder af spiludbydere R og RB’s hjemmesider.
Klageren har anført, at han overførte 10.600 kr. til en udenlandsk spiludbyder, som ikke havde dansk spillelicens fra Spillemyndigheden. Klageren gjorde indsigelse mod overførslerne og krævede, at banken tilbagebetalte ham beløbet.
Ved meddelelse af 24. juni 2026 afviste banken klagerens indsigelse. Banken oplyste blandt andet, at danske spiludbydere med dansk licens skulle have afvist klagerens adgang til deres spilplatforme, hvis han var registreret i ROFUS. Dette var dog ikke nødvendigvis tilfældet for udenlandske spiludbydere.
I perioden fra den 24. til den 30. juni 2026 gjorde klageren indsigelse mod bankens afvisning. Banken fastholdt sin afvisning.
Parternes påstande
Den 6. august 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale ham 10.600 kr.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at betalingerne til spiludbyderen blev godkendt af ham selv. Han bestrider ikke selve godkendelsen af betalingen. Klagen handler om spiludbyderen og omstændighederne omkring betalingen.
Han var registreret i ROFUS på tidspunktet, hvor betalingen blev foretaget. Han kunne spille, selvom han var registreret i ROFUS. Spiludbyderen har handlet vildledende. Der optrådte forskellige virksomhedsnavne i forbindelse med betalingerne og på spiludbyderens hjemmeside. Hjemmesiden fremstod rettet mod danske kunder, selvom virksomheden ikke havde dansk spillelicens. Det var umuligt at komme i kontakt med spiludbyderen, og hans konto hos spiludbyderen blev efterfølgende lukket. Spiludbyderens adgang til at modtage betalingen og dens måde at drive siden på bør undersøges nærmere, da spiludbyderen handler i strid med gældende regler og god forretningsskik.
Sagen skal vurderes med fokus på spilleudbyderens ansvar og på, om betalingerne burde være blevet gennemført under de pågældende omstændigheder. Siden var tilgængelig for ham som dansk spiller, men den pågældende spiludbyder havde ikke dansk spillelicens fra Spillemyndigheden. Sagen kan ikke vurderes alene ud fra, at transaktionerne blev godkendt af ham.
Banken skal tilbagebetale ham 10.600 kr. Betalingerne burde ikke have været gennemført.
Nordea Danmark har anført, at klageren har erkendt, at han selv foretog og godkendte betalingerne.
Betalingerne er autoriserede, jf. betalingslovens § 82. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalingstransaktioner finder dermed ikke anvendelse.
Det forhold, at betalingsmodtageren måtte være angivet med forskellige forretningsnavne på klagerens kontoudtog eller på spiludbyderens hjemmeside, medfører ikke, at betalingerne var uautoriserede.
Klageren har oplyst og dokumenteret, at betalingerne blev anvendt til spil hos spiludbyderen. Der foreligger derfor ikke manglende levering som omhandlet i betalingslovens § 112. Banken har ikke efter betalingslovens § 112 været forpligtet til at tilbageføre de omtvistede betalinger.
Klagerens synspunkter om vildledende markedsføring, spiludbyderens navn, manglende dansk spillelicens, den manglende udelukkelse grundet klagerens registrering i ROFUS og den efterfølgende lukning eller begrænsning af klagerens spillekonto angår forholdet mellem klageren og spiludbyderen. Oplysningerne dokumenterer ikke, at banken har tilsidesat en forpligtelse efter betalingsloven eller i øvrigt har handlet ansvarspådragende.
ROFUS-registreringen medfører ikke i sig selv, at betalinger, som klageren selv har godkendt til en udenlandsk spiludbyder, bliver uautoriserede eller skal tilbageføres af kortudstederen. Klagerens eventuelle krav som følge af spiludbyderens markedsføring, licensforhold eller håndtering af spillekontoen må derfor rettes mod spiludbyderen, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto med et tilknyttet betalingskort.
Klageren har oplyst, at han var registreret i ROFUS.
Klageren har anført, at han overførte 10.600 kr. til en udenlandsk spiludbyder, som ikke havde dansk spillelicens fra Spillemyndigheden. Klageren gjorde indsigelse mod betalingen og krævede, at banken tilbagebetalte ham beløbet.
Ved meddelelse af 24. juni 2026 afviste banken klagerens indsigelse. Banken oplyste blandt andet, at danske spiludbydere med dansk spillelicens skulle have afvist klagerens adgang til deres spilplatforme, hvis han var registreret i ROFUS. Dette var dog ikke nødvendigvis tilfældet for udenlandske spiludbydere.
I perioden fra den 24. til den 30. juni 2026 gjorde klageren indsigelse mod bankens afvisning. Banken fastholdt sin afvisning.
Klageren har oplyst, at den omtvistede transaktion blev foretaget af ham. Ankenævnet finder på den baggrund, at betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger ikke finder anvendelse. Det forhold, at betalingsmodtageren anvendte flere forretningsnavne, medfører ikke, at kortbetalingen var uautoriseret.
Det følger af betalingslovens § 112, stk. 1, nr. 2 og 3, at banken ved betalingstransaktioner i forbindelse med aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser ved fjernsalg skal kreditere betalerens konto, hvis betaleren gør gældende, at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret, eller betaleren udnytter en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret, før der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingen på 10.600 kr. gik ind på klagerens konto hos den udenlandske spiludbyder, og at klageren havde adgang hertil. Ankenævnet finder på den baggrund, at der blev leveret en ydelse, og at banken ikke i medfør af betalingslovens § 112 om manglende levering er forpligtet til af opfylde klagerens krav om tilbageførsel af transaktionerne.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.