Afslag på oprettelse af basal betalingskonto begrundet i regler om hvidvask.
| Sagsnummer: | 230/2026 |
| Dato: | 12-08-2026 |
| Ankenævn: | Ankenævnets formand, Kristian Korfits Nielsen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22. |
| Klageemne: |
Formandsafgørelse - Formandsafgørelse
Kaution - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Afslag på oprettelse af basal betalingskonto begrundet i regler om hvidvask. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører afslag på oprettelse af basal betalingskonto begrundet i regler om hvidvask.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i pengeinstitut A.
Klageren drev en erhvervsvirksomhed, virksomhed B.
Af brev af 26. august 2025 fra pengeinstitut A til klageren fremgår blandt andet:
”Opsigelse af engagement med [pengeinstitut A]
…
Vi har foretaget en samlet vurdering af dit private- og erhvervsengagement samt din tilknytning til virksomheder ejet af din ægtefælle.
På baggrund af denne vurdering må vi desværre konstatere, at det ikke i fremtiden vil være muligt at gennemføre tilstrækkelig kundekendskabsprocedure, hverken for din virksomhed eller for dit personlige engagement. Dette skyldes, at vi vurderer, at der er en væsentlig økonomis sammenhæng mellem dig og din ægtefælle, hvis engagement ligeledes opsiges. Denne sammenhæng medfører, at vi ikke kan opnå den nødvendige gennemsigtighed, hvilket er et ufravigeligt krav i henhold til [pengeinstitut A’s] retningslinjer. På den baggrund ser vi os nødsaget til at opsige både dit private engagement og engagementet vedrørende den virksomhed, du er tilknyttet.
Vi beder venligst om, at du finder et nyt pengeinstitut til dig selv og din erhvervsvirksomhed senest den 1. december 2025, hvortil vi kan overføre engagementerne.”
Danske Bank har oplyst, at klageren den 9. februar 2026 ansøgte om en basal betalingskonto i banken. I forbindelse med ansøgningen oplyste klageren, at hun havde behov for en konto til sin daglige økonomi, da hendes privatengagement var blevet opsagt. Desuden fremsendte klageren brevet af 26. august 2025 fra pengeinstitut A.
Banken anmodede herefter klageren om en række oplysninger, herunder oplysninger om klagerens indtægtsforhold, som klageren fremsendte den 20. februar 2026.
Af oplysningerne fremgik, at klagerens indtægter kom fra virksomhed B og fra sin ægtefælles firma, virksomhed C.
Af lønsedler fra virksomhed C for perioden februar 2025 til og med januar 2026 fremgik, at klageren fik samme løn i virksomhed C, uanset om hun arbejdede 64,99 eller 160,33 timer.
Banken modtog klagerens kontoudtog fra pengeinstitut A, hvoraf fremgik, at klageren derudover modtog midler fra en fælles budgetkonto i pengeinstitut A, der tilhørte klageren og hendes ægtefælle.
Banken har oplyst, at den kontaktede klageren telefonisk den 26. februar 2026. Banken spurgte under telefonsamtalen, hvorfor klageren modtog samme løn fra virksomhed C, uanset om hun arbejdede 64,99 eller 160,33 timer, hvilket klageren ikke kunne forklare. Klageren har bestridt dette. Klageren har oplyst, at hun oplyste banken om, at hun var ansat i virksomhed C med 15 timer om ugen svarende til 64,99 timer pr. måned, men at hun ved en fejl var oprettet i virksomhed C’s lønsystem med 160,33 timer pr. måned, og at fejlen blev rettet fra og med september 2025.
Banken har oplyst, at den i telefonsamtalen desuden anmodede klageren om at fremsende pas og sundhedskort, som banken modtog den 3. marts 2026.
Banken har oplyst, at den efter gennemgang af klagerens forklaringer og den indsendte dokumentation vurderede, at klagerens indtægtsgrundlag var så uigennemsigtigt, at banken ikke var betrygget i, at den kunne overholde sine forpligtelser i henhold til hvidvaskloven, hvis den tilbød klageren en konto.
Af brev af 17. marts 2026 fra banken til klageren fremgår blandt andet:
”Vi modtog din ansøgning den 9. februar 2026, hvor du oplyste, at du skal bruge kontoen til daglig økonomi.
Desværre kan vi ikke tilbyde dig en Basal Betalingskonto, da vi ikke har modtaget alle de oplysninger, som vi er forpligtet til at indhente om vores kunder i henhold vores ”Kend din kunde-procedurer”.”
Af e-mail af 19. marts 2026 fra klageren til banken fremgår blandt andet:
”Jeg kan ikke få konto hos jer og forstår ikke, hvad det er for nogle oplysninger, jeg ikke har givet, da jeg har løbende svaret på jeres spørgsmål. Jeg blev først klar over ved sidste samtale, at det er et problem, at jeg har haft ansættelse i min mands revisionsfirma. Ansættelsen er nu ophørt, selvom jeg ikke forstår problemet. Jeg har – som sagt – ikke noget at gøre med hans selskaber og har ikke haft kendskab til den sag, der verserer, før den kom frem i pressen juni 2025.”
Af e-mail af samme dag fra banken til klageren fremgår blandt andet:
”Afslaget skyldes at du har fælles økonomi med din mand som er dømt i en sag, og da i har haft fælles konti i forhenværende bank, kender vi ikke oprindelse af midlerne og kan derfor ikke stille en konto til rådighed.”
Banken har supplerende oplyst, at afslaget primært var begrundet i den manglende forståelse af de indsendte lønsedler fra virksomhed C.
Parternes påstande
Den 19. marts 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbyde hende en basal betalingskonto.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført blandt andet, at hun ønskede en basal betalingskonto til håndtering af sin daglige økonomi, hvilket banken afslog. Banken begrundede afslaget med manglende kundekendskab. Derudover begrundede banken afslaget med, at hun har fællesøkonomi med sin mand. Banken gav flere begrundelser, men lægger nu stor vægt på, at hun ikke indsendte lønsedler med rettelser i timeantallet.
Hun gav i ansøgningsprocessen alle de oplysninger, som banken bad om. Hun svarede på alle bankens spørgsmål. Hun var ansat i virksomhed C med 15 timer om ugen svarende til 64,99 timer pr. måned. Ved en fejl var hun oprettet med 160,33 timer pr. måned. Fejlen blev rettet fra og med september 2025, hvilket hun oplyste banken om i telefonsamtalen den 26. februar 2026.
Hun blev først ved telefonsamtalen den 26. februar 2026 opmærksom på, at det på grund af ansættelsen kunne være et problem for banken at godkende hendes ansøgning. Hun gjorde i telefonsamtalen banken opmærksom på, at der var fejl i timeantallet på lønsedlerne, og at det blev rettet i efteråret 2025. Hun er bogholder, men har ikke kendskab til bankernes kundekendskabsprocedurer. Da årets samlede timeantal fremgår af lønsedlen for december 2025, har hun givet de oplysninger, som hun blev bedt om. Hun blev ikke bedt om at indsende dokumentation for rettelserne. Hendes mand afventer afgørelse i en retssag. Sagen blev i juni 2025 anket til landsretten. Der er endnu ingen afgørelse.
Danske Bank har blandt andet anført, at banken skal tilbyde en forbruger en basal betalingskonto, medmindre åbning af en sådan konto vil føre til en overtrædelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lov om betalingskonti og basale erhvervskonti § 11, stk. 1.
Banken er forpligtet til at gennemføre kundekendskabsprocedurer ved etablering af en forretningsforbindelse, jf. hvidvasklovens § 10.
Banken er forpligtet til at forstå, hvordan en kunde vil bruge banken, herunder hvor det er relevant at indhente oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed, jf. hvidvasklovens § 11.
Klageren kunne ikke i tilfredsstillende grad forklare og dokumentere, hvordan hun ville bruge banken. Banken var derfor berettiget til at give afslag på en basal betalingskonto, da banken ikke forstod, hvordan klageren ville bruge banken og derfor ikke kunne opfylde kravene i hvidvasklovens kapitel 3, hvis den stillede en konto til rådighed for klager.
Efter Ankenævnets faste praksis er det op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav, der bør stilles til kunder om indlevering af dokumentation og oplysninger til opfyldelse af pengeinstituttets forpligtelser efter hvidvaskloven.
Banken har ikke noteret, at klageren oplyste om fejl i lønsedler i telefonsamtalen den 26. februar 2026. Bankens sagsbehandler kan heller ikke huske, at klageren skulle have gjort opmærksom herpå. Klageren kunne ikke forklare, hvorfor hun modtog samme løn, uanset om hun arbejdede 64,99 eller 160,33 timer. Klageren gjorde ikke skriftligt opmærksom på fejlene i forbindelse med fremsendelsen af lønsedlerne den 20. februar 2026. Klageren burde som bogholder vide, at det var en væsentlig oplysning for banken.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22, jf. bemyndigelse af 3. oktober 2025 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.
Klageren var kunde i pengeinstitut A. Klageren drev en erhvervsvirksomhed, virksomhed B.
Pengeinstitut A opsagde ved brev af 26. august 2025 klagerens kundeforhold, og bad klageren om senest den 1. december 2025 at finde et nyt pengeinstitut til sig selv og til virksomhed B.
Danske Bank har oplyst, at klageren den 9. februar 2026 ansøgte om en basal betalingskonto i banken. I forbindelse med ansøgningen oplyste klageren, at hun havde behov for en konto til sin daglige økonomi, da hendes privatengagement var blevet opsagt. Desuden fremsendte klageren brevet af 26. august 2025 fra pengeinstitut A.
Banken anmodede herefter klageren om en række oplysninger, herunder oplysninger om klagerens indtægtsforhold, som klageren fremsendte den 20. februar 2026.
Af oplysningerne fremgik, at klagerens indtægter kom fra virksomhed B og fra sin ægtefælles firma, virksomhed C.
Af lønsedler fra virksomhed C for perioden februar 2025 til og med januar 2026 fremgik, at klageren fik samme løn i virksomhed C, uanset om hun arbejdede 64,99 eller 160,33 timer. Banken modtog derudover klagerens kontoudtog fra pengeinstitut A, hvoraf fremgik, at klageren modtog midler fra en fælles budgetkonto i pengeinstitut A, der tilhørte klageren og hendes ægtefælle.
Banken har oplyst, at den kontaktede klageren telefonisk den 26. februar 2026. Banken spurgte under telefonsamtalen, hvorfor klageren modtog samme løn fra virksomhed C, uanset om hun arbejdede 64,99 eller 160,33 timer, hvilket klageren ikke kunne forklare. Klageren har bestridt dette. Klageren har oplyst, at hun oplyste banken om, at hun var ansat i virksomhed C med 15 timer om ugen svarende til 64,99 timer pr. måned, men at hun ved en fejl var oprettet i virksomhed C’s lønsystem med 160,33 timer pr. måned, og at fejlen blev rettet fra og med september 2025.
Banken har oplyst, at den efter gennemgang af klagerens forklaringer og den indsendte dokumentation vurderede, at klagerens indtægtsgrundlag var så uigennemsigtigt, at banken ikke var betrygget i, at den kunne overholde sine forpligtelser i henhold til hvidvaskloven, hvis den tilbød klageren en konto.
Banken afslog ved brev af 17. marts 2026 til klageren at tilbyde klageren en basal betalingskonto.
Klageren oplyste ved e-mail af 19. marts 2026 banken om, at hendes ansættelse i virksomhed C var ophørt. Af e-mail af samme dag fra banken til klageren fremgår blandt andet, at bankens afslag skyldtes, at klageren havde fællesøkonomi med sin mand, som var dømt i en sag. Da klageren og hendes ægtefælle havde haft fælles konti i pengeinstitut A, kendte banken ikke midlernes oprindelse og kunne derfor ikke stille en konto til rådighed for klageren.
Banken har supplerende oplyst, at afslaget primært var begrundet i den manglende forståelse af de indsendte lønsedler fra virksomhed C.
Det følger af § 11, stk. 1, i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti, at pengeinstitutter skal tilbyde en forbruger en basal betalingskonto, jf. § 9, i danske kroner, medmindre åbning af en sådan konto vil føre til en overtrædelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.
Efter Ankenævnets faste praksis er det som udgangspunkt op til et pengeinstitut selv at afgøre, hvilke krav det af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i pengeinstituttet.
Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at banken er forpligtet til at imødekomme klagerens ansøgning om en basal betalingskonto.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.