Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.

Sagsnummer: 150/2025
Dato: 15-08-2025
Ankenævn: Bo Østergaard, Signe Vejen Hansen, Karin Sønderbæk, Rolf Høymann Olsen og Elizabeth Bonde.
Klageemne: Indlån - opsigelse
Ledetekst: Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.
Indklagede: Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en indlånskonto –9607.

Banken har oplyst, at den i november 2024 bad klageren om at redegøre for forskellige transaktioner på konto -9607. Klageren svarede ikke på henvendelsen.

Den 18. december 2024 skrev banken til klageren og bad hende uddybe nogle overførsler på konto –9607. Af brevet fremgik:

”…

Du bedes sende information for overførsler på din konto

Vi skriver til dig, fordi vi har bemærket nogle overførsler på din konto - 9607, som vi gerne vil bede dig uddybe. På den måde kan vi få en bedre forståelse af din brug af banken og generelle økonomi.

Derfor har vi brug for din hjælp til at uddybe følgende overførsler i perioden 1. november 2024 til 18. december 2024:

- 50.000 kr. overført fra din konto den 12.11.2024

- 50.000 kr. overført fra din konto den 15.11.2024

- 30.000 kr. overført fra din konto den 08.12.2024

- 40.000 kr. overført fra din konto den 10.12.2024

- 45.000 kr. overført fra din konto den 13.12.2024

- 45.000 kr. overført fra din konto den 18.12.2024

- Forklar venligst ovenstående overførsler, og hvad årsagen er til at du sender pengene?

- Hvad er din relation til modtageren af pengene?

- Du bedes indsende dokumentation der bekræfter din forklaring.

Det er vigtigt, at vi modtager dit svar senest 8. januar 2025.

…”

Den 9. januar 2025 sendte banken en påmindelse til klageren og anførte, at det var vigtigt, at hun svarede inden 23. januar 2025, og at den kunne være nødsaget til at begrænse hendes brug af banken eller opsige kundeforholdet, hvis ikke hun svarede inden fristen.

Banken har oplyst, at klageren den 30. januar 2025 svarede, at transaktionerne var lån, men at hun ikke vedlagde dokumentation for transaktionerne. Banken oplyste klageren om, at den mistænkte hende for at være udsat for svindel og bad hende om at stoppe med at foretage yderligere overførsler samt sende dokumentation for formålet med overførslerne.

Den 26. februar 2025 opsagde banken klagerens kundeforhold med virkning fra 9. april 2025, da hun ikke havde svaret på bankens henvendelser. Banken bad klageren kontakte banken inden 9. april 2025, da hendes konti skulle gøres op.

Klageren har oplyst, at hun den 5. marts 2025 svarede, at overførslerne var lån, og at hun dagen efter ville aflevere dokumentation til banken. Årsagen til hendes sene svar var, at hun led af efterkomplikationer efter sin mands pludselige dødsfald og på grund af sin svigersøns tre hjertestop. Klageren opfordrede banken til at kontakte hendes tidligere bank, pengeinstitut A, for reference angående troværdigheden og dødsfaldet. Klageren har oplyst, at banken ikke kontaktede pengeinstitut A. Banken har oplyst, at klageren den 7. marts 2025 indleverede dokumentation for overførslerne. Banken fastholdt dog opsigelsen af kundeforholdet.

Klageren bad banken om en uddybende begrundelse for opsigelsen. Hun oplyste over for banken, at hun havde været heldig med køb og salg af ejendomme. Hun ejede tre ejendomme, som var betalt kontant. Hun fik desuden udbetalt en erstatning i forbindelse med sin mands død. Hendes tidligere bank kunne verificere dette.

Banken har oplyst, at den svarede, at det fremsendte materiale og uddybelse ikke var fyldestgørende eller betryggende, og at den ikke var tryg ved hendes brug af banken. Banken fastholdt derfor sin opsigelse af kundeforholdet.

Parternes påstande

Den 8. april 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal genoprette hendes kundeforhold i banken.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun havde ydet et privat lån, som hun overførte. Hun forsøgte at overføre beløbet på en gang, men grundet beløbets størrelse lykkedes det ikke. Hun ydede lånet for at hjælpe andre, der havde det svært.

Banken har ikke oplyst hende om, at hun skulle stoppe med at overføre penge eller spurgt, om hun har været udsat for svindel.

Årsagen til, at hun ikke besvarede bankens henvendelser i tide, var, at hendes mand døde og hendes svigersøn fik tre hjertestop. Hun led derfor af efterkomplikationer.

Hun er 60 år og har aldrig begået kriminalitet. Hun forstår ikke, hvordan overførsler af egne penge, hvis oprindelse til enhver tid kan dokumenteres, kan blive til en mistanke om hvidvask og terrorfinansiering.

Hun er kommet til formue ved køb og salg af ejendomme, hvor gevinsten har været god, og hendes tilgang til formue har således været naturlig. Hun fik også udbetalt en erstatning i forbindelse med sin mands død.

Hun har redegjort fyldestgørende for sine transaktioner og har indleveret dokumentation til banken. Hun har desuden opfordret banken til at kontakte hendes tidligere bankforbindelse for at afstemme hendes færden.

Hun har redegjort for sine aktiver, som alle er betalt kontant.

Nordea Danmark, har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at opsigelsen af klagers kundeforhold i banken skete som følge af en gennemgang af kundeforholdet i henhold til reglerne i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).

Banken er i henhold til hvidvaskreglerne underlagt en række forpligtelser i relation til kendskab til sine kunder og deres brug af banken.

Det fremgår blandt andet af hvidvasklovens § 11, at transaktioner skal overvåges for at sikre, at de er i overensstemmelse med bankens viden om kundens risikoprofil, herunder om nødvendigt midlernes oprindelse. Banken skal ligeledes kende kundens formål med forretningsforbindelsen og forstå kundens brug af banken.

Banken har flere gange været i dialog med klageren og forklaret hende, at det ville medføre begrænsninger af hendes engagement eller opsigelse heraf, hvis hun fortsatte den adfærd, banken advarede hende imod, og hvis banken ikke fik de nødvendige og forespurgte oplysninger. Det medførte ikke, at de forhold, banken ønskede klarlagt, blev redegjort for eller dokumenteret, hvorfor banken ikke længere havde tillid til hende som kunde.

Banken er i henhold til hvidvasklovens kapitel 8 underlagt tavshedspligt, som begrænser bankens mulighed for at redegøre nærmere for detaljerne omkring transaktioner foregået på klagerens konti. Banken kan ikke udlevere oplysninger, som har eller kan have dannet grundlag for eventuelle indberetninger til myndighederne.

Banken henviser til Ankenævnets praksis, hvor det som udgangspunkt må være op til det enkelte pengeinstitut at afgøre, hvilke krav man af hensyn til overholdelse af hvidvaskreglerne om kundekendskabsproceduren måtte stille.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at som sagen foreligger og under hensyn til det foran anførte, er sagen uegnet til nævnsbehandling, jf. § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en indlånskonto –9607.

Den 18. december 2024 skrev banken til klageren og bad hende om inden 8. januar 2025 at redegøre for samt indsende dokumentation for seks overførsler på i alt 260.000 kr. som var gennemført i perioden fra 12. november til 18. december 2024 fra konto -9607.

Den 9. januar 2025 sendte banken en påmindelse til klageren. Banken anførte, at det var vigtigt, at klageren svarede inden 23. januar 2025, og at banken kunne være nødsaget til at begrænse hendes brug af banken eller opsige kundeforholdet, hvis ikke hun svarede inden fristen. Banken har oplyst, at klageren den 30. januar 2025 svarede, at transaktionerne var lån, men at hun ikke vedlagde dokumentation for transaktionerne. Banken oplyste hende om, at den mistænkte hende for at være udsat for svindel og bad hende om at stoppe med at foretage yderligere overførsler samt sende dokumentation for formålet med overførslerne.

Den 26. februar 2025 opsagde banken klagerens kundeforhold pr. 9. april 2025, da hun ikke havde svaret på bankens henvendelser.

Den 5. marts 2025 svarede klageren, at overførslerne var lån, og at hun ville aflevere dokumentation til banken dagen efter. Banken har oplyst, at klageren den 7. marts 2025 indleverede dokumentation for overførslerne. Banken fastholdt dog opsigelsen af kundeforholdet og anførte, at det fremsendte materiale og redegørelse ikke var fyldestgørende eller betryggende, og at den ikke var tryg ved hendes brug af banken.

Det er beskrevet i hvidvasklovens kapitel 3, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af § 14, stk. 5, at hvis kravene i § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.

Efter Ankenævnets faste praksis er det som udgangspunkt op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at bankens opsigelse af klagerens kundeforhold var uberettiget.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.