Sammenlægning af lån. Afvikling af gæld.

Sagsnummer:92/1998
Dato:02-10-1998
Ankenævn:Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Mette Reissmann, Ole Simonsen
Klageemne:Udlån - løbetid
Rådgivning - låneoptagelse m.v.
Ledetekst:Sammenlægning af lån. Afvikling af gæld.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med en omlægning af klagerens engagement til et samlet lån i 1991.

Sagens omstændigheder.

Ved lånedokument af 4. december 1991 blev klagerens lån hos indklagede forhøjet med 167.286,75 kr. til 270.000 kr. Lånet blev ydet til variabel rente p.t. 13,25% p.a. og skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.500 kr., hvilket ifølge en samtidig udfærdiget opgørelsesnota ville betyde, at der skulle betales 170 ydelser (svarende til ca. 14 år).

Forhøjelsen blev anvendt til indfrielse af klagerens 3 øvrige lån hos indklagede med restgæld på henholdsvis 14.262,14 kr., 25.230,12 kr. og 27.790,66 kr. Endvidere blev 99.698,83 kr. overført til klagerens lønkonto til inddækning af et tilsvarende overtræk.

Ultimo 1997 rettede klageren henvendelse til indklagede om lånet, som nu var nedbragt til ca. 166.000 kr.

Via sin advokat anmodede klageren om henstand med afdragene på lånet, hvilket indklagede afslog.

Parternes påstande.

Den 9. marts 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erkende, at der ved låneomlægningen er begået fejl, og at yde en økonomisk kompensation.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at han er uforstående over for, at han som almindelig lønmodtager i sin tid kunne få lov til at foretage et overtræk på næsten 100.000 kr., og at det ikke af indklagede blev gjort ham klart, at overtrækket var ved at udvikle sig som det gjorde. Låneomlægningen blev gennemført efter stærkt pres fra afdelingens daværende bestyrer, som tiggede og bad om en ny ordning, idet han ellers ville blive fyret. De seneste 6 år har han indbetalt 252.000 kr. på lånet, men dette er kun nedbragt med ca. 100.000 kr. Såfremt han i 1991 havde fortsat afviklingen af det eksisterende engagement, ville gælden nu være afviklet. Sammenlægningen af lånene var ufordelagtig, idet han herved blev påført en væsentlig forøget rentebyrde. Indklagede varetog således primært egne interesser ved rådgivningen. Afdelingsbestyreren blev fyret umiddelbart efter lånets etablering. Det er hans opfattelse, at bestyreren iværksatte låneomlægningen i et forsøg på at redde sit eget skind. Bl.a. på grund af sygdom i familien blev han først på et sent tidspunkt opmærksom på, at indklagede havde ydet dårlig rådgivning.

Indklagede har anført, at klagerens økonomiske dispositioner gjorde det nødvendigt at tage engagementet op til revision ultimo 1991. Klageren har løbende modtaget kontoudskrifter vedrørende engagementet og må selv være nærmest til at kende baggrunden for overtrækket på lønkontoen. Ved tilrettelæggelsen af klagerens økonomi blev det besluttet at sammenlægge klagerens gæld til et samlet lån. Ydelsen og løbetiden blev fastsat under hensyn til klagerens økonomi. Lånet blev bevilget som et boliglån med deraf følgende lav rente og uden beregning af ekspeditions- og åbningsgebyr.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved i 1991 at underskrive lånedokumentet, hvorved det oprindelige lån forhøjedes til 270.000 kr., forpligtede klageren sig til at betale de i lånedokumentet omhandlede ydelser i henhold til lånedokumentets indhold. Ankenævnet finder ikke grundlag for at antage, at det ikke var økonomisk forsvarligt at sammenlægge de på daværende tidspunkt bestående lån og det opståede overtræk, ligesom det fremgår af lånedokumentet og opgørelsesnotaen, at løbetiden for lånet i tilfælde af uændret renteniveau ville blive på ca. 14 år. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at indklagedes rådgivning af klageren i forbindelse med udstedelsen af lånedokumentet var mangelfuld.

Som følge af det anførte ses indklagede ikke at have pådraget sig noget erstatningsansvar over for klageren, hvorfor

Klagen tages ikke til følge.