| Sagsnummer: | 449/2023 |
| Dato: | 19-03-2024 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Morten Winther Christensen, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: | Ulempeerstatning Rente - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod manglende udbetaling fra opgjort kreditkonto. Krav om udbetaling, rentekompensation, kompensation for tidsforbrug og korrektion af manglende skatteindberetninger. |
| Indklagede: | Santander Consumer Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klager delvis medhold.
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod manglende udbetaling fra opgjort kreditkonto. Krav om udbetaling, rentekompensation, kompensation for tidsforbrug og korrektion af manglende skatteindberetninger.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Santander Consumer Bank, hvor han havde en kreditkonto med et tilknyttet MasterCard -709.
I november 2019 blev klagerens betalingskort misbrugt online. Klageren kontaktede banken, som spærrede betalingskortet, og der blev ikke udstedt et nyt betalingskort.
Klageren gjorde den 27. november 2019 indsigelse over for banken. Banken imødekom klagerens krav, og krediterede 7.923,26 kr. og 8.165,18 kr., hvorefter saldoen på kreditkontoen udgjorde 15.720,27 kr.
Banken har oplyst, at den herefter ikke hørte fra klageren.
Der skete ingen bevægelser på kreditkontoen, og banken ville derfor lukke kreditkontoen.
Banken har fremlagt sine forretningsbetingelser, hvoraf fremgår, at banken af sikkerhedsmæssige årsager og i henhold til lovkrav kan lukke kreditten samt tilknyttede kort, hvis der ikke har været bevægelser på kontoen i 24 måneder, og hvis der i en periode på kontoen står et beløb på kontoen i kundens favør, forrentes dette tilgodehavende ikke.
Klageren modtog i den mellemliggende periode ikke kontoudskrifter eller årsopgørelser fra banken, og banken indberettede ikke til SKAT. For året 2022 indberettede banken 15.720 kr. som restgæld.
Banken kontaktede primo maj 2023 klageren og gjorde opmærksom på, at han havde et indestående på kreditkontoen. Klageren kontaktede telefonisk banken den 12. maj 2023 og anmodede om udbetaling af indeståendet. Det blev aftalt, at hans indestående ville blive sendt til udbetaling til hans NemKonto.
Klageren kontaktede den 23. juni 2023 den klageansvarlige i banken, da han ikke havde modtaget sit indestående.
Der pågik herefter en korrespondance mellem klageren og banken, hvor banken henviste klageren til at benytte sin netbank til udbetalingen af beløbet til sin NemKonto.
Det lykkedes ikke klageren at udbetale beløbet, idet bankens IT-system fejlede.
Banken meddelte den 28. juni 2023, at den havde fejlmeldt problemet til sin IT-afdeling, og at det kun var muligt at få udbetalt beløb fra kreditkontoen via netbanken.
Klageren kontaktede den 2. juli 2023 banken vedrørende status. Banken besvarede ikke klagerens henvendelse.
Klageren meddelte herefter den 5. juli 2023 banken, at det nu var lykkedes ham at oprette en modtager i netbanken, men at problemet nu var, at hans gamle betalingskort -709 var blokeret. Banken besvarede ikke klagerens henvendelse.
Klageren meddelte den 11. juli 2023 banken, at han stadig forsøgte at få udbetalt sit indestående, og anmodede om, at hans indestående skulle overføres til hans NemKonto, eller at der skulle anvises en måde til at få det udbetalt snarest muligt. Banken besvarede ikke klagerens henvendelse.
Efter indbringelse af sagen for Ankenævnet har banken oplyst, at den har udbetalt klagerens indestående til hans NemKonto, og at skatteindberetningerne er blevet foretaget, hvilket klageren har bekræftet.
Banken har beklaget, at banken ikke med det samme fik overført indeståendet, og tilbyder derfor pr. kulance og uden præjudice for en eventuel retssag klageren en kompensation på 500 kr.
Klageren har ikke tiltrådt forligstilbuddet og har fastholdt sagens øvrige krav.
Parternes påstande
Den 28. juli 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Santander Consumer Bank skal betale renter af beløbet svarende til en rentesats 14,95 %, opgjort til 9.879 kr. og en kompensation for tidsforbrug på 5.000 kr.
Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hvis banken havde handlet og kommunikeret rettidigt, burde han have fået rådighed over refusionen fra sin indsigelse kort tid efter den oprindelige indsigelse, det vil sige for ca. tre år siden. Rentekravet er derfor beregnet for en periode på tre år.
Det fremgår af vedlagte bilag, at debitorrenten for kortet er 14,95 %, og da der er tale om et ufrivilligt indestående fra hans side, som alene har stået hos banken i den lange periode grundet fejl og mangler hos banken, gøres der krav på denne rentesats. Banken må, i denne sammenhæng, anses som debitor i forhold til ham, og derfor er samme rente, som banken kræver af deres debitorer, rimelig.
Han har i tidligere sager kunnet læse, at Ankenævnet almindeligvis ikke tilkender kompensation for klagerens tidsforbrug. Der bør i denne sag gøres en undtagelse, da det er absurd, at man skal rejse en sag mod sin bank hos Ankenævnet for at få sit indestående udbetalt.
Det har været et langt forløb med at få hans indestående udbetalt af banken i tidsforbrug. Han har forsøgt gentagne telefoniske henvendelser, længere korrespondance via mail og en defekt netbank, for så at ende med at banken ikke længere besvarede hans henvendelser.
Banken skal rette eventuelle fejl og mangler i de indberetninger, som banken har foretaget til SKAT vedrørende hans kundeforhold.
Den manglende lovpligtige indberetning af indeståendet bør sættes over banken nulrentepolitik for kontoen, og der skal derfor ske en forrentning af hans indestående i henhold til den fremsatte påstand, subsidiært efter Ankenævnets skøn.
Indeståendet er blevet udbetalt, efter at sagen blev sendt til Ankenævnet. Det giver anledning til undren, idet banken gentagne gange i forløbet forud for indbringelsen af sagen afviste at kunne udbetale indeståendet.
Han forstår bankens svar således, at den vil korrigere de manglende indberetninger af hans indestående samt ændre indberetning for 2022 fra at være en restgæld til et indestående. Ankenævnet bedes fastsætte en deadline for gennemførelse af rettelserne.
Santander Consumer Bank har anført, at banken den 24. august 2023 har udbetalt 15.720 kr. til klageren.
Skatteindbetalingerne er indsendt til skatteforvaltningen til korrektion.
I henhold til bankens betingelser for kreditaftaler forrentes eventuelt indestående på denne type konto ikke. Således finder banken det ikke relevant i øvrigt at kommentere på klagerens rentekrav.
I forhold til klagerens tidsforbrug henvises til Ankenævnets almindelige praksis, og banken finder ikke, at der i nærværende sag er særlige omstændigheder, der kan begrunde, at klageren skal kompenseres for sit tidsforbrug.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Santander Bank, hvor han havde en kreditkonto med et tilknyttet MasterCard -709.
I november 2019 blev klagerens betalingskort misbrugt online. Klageren kontaktede banken, som spærrede betalingskortet, og der blev ikke udstedt et nyt betalingskort.
Klageren gjorde den 27. november 2019 indsigelse over for banken. Banken imødekom klagerens krav, og krediterede 7.923,26 kr. og 8.165,18 kr., hvorefter saldoen på kreditkontoen udgjorde 15.720,27 kr.
Banken har oplyst, at den herefter ikke hørte fra klageren og ville lukke kontoen i henhold til sine forretningsbetingelser, da der ikke havde været bevægelser på kontoen.
Banken kontaktede primo maj 2023 klageren og gjorde opmærksom på, at han havde et indestående på kreditkontoen. Klageren kontaktede telefonisk banken den 12. maj 2023 og anmodede om en udbetaling af indeståendet. Det blev aftalt, at hans indestående ville blive sendt til udbetaling til hans NemKonto.
Klageren kontaktede den 23. juni 2023 den klageansvarlige i banken, da han ikke havde modtaget sit indestående.
Der pågik herefter en korrespondance mellem klageren og banken, hvor banken henviste klageren til at benytte sin netbank til udbetalingen af beløbet til sin NemKonto.
Det lykkedes ikke klageren at udbetale beløbet, idet bankens IT-system fejlede.
Klageren kontaktede herefter gentagne gange banken, som ikke besvarede klagerens henvendelser.
Den 24. august 2023 efter indbringelsen af sagen for Ankenævnet udbetalte banken klagerens indestående på 15.720,27 kr. til klageren.
Banken har oplyst, at skatteindberetningerne er blevet korrigeret.
Ankenævnet finder ikke, at banken skal betale rente af indeståendet svarende til en rentesats på 14,95 %, idet kontoen ikke er rentebærende, og det fremgår af bankens forretningsbetingelser, at et indestående ikke forrentes.
Ankenævnet finder, at klageren ved henvendelsen til banken af 12. maj 2023 fremsatte anmodning om betaling, og at det i overensstemmelse med det af klageren oplyste blev aftalt, at banken ville udbetale indeståendet. Ankenævnet finder på den baggrund, at udbetalingen ikke skete rettidigt, og at klageren frem til at udbetalingen skete uberettiget var afskåret fra at disponere over indeståendet.
Ankenævnet finder herefter, at banken skal betale procesrente af indeståendet fra 30 dage efter den 12. maj 2023 og frem til udbetalingen af indeståendet den 24. august 2023, jf. rentelovens § 3, stk. 2, og § 5, stk. 1.
Det følger af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at ingen af parterne betaler omkostninger i forbindelse med klagesagens behandling til den anden part. Efter Ankenævnets praksis tilkendes der som udgangspunkt heller ikke klageren kompensation for klagerens tidsforbrug forud for, at sagen indbringes for Ankenævnet. Ankenævnet finder ikke anledning til at fravige dette udgangspunkt i nærværende sag.
Klageren får herefter ikke medhold i sit krav om kompensation for sit tidsforbrug.
Ankenævnets afgørelse
Santander Consumer Bank skal inden 30 dage betale et beløb til klageren svarende til procesrente af 15.720,27 kr. fra 30 dage efter den 12. maj 2023 og frem til udbetaling skete.
Klageren får klagegebyret tilbage.