Indsigelse mod størrelse af rente og krav om tilbage betaling af for meget betalt rente.
| Sagsnummer: | 142/2026 |
| Dato: | 26-06-2026 |
| Ankenævn: | Ankenævnets næstformand, Katrine Waagepetersen, i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22. |
| Klageemne: |
Formandsafgørelse - Formandsafgørelse
Afvisning - klage tidligere behandlet |
| Ledetekst: | Indsigelse mod størrelse af rente og krav om tilbage betaling af for meget betalt rente. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod størrelse af rente og krav om tilbagebetaling af for meget betalt rente.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lån & Spar Bank, der i 2009 bevilgede klageren et Lån & Spar MasterCard til en konto, hvortil der var knyttet en trækningsret på 30.000 kr., og i 2012 bevilgede klageren et Lån & Spar MasterCard Guld til en konto, hvortil der var knyttet en trækningsret på 50.000 kr. Banken har oplyst, at klageren i slutningen af 2012 valgte at udnytte begge kreditters maksimum, og at kreditterne herefter blev misligholdt. Den 16. juli 2019 blev klagerens gæld til banken indfriet med en del af provenuet fra en tvangsauktion over klagerens andelsbolig.
Den 2. juli 2025 indgav klageren en klage over Lån & Spar Bank til Ankenævnet vedrørende beregnede renter af gælden, der var blevet indfriet. Der henvises til sagsfremstillingen i sag nr. 309/2025.
Den 18. februar 2026 traf Ankenævnet afgørelse i sag nr. 309/2025. Af afgørelsen fremgik blandt andet:
”Ankenævnets bemærkninger
…
Klageren var kunde i Lån & Spar Bank.
I 2009 bevilgede banken klageren et Lån & Spar MasterCard til oprindelig konto -309, hvortil var knyttet en trækningsret på 30.000 kr.
I 2012 bevilgede banken klageren et Lån & Spar MasterCard Guld til oprindelig konto -375, hvortil var tilknyttet en trækningsret på 50.000 kr.
Den 31. oktober 2013 blev klageren ved to anerkendelsesdomme af byretten dømt til inden 14 dage til sagsøgeren, Lån & Spar Bank, at betale henholdsvis 53.773,85 kr. vedrørende konto -375 med rente på 22,25 % fra den 20. juni 2013 samt sagsomkostninger på 3.500 kr., og 32.483,61 kr. vedrørende konto -309 med rente på 22,25 % fra den 20. juni 2013 samt sagsomkostninger på 2.730 kr.
Klageren har fremlagt en kontooversigt for 2016 fra bankens inkassoafdeling.
Banken har oplyst, at bankens inkassoadvokat gentagne gange indkaldte klageren til fogedretten, og at klageren afgav insolvenserklæring den 1. februar 2017.
Bankens inkassoadvokat foranledigede endvidere, at der i klagerens andelsbolig blev tinglyst udlæg for de skyldige beløb.
Den 28. december 2018 begærede banken klagerens andelsbolig tvangssolgt. Andelen blev solgt på en tvangsauktion den 18. juni 2019 for kr. 1,2 mio. kr. Banken modtog den 16. juli 2019 den del af provenuet, der skulle medgå til at indfri klagerens gæld til banken. Konto -309 blev indfriet med 129.874,32 kr., og konto -375 blev indfriet med 206.609,98 kr. Begge fordringer blev dermed indfriet den 16. juli 2019, og sagerne blev opgjort og lukkede.
I 2024 stævnede klageren banken ved et anerkendelsessøgsmål i byretten med påstand om: ”Lån & Spar Bank A/S tilpligtes at anerkende, at Lån & Spar Bank A/S har beregnet renten forkert i deres krav mod [klageren] og herefter tilbagebetaler det for meget betalte beløb med tillæg af procesrente fra betalingstidspunkterne.”
Af en dom afsagt af byretten den 27. juni 2025 fremgik: ”Således som påstanden er formuleret, finder retten, at den er affattet så generelt og har et så ubestemt indhold, at den er uegnet til at danne grundlag for en domskonklusion, jf. retsplejelovens § 349, stk. 1, jf. § 348, stk. 2, nr. 3. Som følge heraf afvises sagen.”
Ifølge Ankenævnets vedtægter § 5, stk.1, litra e, skal Ankenævnet afvise at behandle en klage, hvis klagen hører under, er under behandling ved eller har været behandlet af en domstol.
Ankenævnet finder, at spørgsmålet om, hvilken rentesats der skulle beregnes af de beløb, som klageren blev dømt til at betale banken, har været behandlet af en domstol ved de to anerkendelsesdomme afsagt den 31. oktober 2013. Ankenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle denne del af klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk.1, litra e.
Klageren har anført, at han har et tilbagesøgningskrav mod banken på for meget betalt rente.
Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at et eventuelt tilbagesøgningskrav mod banken forældes efter tre år.
Ankenævnet finder, at et eventuelt tilbagesøgningskrav mod banken er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, idet banken modtog betaling den 16. juni 2019, og klageren først anlagde sag om isoleret bevisoptagelse den 23. marts 2024 og retssag den 25. november 2024. Ankenævnet finder således, at forældelsesfristens begyndelsestidspunkt - som også anført af banken - senest skal regnes fra den 9. marts 2020, hvor klagerens daværende advokat ifølge det oplyste første gang sendte et stævningsudkast til bankens inkassoadvokat vedrørende betalingen af 16. juli 2019 og dermed måtte anses for at være bekendt med kravet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Den af klageren fremlagte kontooversigt for 2016 fra bankens inkassoafdeling kan ikke føre til et andet resultat, idet bemærkes, at det udtrykkeligt fremgår, at påløbne, men ikke betalte renter, ikke er medtaget.
Klageren får herefter ikke medhold i denne del af klagen.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører spørgsmålet om, hvilken rentesats der skulle beregnes af de beløb, som klageren blev dømt til at betale banken den 31. oktober 2013.
Klageren får ikke medhold i den øvrige del af klagen.”
Den 20. februar 2026 indgav klageren en ny klage over Lån & Spar Bank til Ankenævnet. Klageren har i klagen blandt andet henvist til Ankenævnets tidligere afgørelse nr. 309/2025, kontooversigt 2016 fra banken, der var fremlagt i sag nr. 309/2025, og Ankenævnets afgørelse nr. 140/2013.
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Lån & Spar Bank skal anerkende, at banken har opkrævet for meget i rente af klagerens gæld til banken, at der ikke er indtrådt forældelse samt tilbagebetale for meget betalt rente.
Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken har beregnet renter på over 22 %, og det kan påvises, at denne rente er højere end en fremskrivning af renten nævnt i kontooversigten for 2016, som banken sendte til ham, og højere end fremskrivning af renten nævnt i Ankenævnets afgørelse fra 2013.
Banken har taget for høje renter. Banken kan ikke opkræve mere end det dobbelte af gælden, jf. Danske Lov 5-14-55, desuden er det i strid med lov om ærbarhed at opkræve høje renter. Ifølge Danske Lov 5-1-1 er alle kontrakter og løfter bindende, uanset navn, så længe de ikke strider mod lov eller ærbarhed, jf. Danske Lov 5-1-2.
Ankenævnets afgørelse nr. 309/2026 er ugyldig, da den ikke er afsagt af Højesteret, der er hans værneting.
I øvrigt er tvangssalget af hans andelsbolig sket på et urigtigt grundlag, og banken skal erstatte ham for tabet af boligen.
Lån & Spar Bank har anført, at Ankenævnet behandlede klagerens henvendelse i afgørelsen 309/2025.
Klageren har i nærværende sag indbragt samme spørgsmål for Ankenævnet, som blev behandlet i den ovennævnte sag.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22, jf. bemyndigelse af 3. oktober 2025 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.
Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.
Ankenævnet finder, at den foreliggende klage handler om de samme forhold, som blev behandlet ved Ankenævnets afgørelse af 18. februar 2026 i sag nr. 309/2025. Som følge heraf, og da der ikke findes grundlag for at genoptage den tidligere sag, får klageren herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.