Indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner på beværtning. Betalingskort bortkommet.
| Sagsnummer: | 551/2025 |
| Dato: | 11-08-2026 |
| Ankenævn: | Ankenævnets næstformand, Helle Korsgaard Lund-Andersen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Formandsafgørelse - Formandsafgørelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner på beværtning. Betalingskort bortkommet. |
| Indklagede: | SEB Kort Bank, Danmark, Filial af SEB Kort Bank AB, Sverige |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner på beværtning. Betalingskort bortkommet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i SEB Kort Bank Danmark, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet et betalingskort.
Klageren havde derudover andre betalingskort, herunder i andre pengeinstitutter.
Klageren har oplyst, at han den 25. april 2025 var til et firmaarrangement, hvorefter han og tre andre gik videre til et andet sted. Klageren gav en omgang.
Den 25. april 2025, kl. 22:38 blev der med klagerens betalingskort i banken foretaget en transaktion på 1.400 kr. til en beværtning L.
Klageren har oplyst, at han ikke kan erindre det præcise beløb han betalte for drikkevarerne, men at det passer nogenlunde med de 1.400 kr., der blev betalt kl. 22.38 til beværtning L.
Samme dag kl. 22:51 blev der med klagerens betalingskort i banken foretaget en transaktion på 18.000 kr. til beværtning L, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har fremlagt en kvittering fra beværtning L, hvoraf fremgår blandt andet:
“1 ARMAND De BRIGNAC Ch 18.000,00
0 PaymentRef 0,00
…
TOTAL 18.000,00
…
Dato: 25-04-2024 22:50
…”
Banken har oplyst, at beværtning L har en fotooptagelse af den person, som har købt en flaske champagne til 18.000 kr., kl. 22:50 den 25. april 2025, og at beværtning L på politiets forespørgsel vil udlevere fotooptagelsen til politiet.
Klageren har oplyst, at han ikke har købt champagne på beværtning L, og at han gerne underskriver en fuldmagt, der giver banken mulighed for at indhente billeder fra beværtning L.
Banken har herudover fremlagt en systemudskrift, hvoraf blandt andet fremgår:
|
Purchase Information Amount In DKK 18.000,00 Original 18.000,00 … Merchant [beværtning L]
|
Security Information … PIN Present ONLINE YES PIN Result CORRECT … |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Klageren har oplyst, at han den 23. oktober 2025 opdagede transaktionen på 18.000 kr. Samtidig opdagede han, at betalingskortet ikke var i hans besiddelse. Samme dag spærrede klageren betalingskortet.
Den 27. oktober 2025 gjorde klageren indsigelse overfor banken. Af indsigelsen fremgår blandt andet:
”Hvad er der sket? / …
Jeg har tabt mit kort/kortet er blevet stjålet / …
Har du spærret kortet? / …
Ja/ …
Beskriv hvad der er sket / …
Dete r lang tid siden jeg har set eller brugt mit kort - fordi jeg må have tabt det / bortkommet en gang i april. Den sidste transaktion jeg husker, var på en restuarant på 1400 kr- og siden har jeg ikke lige bemærket jeg har manglet kortet. Jeg fik et kontoudtog, og ser en række småtransaktioner, som jeg ikke har kendskab til - men værre er, at det ser ud til min sidste kendte transaktion er en transaktion på 18000 kr. Den kan jeg ikke genkende heller!
…”
Banken afviste klagerens indsigelse. Banken fastholdt sin afvisning af klagerens indsigelse ved e-mailkorrespondance i perioden fra den 27. oktober 2025 til den 4. november 2025 mellem klageren og banken.
Parternes påstande
Den 5. november 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at SEB Kort Bank Danmark skal tilbageføre 18.000 kr. til ham.
SEB Kort Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at klageren skal hæfte med 8.000 kr.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at der den 25. april 2025 var firmakomsammen i selskab A, hvor han er bestyrelsesformand. De var fire, som gik videre efter arrangementet. De fandt et sted. Han gav en omgang. Han husker ikke det præcise beløb, men det kan godt passe med de 1.400 kr. der er hævet på hans kort udstedt af banken.
Han har haft betalingskortet siden 2014. Han har tidligere oplevet, at banken selv spærrede hans kort, fordi nogen havde købt noget i udlandet. Det var god kundeservice. Banken lavede og behandlede selv indsigelsen for ham.
Han har solgt sin virksomhed i 2018. Han har et betydeligt privatforbrug. Hans betalingskort i banken har altid ligget i samme lomme i hans pung som hans betalingskort udstedt af pengeinstitut P1. De to kort har samme pinkode og samme farve. Han har i privat regi adskillige betalingskort fra adskillige pengeinstitutter, herunder udenlandske pengeinstitutter. Han har mange betalingskort og kontoudtog at holde styr på løbende.
Den 23. oktober 2025 modtog han noget i sin e-Boks. Han så også et kontoudtog fra banken, som han åbnede. Han så, at der var trukket penge for noget der hed betalingsmodtager S, som han ikke kendte noget til. Han loggede på sin app, og scrollede tilbage i tid for at se, hvornår det var startet. Han faldt over to transaktioner på 1.400 kr. og på 18.000 kr. Han tjekkede desuden sin pung. Hans kort i banken var der ikke længere.
Der var ikke foretaget transaktioner på hans kort siden den 25. april 2025 bortset fra transaktionerne til betalingsmodtager S. Han skrev straks til banken. Han fik spærret kortet og indsendte den 27. oktober 2025 en indsigelsesblanket med indsigelse mod beløbene til betalingsmodtager S og beløbet på de 18.000 kr. den 25. april 2025.
Han fik besked om, at banken kunne se, at kortet var benyttet den 25. april 2025 kl. 22.51 til at betale 18.000 kr., og at transaktionen var autoriseret med chip.
Han skrev herefter frem og tilbage med banken, der med forskellige begrundelser afslog at dække hans tab.
Han foretog et køb den 25. april 2025 på 1.400 kr., hvorefter han mistede sit betalingskort. Han opdagede ikke, at han ikke længere havde kortet, da han har et andet stort set identisk kort.
Han tjekker kun sporadisk sine kontoudtog. Han har et ret stort privatforbrug, men han bruger ikke 18.000 kr. på en restaurant. Han har altid fået en ordentlig behandling af banken, og han har altid betalt sine regninger til tiden via betalingsservice.
Banken antyder mellem linjerne, at det er ham selv, der har købt noget for 18.000 kr. og bare vil løbe fra regningen. Han har været kunde siden 2014 og vil gerne fortsætte med det, men det er lidt svært for ham, hvis sikkerheden i det kort, som han har, er værdiløs.
Det er mærkeligt at konkludere, at der ikke er foregået et misbrug, hvis misbruget ikke er maksimeret, og at offeret selv skal betale i den situation. Det er mærkeligt, at banken skifter forklaring på, hvorfor den mener, at kortet ikke blev misbrugt.
At noget efter bankens erfaring ikke er typisk, er ikke det samme som, at det ikke kan være sket. Han har medvirket til sagens oplysning. Han har ikke handlet groft uforsvarligt. Det tangerer, at banken anklager ham for tyveri af sine egne penge. Banken har vendt bevisbyrden om, så det er ham, der skal bevise, at han ikke har foretaget transaktionen. Det er spild af hans tid. Han underskriver gerne en fuldmagt, der giver banken mulighed for at indhente billeder fra beværtning L. Det vil gøre det meget lettere at se, at det ikke var ham, der købte champagne.
SEB Kort Bank Danmark har anført, at den omtvistede transaktion er korrekt registreret og bogført, og ikke har været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført blandt andet, at det påhviler klageren at sandsynliggøre, at den omtvistede transaktion skyldes tredjemandsmisbrug. Banken anser efter en gennemgang af klagerens forklaring om hændelsesforløbet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at der er tale om tredjemandsmisbrug. Blandt andet henset til, at klageren ikke har beskrevet konkrete forhold, som kan underbygge en påstand om kortmisbrug.
Klageren har ikke bidraget med nogen afklaring af, hvorledes det påstående misbrug kan være sket, herunder hvorledes en tredjemand kunne have tilegnet sig kortet samt opnået kendskab til pinkoden. Dette ene kort ud af de adskillige, som klageren har.
Indsigelsen indgives godt seks måneder efter transaktionens gennemførelse, hvilket muligvis kan være en del af årsagen til, at klageren ikke husker at have foretaget den.
Manglende erindring om, hvad der er passeret, kan ikke tages til indtægt for, at det ikke er sket.
Klageren har oplyst, at han har et ganske stort forbrug. En transaktion for køb af en champagne til 18.000 kr. på en natklub, som den pågældende, er slet ikke usædvanlig efter hvad købsstedet har oplyst til banken.
Banken finder det ikke sandsynliggjort, at de omtvistede transaktioner skulle være sket ved tredjemandsmisbrug af klagerens betalingskort, da der til gennemførelse af den omtvistede transaktion er anvendt chip og pin, og da pinkoden er korrekt tastet i første forsøg.
Klageren har udvist en vis grad af uvilje mod at medvirke til afklaring af det passerede. Klageren kunne have medvirket mere aktivt til oplysning af sagens faktum ved vedholdende at søge konkakt til købsstedet. Det lykkedes for banken, hvorved det potentielt kunne være påvist, at transaktionen var foretaget af tredjemand.
Som kortudsteder, kan banken desværre ikke fremskaffe fotomateriale, som ville være et afgørende element i vurderingen af, om der er tale om tredjemandsmisbrug.
Baseret på erfaring fra tilsvarende sager, er det bankens opfattelse, at der er tale om et atypisk transaktionsforløb i misbrugssager, når der foretages en enkelt transaktion, da et typisk forløb ville være, at kortet anvendes til flere på hinanden følgende transaktioner, indtil kortet spærres af kortholder eller blokeres af kortudsteder af sikkerhedshensyn. I denne sag, er der alene foretaget en enkelt transaktion, og der er ikke forsøgt foretaget yderligere transaktioner herefter.
Sædvanligvis vil en tredjemand, som tilegner sig et kort med tilhørende personlig sikkerhedsforanstaltning og har til hensigt at misbruge dette, ikke stoppe sit misbrug efter en enkelt transaktion. Dette indikerer, at det enten er klageren selv, som har foretaget transaktionen, eller en som han har bemyndiget hertil.
Til støtte for den subsidiære påstand har banken anført blandt andet, at hvis betalingslovens hæftelsesregler i § 100, stk. 3-5 skulle finde anvendelse skulle klageren have sandsynliggjort, at den omtvistede transaktion var foretaget af tredjemand. Det har klageren ikke gjort. Hvis Ankenævnet når til det modsatte resultat skal klageren hæfte for 8.000 kr. af tabet, idet den til betalingstjenesten tilhørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, og klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4.
Banken vurderer, at misbruget er muliggjort derved, at klageren ikke kan have iagttaget sine pligter til at beskytte sit kort mod uautoriseret brug, så tredjemand kunne aflure pinkoden og tilegne sig kortet.
Der foreligger ingen specifikke oplysninger fra klageren om omstændighederne omkring sidste vedkendte transaktion, så vurderingen må baseres på en antagelse om, at klageren ikke kan have udvist tilstrækkelig grad af bevågenhed ved brug af kortet og heller ikke kan have sikret sig i tilstrækkelig grad, at han modtog kortet efter endt betaling, siden det er lykkedes for en tredjemand at tilegne sig lige netop dette kort ud af flere kort med samtidig afluring af pinkoden.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22, jf. bemyndigelse af 3. oktober 2025 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.
Klageren var kunde i SEB Kort Bank Danmark, hvor han blandt andet havde en konto et betalingskort.
Klageren havde derudover andre betalingskort, herunder i andre pengeinstitutter.
Klageren har oplyst, at han den 25. april 2025 var til et firmaarrangement, hvorefter han og tre andre gik videre til et andet sted. Klageren gav en omgang.
Den 25. april 2025, kl. 22:38 blev der med klagerens betalingskort i banken foretaget en transaktion på 1.400 kr. til en beværtning L.
Klageren har oplyst, at han ikke kan erindre det præcise beløb han betalte for drikkevarerne, men at det passer nogenlunde med de 1.400 kr., der blev hævet kl. 22.38 til beværtning L.
Samme dag kl. 22:51 blev der med klagerens betalingskort i banken foretaget en transaktion på 18.000 kr. til beværtning L, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har fremlagt en kvittering fra beværtning L, hvoraf fremgår, at transaktionen til beværtning L, som klageren ikke kan vedkende sig, vedrører et køb af en flaske champagne.
Klageren har oplyst, at han ikke har købt champagne på beværtning L.
Banken har herudover fremlagt en systemudskrift, hvoraf blandt andet fremgår, at der blev indtastet korrekt pin i forbindelse med transaktionen, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har oplyst, at han den 23. oktober 2025 opdagede transaktionen på 18.000 kr. Samtidig opdagede han, at betalingskortet ikke var i hans besiddelse. Samme dag spærrede klageren betalingskortet.
Den 27. oktober 2025 gjorde klageren indsigelse overfor banken. Banken afviste klagerens indsigelse. Banken fastholdt sin afvisning af klagerens indsigelse ved e-mailkorrespondance i perioden fra den 27. oktober 2025 til den 4. november 2025 mellem klageren og banken.
Ankenævnet lægger til grund, at den ikke-vedkendte transaktion er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Af betalingslovens § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmis-brug.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.