| Sagsnummer: | 343/2018 |
| Dato: | 12-06-2019 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Peter Stig Hansen, Inge Kramer, Morten Bruun Pedersen og Lisbeth Baastrup Burgaard |
| Klageemne: | Udlån - omlægning Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål Dørsalgsloven |
| Ledetekst: | Indsigelse mod indfrielse af prioritetslån i forbindelse med låneomlægning. Spørgsmål om fortrydelsesret. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod indfrielse af prioritetslån i forbindelse med låneomlægning og spørgsmål om fortrydelsesret.
Sagens omstændigheder
Klagerens ejendom var belånt med et realkreditlån i Nordea Kredit på oprindeligt 936.000 kr. samt et såkaldt Nordea Prioritet, Boligkøb (herefter prioritetslånet) på 420.000 kr. Prioritetslånet omfattede en udlåns- og en indlånskonto. Der var ikke et positivt indestående på indlånskontoen. Der var tinglyst udlæg i ejendommen. Banken har oplyst, at klageren som følge af udlægget var registreret i RKI.
I foråret 2018 ønskede klageren at belåne ejendommens friværdi til brug for en renovering. Den 5. april 2018 holdt banken, klageren og hans ægtefælle, H et online møde. En vurdering af ejendommen viste, at der kunne ydes et tillægslån på ca. 620.000 kr. indenfor 80 % af ejendommens værdi. Banken har oplyst, at tillægslånet blev bevilget blandt andet på betingelse af, at provenuet blev brugt til indfrielse af prioritetslånet og udlægget. Der ville herefter være et overskydende provenu på ca. 160.000 kr.
Banken har oplyst, at klageren og H på et møde den 8. maj 2018 blev rådgivet om finansieringen. Den 18. maj 2018 underskrev klageren en erklæring vedrørende rådgivningen (et God skik skema) vedrørende valg af et lån med rentetilpasning hvert tredje år (F3 lån) med afdrag. Af erklæringen fremgik, at parrets månedlige rådighedsbeløb ville falde med ca. 759 kr. efter låneomlægningen.
Den 24. maj 2018 sendte banken et lånetilbud fra Nordea Kredit og en omprioriteringsaftale til klageren. Det tilbudte lån var et 30-årigt F3 lån på 638.000 kr. med en nominel rente på 0,0128 % p.a. Den samme dag underskrev klageren lånedokumenterne digitalt. Af omprioriteringsaftalen fremgik, at prioritetslånet skulle indfris i forbindelse med låneomlægningen. Det fremgik endvidere, at restgælden på prioritetslånet var 420.000 kr., og at renten udgjorde 4,95 % p.a.
Banken har oplyst, at klageren den 4. juni 2018 meddelte, at han ønskede at fortryde indfrielsen af prioritetslånet, da han ønskede at spare op via prioritetslånet. På et møde med klageren den 26. juni 2018 udarbejdede banken beregninger over låneomlægningen. Klageren meddelte, at han ønskede prioritetslånet genetableret, men at han ikke ønskede, at det nyoprettede F3 lån blev nedbragt med provenuet fra det genetablerede prioritetslån. Banken meddelte, at den ikke kunne acceptere klagerens ønske, men at den pr. kulance ville godtgøre klageren 3.000 kr. Den 4. juli 2018 meddelte banken, at beløbet på 3.000 kr. ville blive indsat på klagerens budgetkonto, og at provenuet fra tillægsbelåningen var blevet indsat på klagerens budgetkonto. I en e-mail af samme dag meddelte klageren, at han ikke ønskede prioritetslånet afviklet. Banken meddelte i en e-mail af samme dag, at det var en betingelse for en genetablering af prioritetslånet, at provenuet herfra skulle bruges til nedbringelse af F3 lånet. Banken oplyste endvidere om omkostningerne ved en genetablering af prioritetslånet og nedbringelse af F3 lånet og anmodede klageren om at bekræfte vilkårene, inden banken påbegyndte genetablering.
Banken har oplyst, at klageren henvendte sig til banken den 31. juli 2018 med ønske om et nyt møde, og at et nyt møde blev aftalt, men senere aflyst af klageren.
I e-mailkorrespondance fra august og september 2018 meddelte klageren, at han ønskede at få prioritetslånet genetableret, og banken svarede, at den gerne ville genetablere prioritetslånet, men mod en tilsvarende nedskrivning af F3 lånet.
Parternes påstande
Den 29. oktober 2018 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal genetablere prioritetslånet uden reduktion i hans realkreditlån.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken tvangsindløste prioritetslånet i forbindelse med optagelsen af F3 lånet.
Han har senere fortrudt låneomlægningen, da prioritetslånet var uopsigeligt fra bankens side i hele lånets løbetid på 30 år. Han har benyttet sig af fortrydelsesretten inden for fristen på 14 dage og har ikke accepteret en lille godtgørelse på 3.000 kr.
Ved indfrielsen af prioritetslånet går han glip af en eventuel kommende opsparing til 6 % p.a.
Ved låneomlægningen betaler han samlet set mere i renteudgift på de to realkreditlån i forhold til den renteindtægt, der ville være på prioritetslånet ved et positivt indestående.
Banken udnyttede sin magt vedrørende hans registrering i RKI, hvorfor han skrev under på samtlige tilsendte dokumenter.
Han ønsker ikke yderligere lån i banken men blot, at de indgåede aftaler overholdes.
Han betalte fuldt gebyr ved låneomlægningen, selv om det fremgik af en kampagne på bankens hjemmeside, at oprettelse af realkreditlån var gratis.
Nordea Danmark har anført, at banken ikke er forpligtet til at udvide engagementet med klageren.
Klageren har fået den aftalte, og i øvrigt billigste, finansiering. F3 lånet blev bevilget på betingelse af, at provenuet blev anvendt til indfrielse af prioritetslånet og udlægget. Ved omprioriteringsaftalen anmodede klageren banken om at optage F3 lånet og indfri prioritetslånet.
Klageren valgte efter bankens rådgivning ikke at fortryde den oprindeligt aftalte finansiering, men at bibeholde denne. På mødet den 26. juni 2018 udarbejdede banken beregninger, der viste, at det var billigere for klageren at optage et tillægslån i Nordea Kredit end at låne via prioritetslånet. Klageren accepterede godtgørelsen på 3.000 kr. og accepterede, at prioritetslånet ikke blev genetableret.
Klageren har aldrig accepteret eller bekræftet bankens betingelser for genetablering af prioritetslånet.
Klageren har fået den billigste løsning. Klageren har ikke en opsparing, som han kan indsætte på Nordea Prioritet, Indlånskonto.
Ifølge kreditaftalelovens § 19 kan en forbruger fortryde en kreditaftale inden for en frist på 14 dage. Der er ikke fortrydelsesret vedrørende indfrielse af lån. Indfrielsen af prioritetslånet er således ikke omfattet af kreditaftalelovens § 19. Der er endvidere ikke fortrydelsesret for lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse, jf. kreditaftalelovens § 19, stk. 7. Dette betyder, at der ikke er fortrydelsesret for realkreditlån, herunder lånet i Nordea Kredit.
Nordea tilbød i hele 2018 gratis oprettelse af realkreditlån i ejendomme, som ikke allerede var belånt i Nordea Kredit. Klageren havde allerede et realkreditlån i Nordea Kredit i sin ejendom, hvilket betød, at han ikke var omfattet af kampagnen. Klageren blev informeret om udgifterne ved den valgte finansiering og underskrev lånedokumenterne fra Nordea Kredit. For at imødekomme klageren betalte banken 3.000 kr. som en rabat, da klageren mente, at han var omfattet af kampagnen. Beløbet blev udelukkende betalt pr. kulance.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerens ejendom var belånt med et realkreditlån i Nordea Kredit på oprindeligt 936.000 kr. samt et såkaldt Nordea Prioritet, Boligkøb (herefter prioritetslånet) på 420.000 kr. i Nordea Danmark. Den 24. maj 2018 underskrev klageren en omprioriteringsaftale og lånedokumenter vedrørende en låneomlægning, hvorved han optog et realkreditlån i Nordea Kredit med rentetilpasning hvert tredje år (F3 lån) på 638.000 kr. Af omprioriteringsaftalen fremgik, at prioritetslånet skulle indfris i forbindelse med låneomlægningen. Banken har oplyst, at provenuet fra F3 lånet endvidere skulle bruges til indfrielse af udlæg i ejendommen samt til renovering af ejendommen.
Ankenævnet finder, at klageren ved underskrivelsen af omprioriteringsaftalen og lånedokumenterne indgik en bindende aftale om hjemtagelse af F3 lånet og indfrielse af prioritetslånet. Klageren havde ikke fortrydelsesret vedrørende den indgåede aftale.
Det følger af kreditaftalelovens § 19, stk. 1, at en forbruger kan fortryde en kreditaftale inden for en frist på 14 kalenderdage. Fortrydelsesretten finder ikke anvendelse på lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse, jf. kreditaftalelovens § 19, stk. 7. Klageren havde således ikke fortrydelsesret for F3 lånet, der blev ydet på baggrund af obligationsudstedelse. Klageren havde heller ikke fortrydelsesret efter kreditaftaleloven for aftalen om indfrielse af prioritetslånet, da der ikke var tale om en kreditaftale.
Det følger af forbrugeraftalelovens § 19, stk. 1, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 1), at en forbruger inden for en frist på 14 dage kan fortryde en fjernsalgsaftale om en tjenesteydelse, der indgås ved brug fjernkommunikation som et led i et system for fjernsalg, der drives af den erhvervsdrivende. Fortrydelsesretten omfatter ikke aftaler om realkreditlån, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 14). Klageren var forud for indgåelse af omprioriteringsaftalen til et møde i banken, hvor låneomlægningen blev drøftet. Ankenævnet finder herefter ikke, at aftalen om indfrielse af prioritetslånet var en fjernsalgsaftale, og allerede heraf følger, at klageren ikke havde fortrydelsesret i medfør af forbrugeraftaleloven.
Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt foreligger omstændigheder, der kan medføre, at banken er forpligtet til at genetablere prioritetslånet, eller som kan begrunde et erstatningsansvar for banken i sagen.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.