| Sagsnummer: | 180/1995 |
| Dato: | 22-01-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn, Mette Reissmann, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: | Realkreditbelåning - ekspeditionstid |
| Ledetekst: | Forsinket fremsendelse af dokumenter til tinglysning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 3. februar 1994 indgik klageren omprioriteringsaftale med indklagede vedrørende hjemtagelse af et kontantlån på 405.000 kr. i Realkredit Danmark og indfrielse af to eksisterende lån i samme realkreditinstitut. Af omprioriteringsaftalen fremgår bl.a., at kurssikring ikke ønskedes foretaget.
I forbindelse med at klageren den 10. februar 1994 underskrev pantebrevet til Realkredit Danmark, drøftedes spørgsmålet om kurssikring påny. Klageren har anført, at det blev oplyst, at pantebrevet kunne fremsendes til tinglysning samme dag, og at ekspeditionstiden på tinglysningskontoret var to dage. Når pantebrevet var kommet retur fra tinglysning, ville indklagede fremsende det til Realkredit Danmark, som så ville udbetale lånet til dagskurs. På grund af den korte ekspeditionstid valgte han fortsat at undlade kurssikring. Indklagede har anført, at den pågældende medarbejder i forbindelse med underskrivelsen af pantebrevet gav udtryk for, at pantebrevet ville blive sendt til tinglysning en af de nærmeste dage. Under normale omstændigheder ville der være en ekspeditionstid på en uge, før pantebrevet var tinglyst og sendt til udbetaling.
Den 17. februar 1994 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede med forespørgsel til omprioriteringssagen. Indklagede oplyste, at han ville modtage besked direkte fra Realkredit Danmark.
Den 23. februar 1994 fremsendtes pantebrevet til tinglysning.
Den 24. februar 1994 rettede klageren på ny henvendelse til indklagede vedrørende omprioriteringssagen. Det blev meddelt klageren, at medarbejderen, der behandlede sagen, ville kontakte klageren efter endt ferie.
Indklagede har oplyst, medarbejderen ved en fejl ikke fik meddelelse om klagerens henvendelse efter endt ferie den 28. februar 1994, hvorfor sagen først blev drøftet med klageren i begyndelsen af marts 1994. Indklagede har oplyst, at man ved den lejlighed meddelte klageren, at han fortsat kunne kurssikre, men at han valgte ikke at gøre det.
Klageren har oplyst, at baggrunden for henvendelsen til indklagede den 24. februar 1994 var telefonisk oplysning af samme dag fra Realkredit Danmark om, at anmodning om låneudbetaling ikke var modtaget.
Sagens dokumenter blev udleveret til klageren den 7. april 1994.
Efterfølgende godtgjorde indklagede kulancemæssigt klageren i alt 3.214 kr. ved at undlade at opkræve gebyrer og omkostninger i forbindelse med omprioriteringen og en forhøjelse af et billån til klagerens samlever.
Omprioriteringen blev gennemført den 12. november 1994.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille ham, som om lånet var hjemtaget den 18. februar 1994 til kurs 89,90.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det beror på indklagedes fejl, at lånet ikke blev hjemtaget senest den 18. februar 1994. Trods hans henvendelser af 17. og 24. februar 1994 undlod indklagede at følge sagen op. Den af indklagede tilbudte godtgørelse er ikke acceptabel, da han har lidt et langt større kurstab.
Indklagede har anført, at klageren på mødet primo marts 1994 oplyste, at han selv ville vende tilbage. Dette blev opfattet således, at klageren ønskede at se tiden an, med henblik på om kurserne evt. på ny kunne rette sig. Med henvisning til den forsinkede fremsendelse af pantebrevet til tinglysning blev klageren pr. kulance tilbudt en godtgørelse uden præjudice for nærværende klagesag. Klageren valgte at undlade kurssikring og har således accepteret risikoen for kursfald.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at klageren på baggrund af indklagedes oplysning om, at pantebrevet ville blive sendt til tinglysning inden for få dage undlod at kurssikre den 10. februar 1994. Det må endvidere lægges til grund, at klageren under drøftelsen med indklagede i begyndelsen af marts 1994 på ny overvejede spørgsmålet om kurssikring og nu valgte at afvente kursudviklingen.
Ankenævnet finder, således som sagen er oplyst, at indklagede er ansvarlig for, at pantebrevet ikke blev sendt til tinglysning før den 23. februar 1994, og at indklagede derfor bør yde klageren erstatning svarende til forskellen mellem kursen på lånet den 10. februar 1994 og kursen den dag i begyndelsen af marts 1994, hvor klageren havde drøftelsen med indklagede, og hvor han ved at beslutte ikke at kurssikre selv påtog sig risikoen for kursudviklingens videre forløb. Kan denne dato ikke fastlægges, anvendes den dato mellem 1. og 10. marts 1994, hvor kursen var lavest.
Erstatningen skal i overensstemmelse med Ankenævnets praksis nærmere beregnes som kursværdien af differencen i obligationsgæld ved hjemtagelse af lånet den 10. februar 1994 og obligationsgæld ved hjemtagelse den ovenfor nærmere anførte dag i marts 1994. Den kurs, der herved skal lægges til grund, skal være kursen den anførte dag i marts 1994. Den godtgørelse, indklagede pr. kulance har ydet klageren, skal fradrages i erstatningen.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger betale en erstatning beregnet som oven for anført med procesrente fra sagens indbringelse for Ankenævnet den 28. marts 1995. Klagegebyret tilbagebetales klageren.