| Sagsnummer: | 93/2022 |
| Dato: | 12-12-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Mette Lindekvist Højsgaard, Jacob Ruben Hansen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: | Betalingstjenester - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod pengeoverførsler foretaget med Visa/Dankort på baggrund af falske e-mails fra PayPal. Indsigelse om svindel. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod pengeoverførsler foretaget med Visa/Dankort på baggrund af falske e-mails fra PayPal. Indsigelse om svindel.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun blandt andet havde en konto -241 med et tilknyttet Visa/Dankort.
Af bankens regler for Visa/Dankort fremgår blandt andet:
”…
3 Brug af Visa/Dankort
3.1 Betaling
Inden du godkender en betaling eller en hævning, skal du altid sikre dig, at beløbet er korrekt. Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbagekaldes.
…”
Fra den 1. februar 2022 til den 3. februar 2022 blev der foretaget fire kortbetalinger til en betalingsudbyder, B, med klagerens Visa/Dankort tilknyttet konto -241 på i alt 17.000 kr. Af en transaktionsoversigt fra Nets fremgår blandt andet:
|
Købsdato |
Beløb/kr. |
Betalingsmodtager |
Kort |
|
01.02.2022 |
2.000 |
Betalingsudbyder B |
Visa/Dankort |
|
01.02.2022 |
1.800 |
Betalingsudbyder B |
Visa/Dankort |
|
02.02.2022 |
5.200 |
Betalingsudbyder B |
Visa/Dankort |
|
03.02.2022 |
8.000 |
Betalingsudbyder B |
Visa/Dankort |
Om baggrunden for kortbetalingerne har klageren oplyst, at hun havde et klaver til salg via Den Blå Avis. Hun blev kontaktet af en svensk kvinde, K, der gerne ville købe klaveret. Hun og K aftalte, at hun skulle lægge ud for fragtomkostningerne af klaveret til K, og at K senere ville tilbagebetale disse omkostninger. Betalingen for fragtomkostningerne skulle ske via K’s PayPal-konto, og K sendte i den forbindelse links fra PayPal til hende, men når hun trykkede på disse links, blev hun sendt videre til B. Hun overførte fragtomkostningerne til K’s konto hos B via en kortbetaling. K bad hende efterfølgende om at foretage yderligere indbetalinger på kontoen hos B til dækning af afgifter og ekstra udgifter for transporten.
Banken har oplyst, at kortbetalingerne blev gennemført som 3D Secure betalinger ved godkendelse i klagerens NemID-nøgleapp. Banken har fremlagt Processing Details fra bankens interne systemer over de fire kortbetalinger. Heraf fremgår blandt andet den tekst, der blev præsenteret for klageren i NemID-nøgleappen:
”…
Betal [2.000/1.800/5.200/8.000] DKK til [B] fra kort [-241]
…”
Den 3. februar 2022 spærrede klageren sit Visa/Dankort.
Klageren har oplyst, at hun samme dag bad banken annullere betalingerne på 5.200 kr. og 8.000 kr., som endnu ikke var blevet trukket fra konto -241.
Ved e-mail af 4. februar 2022 gjorde klageren indsigelse til banken mod kortbetalingerne.
Samme dag udfyldte klageren en tro- og loveerklæring, hvor hun gjorde indsigelse mod kortbetalingerne på 2.000 kr., 1.800 kr., og 5.200 kr. Klageren har oplyst, at den sidste kortbetaling på 8.000 kr. endnu ikke var blevet trukket fra konto -241 på dette tidspunkt, og at hun derfor ikke nævnte denne. Tro- og loveerklæringen er ikke fremlagt i sagen.
Den 7. februar 2022 afviste banken indsigelsen, og samme dag indgav klageren en klage til banken. Den 10. februar 2022 besvarede banken klagen og godtgjorde pr. kulance klageren de 17.000 kr. fratrukket en selvrisiko på 8.000 kr., i alt 9.000 kr.
Parternes påstande
Den 7. marts 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank principalt skal betale 8.000 kr. til hende, subsidiært mindst 4.200 kr.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun er blevet udsat for økonomisk svindel, og at banken bør godtgøre hende hele beløbet.
K bad hende fungere som mellemmand på transaktionen til fragtfirmaet. Betalingen skulle ske via PayPal, hvorfra K sendte links til hende. Hun forstod ikke, hvorfor disse links videresendte hende til B, hvor der figurerede beløb, som hun ikke kunne genkende. Hun spurgte sin exmand, der ikke fandt det mistænkeligt.
K bad hende overføre flere og flere penge, og hun bad flere gange K om dokumentation for, at hun ikke blev snydt. K forklarede beløbene med, at det var afgifter og ekstra udgifter for transport. K sendte fortsat links fra PayPal, hvor der stod de rette beløb og hendes navn og e-mailadresse.
Hun blev igen mistænksom og efterspurgte atter dokumentation, hvortil K igen sendte noget fra PayPal. K bad herefter om endnu et beløb, hvilket hun afviste og bad om at få sine penge retur. K afviste at føre pengene retur og henviste til, at hun skulle overføre det sidste for at gennemføre transaktionen.
Hun spærrede sit Visa/Dankort den 3. februar 2022 inden kortbetalingerne på 5.200 kr. og 8.000 kr. var gået igennem. På dette tidspunkt var der allerede trukket 1.800 kr. og 2.000 kr., i alt 3.800 kr., som banken skal godtgøre hende, idet der var tale om svindel.
Hun oplyste til banken, at hun ønskede at få stoppet samtlige kortbetalinger, og at der manglede yderligere gennemførsel af to betalinger til K. Alligevel blev kortbetalingerne på 5.200 kr. og 8.000 kr., i alt 13.200 kr., gennemført. Banken burde have fået kortbetalingerne stoppet. Banken skal også godtgøre hende dette beløb.
Banken skal således godtgøre hende hele beløbet på 17.000 kr. og dermed betale yderligere 8.000 kr. til hende. Hvis hun selv skal hæfte med noget beløb, bør det være beløbet på de 3.800 kr. og ikke 8.000 kr., hvorfor banken som minimum skal betale yderligere 4.200 kr. til hende.
Danske Bank har anført, at klageren selv foretog og godkendte de fire kortbetalinger på i alt 17.000 kr., og at alle transaktionerne således blev autoriseret af klageren.
Klageren aftalte selv med K, at hun skulle lægge ud for fragten, og at K efterfølgende skulle tilbagebetale pengene til klageren. Klageren og K aftalte, at udlægget/betalingen skulle foregå via K’s PayPal-konto, men klageren accepterede i stedet at overføre pengene til en konto hos B. B er en betalingsudbyder, der tilbyder sine kunder at købe og sælge kryptovaluta via en konto, som oprettes hos virksomheden.
Det er ikke bankens ansvar, at K ikke overholdt den aftale, som klageren og K indgik. Det kan heller ikke bebrejdes banken, at K ikke tilbagebetalte de af klageren afholdte udlæg for fragt og udgifter.
Det er et aftaleretligt anliggende mellem klageren og K, som er banken uvedkommende. Det er derfor bankens opfattelse, at der ikke er tale om tredjemandsmisbrug.
Banken har ikke pådraget sig et selvstændigt erstatningsansvar som følge af, at den ikke stoppede kortbetalingerne til B efter, at klageren havde spærret sit Visa/Dankort. De ikke-vedkendte kortbetalinger blev godkendt med 3D Secure, hvorfor de ikke kunne tilbagekaldes i henhold til afsnit 3.1 i bankens regler for Visa/Dankort.
Det fremgår også af betalingslovens § 111, stk. 1, at banken ikke kan tilbagekalde en transaktion efter, at instruksen om transaktionen er modtaget af banken.
Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.
Klageren har allerede modtaget kompensation på 9.000 kr., som banken ikke var forpligtet til at betale.
I forbindelse med klagerens klage til Ankenævnet har banken vurderet, at klagesagen i banken retteligt burde været blevet afvist, idet der ikke var tale om tredjemandsmisbrug efter reglerne i betalingsloven. Dette skyldes, at klageren selv foretog og godkendte kortbetalingerne til fragt m.m. til en konto hos B efter aftale med K.
Ankenævnets bemærkninger
Fra den 1. februar 2022 til den 3. februar 2022 blev der foretaget fire kortbetalinger til en betalingsudbyder, B, med klagerens Visa/Dankort tilknyttet konto -241 i Danske Bank. Kortbetalingerne udgjorde 2.000 kr., 1.800 kr., 5.200 kr. og 8.000 kr., i alt 17.000 kr.
Om baggrunden for kortbetalingerne har klageren oplyst, at hun blev kontaktet af en svensk kvinde, K, der gerne ville købe et klaver, som klageren havde til salg via Den Blå Avis. Hun og K aftalte, at hun skulle lægge ud for fragtomkostningerne, og at K ville tilbagebetale disse omkostninger. Betalingen for fragtomkostningerne skulle ske via K’s PayPal-konto, og K sendte i den forbindelse links fra PayPal til hende, men når hun trykkede på disse links, blev hun sendt videre til B. Hun overførte fragtomkostningerne til K’s konto hos B via en kortbetaling. K bad hende efterfølgende foretage yderligere indbetalinger på kontoen hos B til dækning af afgifter og ekstra udgifter for transporten.
Inden klagens indbringelse for Ankenævnet har banken godtgjort klagerens tab fratrukket 8.000 kr., svarende til 9.000 kr.
Banken har oplyst, at kortbetalingerne blev gennemført som 3D Secure betalinger ved godkendelse i klagerens NemID-nøgleapp.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at de i sagen omhandlede kortbetalinger skete med klagerens medvirken og samtykke, samt at de blev korrekt registreret og bogført. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse.
Det følger af § 111 i lov om betalinger, at en betalingsordre ikke kan tilbagekaldes, efter at den er modtaget af betalerens udbyder, medmindre andet er aftalt. Det følger af bankens kortbestemmelser, at kunden ikke kan tilbagekalde transaktioner, som kunden har godkendt. Ankenævnet finder herefter ikke, at klageren havde krav på at tilbagekalde kortbetalingerne på 5.200 kr. og 8.000 kr., i alt 13.200 kr.
Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at bankerne på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.