| Sagsnummer: | 45/2017 |
| Dato: | 05-12-2017 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Michael Reved, George Wenning, Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler |
| Klageemne: | Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso Forsikring - låneforsikring |
| Ledetekst: | Indsigelse mod inkasso begrundet i, at det var uafklaret om gælden var dækket af en forsikring. Renter. Ugyldighed. |
| Indklagede: | Ekspres Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod, at hans lån overgik til inkasso på et tidspunkt, hvor det var uafklaret, om gælden var dækket af en forsikring, samt spørgsmål vedrørende renter og ugyldighed.
Sagens omstændigheder
Den 18. december 2012 underskrev klageren en aftale med Ekspres Bank om et lån (konto nr. -604) på 13.000 kr., der skulle afvikles med månedlige ydelser på 429,96 kr. Renten var variabel, for tiden 1,42 % pr. måned. Ved afkrydsning i en rubrik i låneaftalen tegnede klageren en Låne- og kreditsikring, som var en forsikring i tilknytning til lånet. Af låneaftalen fremgik i øvrigt blandt andet:
”…
Låneaftalen kan tjene som grundlag for umiddelbar tvangsfuldbyrdelse, jf. Retsplejelovens § 478, stk. 1.
…”
Den 18. december 2013 underskrev klageren en aftale med Ekspres Bank om et lån (konto nr. -239) på 13.000 kr. Låneaftalen svarede til låneaftalen for lån -604. Banken har oplyst, at forsikringerne for begge lånene (-239 og -604) blev tegnet hos forsikringsselskabet F1.
Ved kreditaftale af 27. juni 2014 ydede Ekspres Bank klageren et lån (konto nr. -173) på 7.800 kr., der skulle afvikles med månedlige ydelser på 225,42 kr. Renten var variabel, for tiden 1,42 % pr. måned. Under sagen er der fremlagt et ikke underskrevet eksemplar af aftalen. Af kreditaftalen fremgik i øvrigt blandt andet:
”…
Da du har valgt låne- og kreditsikring fremsendes endeligt forsikringsbrev direkte fra [F1].
…
Kreditaftalen kan tjene som grundlag for umiddelbar tvangsfuldbyrdelse, jf. Retsplejelovens § 478, stk. 1.
…”
Den 17. juli 2014 underskrev klageren et gældsbrev til pengeinstituttet P vedrørende et lån på 62.489,62 kr., som skulle afvikles med månedlige ydelser på 1.534,04 kr. Renten var variabel, for tiden 1,65 % pr. måned. Af gældsbrevet fremgik i øvrigt blandt andet:
”…
Dette gældsbrev kan tjene som grundlag for umiddelbar tvangsfuldbyrdelse, jf. Retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.
…”
På et ikke oplyst tidspunkt blev lånet hos P overtaget af Ekspres Bank. Banken har oplyst, at der i tilknytning til dette lån (konto nr. -627) var tegnet en forsikring i et andet forsikringsselskab end F1, herefter F2. Banken har under sagen fremlagt forsikringsbetingelserne pr. den 1. januar 2017 vedrørende forsikringen i F2, som var en såkaldt Lønsikring.
Ved e-mails af 21. september 2016 til banken gjorde klageren indsigelse mod rykkergebyrer og inkasso for så vidt angik lånene -627, -239 og -604. Det var klagerens opfattelse, at han ikke skyldte pengene, og at gælden var forsikringsdækket.
Den 28. september 2016 indgav klageren en klage over F1 til Forsikringsankenævnet.
Ved brev af 17. oktober 2016 opsagde banken lån -604.
Banken overgav sagen til inkasso og sendte ved breve af 10. februar 2017 anmodninger til klageren om at betale restgælden på lånene -627, -239, og -173.
Den 14. februar 2017 indgav klageren en klage over Ekspres Bank til Ankenævnet.
Banken tilbageførte herefter pr. kulance opkrævede rykkergebyrer og stillede klagerens lån i bero.
Den 2. august 2017 traf Ankenævnet for Forsikring afgørelse i sagen vedrørende klagerens klage over F1. F1 havde ophævet to af klagerens tre forsikringer med tilbagevirkende kraft. Ankenævnet tilsidesatte ophævelserne som ugyldige og pålagde F1 at anerkende, at forsikringerne fortsat var i kraft. Forsikringsankenævnet fandt ikke, at klageren opfyldte betingelserne for at få udbetalt forsikringsdækning.
Ved breve af 5. september 2017 fra et inkassobureau, A, fik klageren meddelelse om, at bankens fordringer i henhold til lånene -627, -173 og -604 var overdraget til A.
Den 14. september 2017 sendte F1 et brev til klageren vedrørende de tre forsikringer, der var omfattet af klagen til Forsikringsankenævnet. Af brevet fremgik:
”Vi har været i kontakt med Ekspres Bank vedr. forsikringerne og modtaget information at forsikringerne allerede den 16. november 2016 blev annulleret af Ekspres Bank pga. forsikringspræmien ikke blev betalt.
Lånene har der efter blevet solgt af Ekspres Bank til [A] så der er ingen mulighed for at aktivere nogen forsikringer, når der ikke findes nogen lån.
All forsikringspræmie er blevet tilbage betalt.”
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at han ikke hæfter for fordringerne vedrørende lånene i Ekspres Bank.
Ekspres Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken handlede i strid med god skik ved at overgive fordringerne til inkasso og efterfølgende at sælge dem til A.
Han har ikke vedkendt sig gælden. Banken var bekendt med, at han havde klaget til Forsikringsankenævnet, da det var forsikringen og ikke ham, der hæftede for gælden, og banken var bekendt med, at sagen fortsat verserede.
Banken bør sætte sagen i bero og undlade at tilskrive renter på gælden, indtil det er endeligt afgjort, om forsikringen vil/skal betale det, som banken mener, at der skyldes. Han bør heller ikke registreres i RKI. Bankens tilbud om at sætte inkassosagen i bero er utilstrækkeligt.
Han hæfter ikke for den påståede gæld. Han har gjort indsigelse mod gælden allerede siden september 2016. Banken bør anlægge en retssag mod ham, hvis den mener at have et krav mod ham. En låneaftale er ikke et fundament i sig selv. Indtil en eventuel dom er afsagt, har banken intet fundament.
Som følge af kronisk sygdom har han mistet arbejdsevnen og er kommet på kontanthjælp. Desuden er han blevet skilt og har økonomiske forpligtelser i forbindelse hermed. Han ejer intet af værdi.
F1, som er bankens søsterfirma, har ikke ønsket at udbetale forsikringsdækning for hans manglende arbejdsevne og har trukket forsikringsdækningen tilbage. Låneaftalerne, der blev etableret under forudsætning af, at der var forsikringsdækning, er derfor ikke længere gyldige. F1 bærer det fulde ansvar, og banken skal henvende sig til F1 vedrørende det tilgodehavende, banken mener at have.
Både A og F1 er søsterfirmaer til banken, og det er svært at vurdere, om der foreligger inhabilitet. Banken og F1 har tilsyneladende udvekslet oplysninger om sagen. Da banken, F1 og A reelt er én virksomhed, har de en fælles interesse i, at han ikke opnår forsikringsdækning.
Der er truffet afgørelse til hans fordel i Forsikringsankenævnet i sagen mod F1. Dermed har banken ulovligt og uden hans samtykke, tilbageført penge vedrørende ophævelse af to forsikringer. Alle forsikringer er gyldige. Han er ikke forpligtet til at betale til banken. Sagen må herefter betragtes som værende et mellemværende mellem banken og F1 om en eventuel forsikringsdækning.
Han har overdraget sagen ved Forsikringsankenævnet til advokat med henblik på at føre sagen videre.
Banken burde ikke overdrage en påstået gæld, så længe der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvem der hæfter for den. Banken har solgt en gæld, som ikke vedrører ham, og A har således købt "katten i sækken".
Ekspres Bank har anført, at låneaftalerne er gyldige, og at klageren hæfter for gælden i henhold til låneaftalerne.
På baggrund af en henvendelse fra klageren anmodede banken om nærmere oplysninger om klagen til Forsikringsankenævnet med henblik på bankens vurdering af, om klageren kunne bevilges henstand med ydelserne. Klageren afslog at imidlertid at oplyse andet end journalnummeret på sagen.
Banken har pr. kulance valgt at tilbageføre de opkrævede rykkergebyrer og har anmodet A om at afvente det videre inkassoforløb, indtil Pengeinstitutankenævnet har afsluttet nærværende sag.
Banken har et fundament i form af underskrevne låneaftaler, og disse er gældende, uagtet om der er tegnet en forsikring eller ej.
Banken stod for opkrævning af forsikringsydelserne for F1 og modtog i den forbindelse en meddelelse fra F1 om, at forsikringsydelserne skulle tilbageføres til klageren, idet klageren ikke opfyldte dækningskriterierne. Dette er normal procedure, og oplysningen fra F1 til banken skyldes, at banken skal have en saglig grund for at tilbageføre en allerede opkrævet ydelse.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder ikke, at aftalerne vedrørende klagerens lån i Ekspres Bank kan tilsidesættes som ugyldige.
Ankenævnet finder, at banken i februar 2017, hvor lånene var misligholdte, var berettiget til at overgive dem til inkasso. Dette gælder uanset, at klageren på daværende tidspunkt havde indgivet en klage til Forsikringsankenævnet vedrørende tre af de i alt fire forsikringer, der var tegnet i tilknytning til lånene.
Banken har under klagesagen pr. kulance refunderet rykkergebyrer på klagerens lån.
Sagen i Forsikringsankenævnet vedrørte klagerens forsikringer i forsikringsselskabet F1 for lånene -604, -239, og -173. Ifølge Forsikringsankenævnets afgørelse i sagen var klageren ikke berettiget til dækning i henhold til forsikringerne. Klageren har oplyst, at han har henvendt sig til en advokat med henblik på at føre sagen videre.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med tegning af forsikringerne.
Ankenævnet finder endvidere, at der ikke er grundlag for at pålægge banken at frafalde sit tilgodehavende, herunder renter vedrørende kreditterne.
Ankenævnet finder, at det er uklart, om banken ved overdragelsen af fordringen til A har tilsidesat sin tavshedspligt i medfør af lov om finansiel virksomhed § 117, jf. Finanstilsynets afgørelse af 15. oktober 2003 som stadfæstet af Erhvervsankenævnet den 18. februar 2005 og Finanstilsynets afgørelse af 28. marts 2011. Ankenævnet finder, at dette spørgsmål efter sin karakter er uegnet til behandling i Ankenævnet, hvorfor denne del af sagen afvises i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.