| Sagsnummer: | 560/2024 |
| Dato: | 20-06-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Karin Sønderbæk, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: | Netbank - øvrige spørgsmål Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler og korttransaktion, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske telefonopkald. Adgang til netbank via fjernstyringsprogram. |
| Indklagede: | Sparekassen Kronjylland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetaling og kontooverførsler, der skete med henblik på investering. Adgang til netbank via fjernstyringsprogram.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sparekassen Kronjylland, hvor han havde en konto og netbankadgang. Klageren havde derudover MitID.
I perioden mellem den 9. marts 2023 og 23. maj 2023 blev der via netbank foretaget seks kontooverførsler på i alt 1.001.945,60 DKK samt en korttransaktion på 7.000 DKK fra klagerens konto i sparekassen:
|
Dato |
Beløb DKK |
Modtager |
Overførslens foretagelse |
|
9. marts 2023 |
7.000 |
[Kryptovalutabørs] |
Godkendt af klager med MitID via Nets 3D Secure |
|
9. marts 2023 |
600.000 |
[Konto -024] |
Godkendt/autoriseret af klager via netbank med MitID. |
|
27. april 2023 |
112.501,02 |
[Kryptobetalingssystem] |
Godkendt/autoriseret af klager via netbank med MitID. |
|
27. april 2023 |
71.000 |
[Pengeoverførselsvirksomhed] |
Godkendt/autoriseret af klager via netbank med MitID. |
|
10. maj 2023 |
75.000 |
[Pengeoverførselsvirksomhed] |
Godkendt/autoriseret af klager via netbank med MitID. |
|
10. maj 2023 |
75.444,58 |
[Person, Vilnius] |
Godkendt/autoriseret af klager via netbank med MitID. |
|
23. maj 2023 |
68.000 |
[Pengeoverførselsvirksomhed] |
Godkendt/autoriseret af klager via netbank med MitID. |
Klageren har oplyst, at han i perioden fra den 9. marts 2023 til 28. maj 2023 er blevet snydt for over 1 mio. DKK via netbanken.
Sparekassen har oplyst, at klageren den 1. maj 2023 ringede til sparekassen, fordi han havde overført penge til tredjemand i anledning af, at tredjemand havde ringet til ham og oplyst ham om, at pengene ville blive investeret i kryptovaluta. Klageren anmodede sparekassen om et lån på 500.000 DKK, idet tredjemand havde oplyst ham om, at han skulle have 500.000 DKK. stående på sin konto for at kunne få tilbagebetalt sine penge. Tredjemand begrundede dette med, at det var påkrævet for at kunne afregne skat af afkastet af hans investering. Sparekassen afviste at yde dette lån til klageren. Klageren oplyste senere sparekassen om, at han havde lånt pengene andetsteds.
Sparekassen har endvidere oplyst, at rådgiveren i sparekassen i en telefonsamtale med klageren den 1. maj 2023 havde oplyst ham om, at hun fandt henvendelserne fra tredjemand meget mystiske og højst usædvanlige, og at hun var af den overbevisning, at klageren var blevet udsat for svindel. Da han optog lån, fik han ikke oplyst, at det var svindel.
Sparekassen har yderligere anført, at klageren senere på dagen den 1. maj 2023 talte med sparekassens indsigelsesafdeling grundet mistanke om svindel. Sparekassen oplyste klageren om, at den var overbevist om, at klageren var blevet svindlet, og sparekassen spurgte om baggrunden for overførslerne, hvortil klageren svarede, at han havde set en annonce om investering på internettet og havde skrevet sig op til at blive kontaktet af tredjemand. Han blev herefter ringet op af en tredjemand, som havde fået klageren til at installere software på sin computer, der satte tredjemand i stand til at fjernstyre computeren via AnyDesk. Klageren har oplyst, at han selv havde godkendt/autoriseret overførslerne via netbank, idet han ønskede at gennemføre overførslerne til tredjemand.
Klageren har oplyst, at når der skulle overføres penge, så var svindleren med på netbank via AnyDesk og telefon. Når han fik koden, godkendte han den. Svindleren fortalte ham hvordan han skulle gøre.
Sparekassen har oplyst, at den tilbød klageren at kontakte de pengeinstitutter, som pengene var overført til, med henblik på at forsøge at få dem til at returnere pengene. Klageren accepterede indledningsvis dette, men ringede dagen efter og trak sin accept tilbage, da han selv ville forsøge at få tredjemand til at tilbageføre pengene. Klageren har bestridt, at han trak sin anmodning tilbage. Klageren har anført, at da han optog lån, fik han ikke oplyst, at det var svindel.
Sparekassen har yderligere oplyst, at klageren den 23. maj 2023 ringede til sparekassen, fordi han ønskede hjælp til at foretage yderligere overførsler til tredjemand, da han ikke mente, at han var blevet svindlet. Sparekassen afviste at hjælpe ham. To dage efter kontaktede klageren sparekassen og mente, at han var blevet svindlet.
Sparekassen har fremlagt skærmbillede fra sparekassens system, hvoraf fremgik, at der i klagerens netbank blev lagt tre ordrer til betaling henholdsvis den 18. april 2023, 26. april 2023, 10. maj 2023 på 23.500 EUR, 15.050 EUR (svarende til 112.501,02 DKK) og 10.100 EUR (svarende til 75.444,58 DKK).
Sparekassen har yderligere fremlagt skærmbillede fra sparekassens system, hvoraf fremgår, at klageren havde brugeradgang til sin netbank henholdsvis den 26. april 2023 og den 10. maj 2023.
Den 25. august 2024 sendte klageren sin klage vedrørende svindlen ind til sin bank.
Den 12. oktober 2024 kl. 17:29 oplyste klageren:
”… overførslerne foregik på den måde at svindleren var inde på min netbank via Anydesk, hvorefter jeg godkendte overførslen… ”.
Klageren har politianmeldt sagen.
Parternes påstande
Den 7. november 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland skal tilbagebetale 1.008.945,06 DKK.
Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sparekassen godkendte store overførsler uden at stoppe dem, selvom den havde et loft på 50.000 DKK, og selvom den vidste, at det var svindel.
Når der skulle overføres penge, så var svindleren med via AnyDesk og telefon. Klageren fik koden af sparekassen på telefon og sendte den videre til svindleren.
En overførsel på 200.000 DKK nåede et andet pengeinstitut at fastfryse, da det kunne se, at det var svindel, og at overførslen skete samme dag som de andre store overførsler fra sparekassen.
Da han optog et lån, fik han ikke oplyst, at det var svindel.
Tredjemand valgte at returnere et beløb til ham for at motivere ham.
Sparekassen har opkrævet gebyrer for overførslerne og har været bekendt med overførslerne.
Sparekassen Kronjylland har anført, at transaktionerne ikke skete på baggrund af tredjemandsmisbrug af klagerens betalingsmidler, men at klageren derimod selv godkendte og autoriserede overførslerne med sit MitID for at investere pengene og opnå et afkast. Klageren havde til hensigt at foretage transaktionerne og foretog dem frivilligt.
Klageren har givet samtykke til transaktionerne ved at anvende sit MitID, jf. betalingslovens § 82. Dermed er der ikke tale om tredjemandsmisbrug omfattet af betalingslovens § 100, hvorfor sparekassen ikke kan pålægges at hæfte for transaktionerne.
Betalingslovens § 112 finder ikke anvendelse på kontooverførsler, og sparekassen hæfter dermed heller ikke på dette grundlag.
Sparekassen kan ikke pålægges at hæfte på andet grundlag end betalingsloven, herunder særligt som følge af, at sparekassen adskillige gange advarede klageren om risikoen for, at han blev svindlet. Klageren burde efter første samtale med sparekassen den 1. maj 2023 have indset, at han blev svindlet. Klageren afslog at modtage sparekassens hjælp til at få returneret sine overførsler og fortsatte med at overføre store beløb, efter at han den 1. maj 2023 havde udtalt, at han nok ikke burde have overført penge til tredjemand.
Overførslerne er foretaget og godkendt af klageren, og sparekassen var hverken forpligtet eller berettiget til at standse dem og kan under ingen omstændigheder være ansvarlig for ikke at gøre det.
Det er ubestridt, at det var klagerens hensigt at foretage samtlige transaktioner, herunder at overføre de beløb til de pågældende konkrete modtagere, og klageren foretog transaktionerne frivilligt, selv efter sparekassens udtrykkelige advarsler om at undlade at foretage transaktionerne. Sparekassen hæfter således ikke for transaktionerne.
Korttransaktionen på 7.000 DKK blev gennemført ved brug af 3D-Secure den 9. marts 2023. Klagerens telefonnummer var ikke tilmeldt til at kunne benytte 3D-Secure transaktioner på det tidspunkt, hvor transaktionen blev godkendt. Transaktionen kunne alene gennemføres ved brug af klagerens MitID.
Brug af SMS-kode til gennemførsel af overførsler er en ekstra sikkerhedsforanstaltning, som ikke er påkrævet for at anse overførslerne for autoriserede. Det kan ikke komme sparekassen til skade, at der er indført yderligere sikkerhedsforanstaltninger end påkrævet i henhold til lovgivningen.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Sparekassen Kronjylland, hvor han havde en konto og netbankadgang.
I perioden mellem 9. marts 2023 og 23. maj 2023 blev der via netbank foretaget seks kontooverførsler på i alt 1.001.945,60 DKK samt en korttransaktion på 7.000 DKK fra klagerens konto i sparekassen.
Om baggrunden for overførslerne har sparekassen oplyst, at klageren den 1. maj 2023 ringede til sparekassen, fordi han havde overført penge til tredjemand i anledning af, at tredjemand havde ringet til ham og oplyst ham om, at pengene ville blive investeret i kryptovaluta.
Klageren anmodede sparekassen om et lån på 500.000 DKK, idet tredjemand havde oplyst ham om, at han skulle have 500.000 DKK. stående på sin konto for at kunne få tilbagebetalt sine penge. Sparekassen afviste at yde dette lån til klageren.
Sparekassen har oplyst, at klageren senere på dagen den 1. maj 2023 talte med sparekassens indsigelsesafdeling grundet mistanke om svindel. Sparekassen oplyste klageren om, at den var overbevist om, at klageren var blevet svindlet, og at hans penge var tabt. Sparekassen spurgte ind til baggrunden for overførslerne, hvortil klageren oplyste, at han havde set en annonce om investering på internettet og havde skrevet sig op til at blive kontaktet af tredjemand. Han blev herefter ringet op af en tredjemand, som havde fået klageren til at installere software på sin computer, der satte tredjemand i stand til at fjernstyre computeren via AnyDesk.
Klageren har oplyst, at svindleren var inde på hans netbank via AnyDesk. Klageren modtog koden og godkendte overførslen. Svindleren fortalte, hvordan han skulle gøre.
Klageren har politianmeldt sagen.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at de i sagen omhandlede korttransaktioner og kontooverførsler skete med klagerens medvirken og samtykke. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse. Dette gælder, uanset om det må lægges til grund, at klageren blev narret til at foretage transaktionerne.
Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på de i sagen omhandlede kontooverførsler, der blev gennemført i klagerens netbank og ikke skete ved brug af et betalingsinstrument.
Ankenævnet finder heller ikke, at sparekassen på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab vedrørende overførslerne.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen til om klageren har fået leveret den bestilte ydelse vedrørende kortbetalingen forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende kortbetalingen.
Klageren får ikke medhold i klagen vedrørende kontooverførslerne.