Spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte transaktioner foretaget i mobilbanken og via Apple Pay. Bortkommet mobiltelefon.
| Sagsnummer: | 429/2026 |
| Dato: | 29-10-2026 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Inge Kramer, Signe Kjørup Carlsson, Tina Thygesen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst |
| Ledetekst: | Spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte transaktioner foretaget i mobilbanken og via Apple Pay. Bortkommet mobiltelefon. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om hæftelse for ikke-vedkendte transaktioner foretaget i mobilbanken og via Apple Pay. Bortkommet mobiltelefon.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lån & Spar Bank, hvor han blandt andet havde en lønkonto -075 med et tilknyttet VISA/Dankort -847 samt adgang til mobilbank. Derudover havde han fælleskontiene -121, -164 og 172 sammen med sin hustru.
Klagerens VISA/Dankort var indrulleret i en Apple-Wallet, som var installeret på klagerens iPhone. Ligeledes var klagerens MitID og mobilbank installeret på klagerens mobiltelefon.
Banken har oplyst, at klageren har oplyst, at han i nattelivet blev tilbudt et lift hjem af en person, han netop havde mødt. Undervejs bortkom klagerens mobiltelefon.
Klageren har oplyst, at han den 11. januar 2026 ca. kl. 02:00 opdagede, at hans mobiltelefon var bortkommet. Ca. kl. 02:30 forsøgte han at lokalisere mobiltelefonen via Find-appen. Klageren har fremlagt en e-mail fra Apple, som blev sendt den 11. januar 2026 kl. 02:27, hvoraf fremgår, at Find-appen var blevet deaktiveret på hans iPhone. Klageren har oplyst, at deaktiveringen skete uden hans viden eller medvirken. Klageren deaktiverede sin Apple-konto i den overbevisning, at det ville gøre det umuligt at bruge mobiltelefonen og betalingsløsningerne.
Banken har fremlagt en oversigt over transaktioner, som blev gennemført fra klagerens konti i banken den 11. januar 2026, og som klageren kan ikke vedkende sig. Af oversigten fremgår blandt andet:
” Interne overførsler
D. 11.01.2026 / 08:02:53 – Fra […]075 til […]172 = 20.000 DKK (Lønkonto- Fælles budgetkonto)
D. 11.01.2026 / 08:03:42 - Fra [...]075 til [...]121 = 20.000 DKK (Lønkonto - Opsparing)
D. 11.01.2026 / 08:04:15 - Fra […]075 til […]164 = 20.000 DKK (Lønkonto – Fælles madkonto)
D. 11.01.2026 / 08:08:40 - Fra […]075 til […]172 = 20.000 DKK (Lønkonto – Fælles budgetkonto)
Eksterne overførsler
D. 11.01.2026 / 04:48:25 - Fra […]075 til […]969 = 23.452 DKK (Straks – [pengeinstitut B])
D. 11.01.2026 / 04:51:06 - Fra […]172 til […]969 = 24.525 DKK (Straks – [pengeinstitut B])
Gennemførte transaktioner i alt: 2 (eksterne)
Beløb i alt: 47.977 DKK
K O R T T R A N S A K T I O N E R
-----------------------------------------------------------------------------
KORTNUMMER: […]847
Kortkøb:
11/01/26, kl. 03:29 = 1.000 EURO ([betalingsmodtager N)
11/01/26, kl. 07:58 = 8.000 DKK ([pengeinstitut R])
11/01/26, kl. 08:00 = 12.000 DKK ([pengeinstitut R])
11/01/26, kl. 08:05 = 9.500 DKK ([pengeinstitut R])
11/01/26, kl. 08:21 = 1.000 DKK ([pengeinstitut R])
Gennemførte transaktioner i alt: 5
Beløb i alt: 37.973,51 DKK ”
Kortbetalingerne blev gennemført via Apple Pay, og kontooverførslerne blev godkendt med MitID.
Banken har oplyst, at Nets’ overvågningsprocedurer førte til, at klagerens VISA/Dankort blev spærret.
Klageren har fremlagt en e-mail fra Apple af 11. januar 2026 kl. 02:27, hvoraf blandt andet fremgår, at Find-appen på klagerens iPhone var blevet deaktiveret, og at mobiltelefonen således ikke længere kunne lokaliseres.
Klageren har oplyst, at det fremgår af en e-mail fra Apple, at adgangskoden til hans Apple-konto blev ændret den 11. januar kl. 02.26.54. Klageren har oplyst, at det ikke var ham, der foretog ændringen.
Klageren har oplyst, at han den 11. januar 2026 kl. 9:30 konstaterede misbruget, hvorefter han straks kontaktede banken.
Banken har oplyst, at den straks iværksatte de sædvanlige sikkerhedsforanstaltninger, herunder kontakt til modtagerbanken og efterfølgende spærring af relevante adgange.
Banken har oplyst, at der ikke foreligger tekniske fejl ved registrering eller bogføring af transaktionerne, jf. betalingslovens § 98.
Banken har fremlagt sine brugerregler for VISA/Dankort af 16. september 2020, hvoraf blandt andet fremgår:
”9. Din pligt til at spærre kortet
…
9.2 Kort i wallet
Ligesom for det fysiske kort skal du spærre dit kort på mobilen, hvis
- Du mister din mobiltelefon
- Du opdager, at dit kort på mobilen er blevet misbrugt
- Du på anden måde får mistanke om, at dit kort i en wallet måske kan blive misbrugt
Ved spærring af dit kort i mobilen skal du kontakte Lån & Spar Bank A/S.
…
10. Dit ansvar ved misbrug af kortet
…
10.3 Hæftelse for fuldt tab
Du hæfter for det fulde tab, hvis din personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt i forbindelse med misbruget under flg. betingelser:
- Du har selv videregivet sikkerhedsforanstaltningen til den som har misbrugt dit kort OG
- Du indså eller burde have indset, der var risiko for misbrug
Du hæfter endvidere for det fulde tab, hvis du har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde dine forpligtelser i henhold til reglerne, herunder at opbevare kortet eller mobiltelefonen forsvarligt, at beskytte sikkerhedsforanstaltningen, jf. afsnit 4, eller at spærre kortet, jf. afsnit 9.”
Banken har derudover fremlagt ”Vilkår og betingelser for MitID”, hvoraf blandt andet fremgår:
”D.7.1 Din pligt til straks at suspendere og spærre
Du skal straks via MitID.dk, hos Borgerservice eller dit pengeinstitut
…
- spærre din MitID app, hvis du har mistet en enhed, som din MitID app er installeret på, eller du får mistanke om, at uvedkommende har adgang til din MitID app eller har kendskab til din PIN-kode.”
Ved en tro- og love erklæring af 12. januar 2026 gjorde klageren indsigelse mod seks kontooverførsler, som var blevet foretaget den 11. januar 2026, på i alt 127.977 DKK, hvoraf fire beløb på 20.000 kr., i alt 80.000 DKK., var blevet overført internt mellem klagerens konti i banken, og to beløb på 23.452 og 24.525 DKK, i alt 47.977 DKK, var blevet overført fra henholdsvis konto -075 og -172 til konto -969 i pengeinstitut B.
Banken afviste indsigelsen.
Den 27. april 2026 sendte klageren en e-mail til banken, hvoraf blandt andet fremgik:
”Hej
Vi snakkede i telefon sammen i torsdags omkring min sag, og du spurgte ind til hvordan man kunne ændre faceID kun ved hjælp af numerisk kode til telefon. Vi aftale at jeg skulle sende dig artiklen Apple support selv henføre til angående dette. Nedenfor er et link til denne og under den har jeg opsummeret en konklusion af artiklen med udgangspunkt i min sag.
https://support.apple.com/da-dk/120340
Konklusion:
Hvis Beskyttelse af stjålet enhed er slået fra
en person, der har din iPhone og kender den numeriske kode, vil kunne gå ind og ændre Face ID, tilføje sit eget ansigt, eller bruge koden til at godkende ændringer, som giver adgang til apps og konti. Det betyder konkret, at vedkommende potentielt kan:
- gå til Indstillinger > Face ID & kode
- indtaste telefonens kode
- nulstille Face ID
- registrere sit eget ansigt
- derefter åbne apps, der bruger Face ID (bank, mail, noter, adgangskoder osv.), hvis de også accepterer det nye Face ID
Hvorfor?
Når funktionen er slået fra, fungerer koden som normalt fallback til mange sikkerhedshandlinger. Det er netop dét Apple forsøger at forhindre med Beskyttelse af stjålet enhed.”
Den 4. maj 2026 svarede banken blandt andet klageren, at Apple Pay suspenderes automatisk, når en telefon anmeldes stjålet i Apples system., Klageren tog ikke dette initiativ, og Apples dokumentation viste, at Face ID kræver åbne øjne og brugerens opmærksomhed, hvilket yderligere reducerede sandsynligheden for misbrug uden hans viden. Banken fandt det således godtgjort, at der var tale om tredjemandsmisbrug i betalingslovens forstand.
Parternes påstande
Den 12. juni 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal tilbageføre ham hans tab på ca. 87.000 DKK, subsidiært at hans hæftelse skal begrænses i overensstemmelse med betalingslovens regler.
Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at sagen ikke skal afvises, da den i vidt omfang bygger på objektive og dokumenterede forhold, herunder tidspunktet for mobiltelefonens bortkomst, dokumentation for deaktivering af Find-appen kl. 02.27, oplysninger om ændringer på hans Apple-konto, transaktionernes tidspunkter samt bankens egne registreringer. Find-appen på hans mobiltelefon blev deaktiveret uden hans viden eller medvirken, og efter bortkomsten blev der foretaget ændringer på hans Apple-konto. Adgangskoden til hans Apple-konto blev ændret kl. 02.26.54 uden hans medvirken. Dette understøtter, at en anden person havde kontrol over mobiltelefonen kort efter bortkomsten. Det forhold, at den præcise tekniske fremgangsmåde ikke kan fastlægges, gør ikke sagen uegnet til skriftlig behandling.
Apple beskriver, at de biometriske sikkerhedsindstillinger kan ændres, hvis en tredjemand har adgang til mobiltelefonen og dens adgangskode. Dette svækker bankens antagelse om, at anvendelse af Face-ID nødvendigvis indebærer, at han selv har autoriseret transaktionerne.
Han blev omkring kl. 02.00 opmærksom på, at mobiltelefonen var bortkommet. Han forsøgte straks at lokalisere mobiltelefonen ved hjælp af Find-appen, og hans hustru forsøgte samtidig gentagne gange at ringe til mobiltelefonen. Hans opfattelse var, at mobiltelefonen var bortkommet eller glemt i bilen, og han forsøgte derfor først at få den tilbage. Han havde ingen konkret anledning til at tro, at mobiltelefonens sikkerhedsforanstaltninger allerede var blevet kompromitteret, eller at hans VISA/Dankort, mobilbank og MitID blevet misbrugt. Han deaktiverede selv sin Apple-konto i den overbevisning, at det ville gøre det umuligt at anvende mobiltelefonen og betalingsløsningerne. Tredjemand havde dog forinden nået at ændre adgangskoden.
Da han samme dag ca. kl. 09:30 konstaterede de uautoriserede transaktioner, reagerede han straks ved at kontakte banken og få sine betalingsløsninger spærret. Han forsøgte således at forhindre uberettiget brug af mobiltelefonen og betalingsløsningerne.
Transaktionerne var uautoriserede efter betalingslovens § 82, og banken har ikke bevist grov uagtsomhed eller samtykke fra hans side. Banken bygger delvist sin afgørelse på urigtige faktiske forudsætninger vedrørende brugen af Find-appen.
Registreringen af brugen af et betalingsinstrument eller en personlig sikkerhedsforanstaltning udgør ikke i sig selv bevis for, at han har godkendt transaktionerne, jf. betalingslovens § 98, stk. 2.
Banken skal pålægges at tilbageføre det tabte beløb. Subsidiært skal hans hæftelse begrænses i overensstemmelse med betalingslovens regler.
Lån & Spar Bank har til støtte for afvisningspåstanden blandt andet anført, at der består væsentlig usikkerhed omkring hændelsesforløbet, herunder hvordan mobiltelefonen bortkom, om klageren på noget tidspunkt har observeret tredjemand få kendskab til mobiltelefonens adgangskode, hvordan en eventuel tredjemand skulle have opnået adgang til mobiltelefonens sikkerhedsforanstaltninger, hvordan en eventuel tredjemand skulle have opnået adgang til klagerens Apple-konto, hvorledes MitID konkret blev anvendt, samt hvilke handlinger klageren foretog i timerne mellem bortkomsten og gennemførslen af de omtvistede dispositioner. En afklaring af disse spørgsmål vil nødvendiggøre parts- og vidneforklaringer samt eventuel teknisk bevisførelse. Dette kan ikke ske under Ankenævnets skriftlige behandling. Sagen bør derfor afvises i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Der henvises til Ankenævnets sag 499/2025.
Banken har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at klageren ikke har redegjort for, hvorledes en eventuel tredjemand skulle have fået adgang til mobiltelefonens adgangskode, SMS-bekræftelser, klagerens Apple-konto, mobilbanken, MitID, de virtuelle betalingskort samt de øvrige personlige sikkerhedsforanstaltninger. Klageren har således ikke redegjort for, at de omtvistede transaktioner er uautoriserede.
Det forhold, at Find-appen blev deaktiveret den 11. januar 2026 kl. 02.27 dokumenterer ikke, hvordan en eventuel tredjemand skulle have fået adgang til mobiltelefonens sikkerhedsforanstaltninger og til selve enheden (brug af adgangskode eller biometri), hvordan mobilbanken blev tilgået, hvordan MitID blev anvendt, eller hvordan de omtvistede transaktioner blev gennemført.
Klageren blev allerede omkring kl. 02.00 bekendt med, at mobiltelefonen var bortkommet, men undlod uden unødigt ophold at spærre VISA/Dankortet via Nets' døgnåbne spærringsservice, ligesom han undlod at spærre sit MitID og at kontakte banken.
Første kortbetaling blev gennemført kl. 03.29, mens de efterfølgende kontooverførsler og øvrige dispositioner først blev gennemført betydeligt senere, og en væsentlig del af de omtvistede dispositioner ville derfor have været forhindret eller begrænset ved en rettidig spærring. Klageren opfyldte således ikke sine forpligtelser efter betalingslovens § 93, stk. 1, nr. 2, hvorefter en betaler uden unødigt ophold skal underrette udbyderen ved tab, tyveri eller uberettiget brug af et betalingsinstrument.
Det var ikke klageren, men Nets' egne overvågningsprocedurer, der førte til spærring af VISA/Dankortet.
Klageren har selv oplyst, at adgangskoden til mobilbanken formentlig var identisk med den kode, han anvendte til flere andre funktioner.
De omtvistede dispositioner blev gennemført ved anvendelse af klagerens personlige sikkerhedsforanstaltninger.
Der henvises til Ankenævnets sager 493/2024 og 596/2024.
Klageren har således ikke har godtgjort, at banken hæfter for det omtvistede tab.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Lån & Spar Bank, hvor han blandt andet havde en lønkonto -075 med et tilknyttet VISA/Dankort -847 samt adgang til mobilbank. Derudover havde han fælleskontiene -121, -164 og 172 sammen med sin hustru.
Klagerens VISA/Dankort var indrulleret i en Apple-Wallet, som var installeret på klagerens iPhone. Ligeledes var klagerens MitID og mobilbank installeret på klagerens mobiltelefon.
Banken har oplyst, at klageren har oplyst, at han i nattelivet blev tilbudt et lift hjem af en person, han netop havde mødt. Undervejs bortkom klagerens mobiltelefon.
Klageren har oplyst, at han den 11. januar 2026 ca. kl. 02:00 opdagede, at hans mobiltelefon var bortkommet.
Den 11. januar 2026 i perioden fra kl. 03:29 til kl. 08: 21 blev der med VISA/Dankort -847 gennemført fem kortbetalinger på i alt 37.973,51 DKK. Derudover blev der foretaget to kontooverførsler på i alt 47.977 DKK fra henholdsvis konti -075 og -172 til en konto -969 i pengeinstitut B. Det er oplyst, at kortbetalingerne blev gennemført via Apple Pay, og at kontooverførslerne blev godkendt med MitID. Klageren kan ikke vedkende sig ovenstående transaktioner.
Klageren har oplyst, at han den 11. januar 2026 kl. 9:30 konstaterede misbruget, hvorefter han straks kontaktede banken.
Kortbetalingerne blev gennemført via Apple Pay, og kontooverførslerne blev godkendt med MitID.
Ved en tro- og love erklæring af den 12. januar 2026 gjorde klageren indsigelse mod seks kontooverførsler, som var blevet foretaget den 11. januar 2026, på i alt 127.977 DKK, herunder fire overførsler på i alt 80.000 kr. til hans egen konti i banken.
Banken afviste indsigelsen.
Ankenævnet lægger til grund, at de ikke-vedkendte transaktioner er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet lægger til grund, at kortbetalingerne blev autoriserede via Apple Pay, som var installeret på klagerens mobiltelefon, og at kontooverførslerne blev godkendt med klagerens MitID. Ved transaktionerne blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.